Sådan bliver Norges landsfaders NATO-mission

Der venter Jens Stoltenberg en vigtig opgave med at finde frem til, hvad NATO skal fokusere på i fremtiden, vurderer dansk ekspert. Mogens Lykketoft mener, at den tidligere norske statsminister er den helt rette mand til jobbet.

Foto: Kasper Palsnov

NORGE: NATOs nyudnævnte generalsekretær, Jens Stoltenberg, får brug for alle de erfaringer, han har høstet som norsk statsminister, når han fra 1. oktober skal stå i spidsen for forsvarsalliancen.

Sådan lyder det samstemmende fra den socialdemokratiske nestor Mogens Lykketoft (S) og Ole Wæver, der er centerleder ved Institut for Statskundskab under Københavns Universitet.

Og netop Stoltenbergs ledererfaringer gør ham særdeles velegnet til den internationale toppost, vurderer Ole Wæver.

»Stoltenberg har varetaget det højeste embede, inden han blev generalsekretær, fordi han er tidligere statsleder. Samtidig har han autoritet, integritet og gennemslagskraft og så er han kvik og velformuleret. Det er rigtig vigtigt for en NATO-generalsekretær, for der følger ikke automatisk en masse magt med jobbet. Det er ikke sådan, at man bare kan tromle medlemslandene, fordi man vil. Man skal vinde dem over på sin side, og derfor er det vigtigt, at man er en dygtig ledertype, som formår at agere overbevisende,« forklarer han.

Mogens Lykketoft kan »næsten ikke få armene ned« over, at den socialdemokratiske Jens Stoltenberg skal lede NATO. I en tid, hvor der atter er krise i forholdet mellem øst og vest efter Ruslands annektering af Krimhalvøen, er det yderst vigtigt, at det er en mand med erfaring fra internationale forhandlinger, som skal forsøge at gyde olie på vandene, mener Folketingets formand.

»Når man har været statsminister i et land i ti år og har haft andre ministerposter, så har man opøvet en betydelig erfaring med at blive enige og forhandle. Det har givet ham en blanding af beslutsomhed og tålmodighed, som er nødvendig, når man skal nå resultater i international politik, og som er vigtig i forhold til at få afspændt situationen østpå,« siger Mogens Lykketoft.

Han hæfter sig ved, at Stoltenbergs tilgang til udenrigspolitikken ligger tæt på den amerikanske præsidents. Og det er en klar fordel, uddyber han.

»Man kan sige, at Stoltenbergs verdensforståelse ikke ligger så langt fra Obamas, og det er vigtigt i forhold til, at USA fortsat er den politisk og militært vigtigste partner i NATO.«

Ole Wæver peger på, at en af de vigtigste opgaver for den nye NATO-chef i høj grad bliver at skabe enighed mellem europæerne og amerikanerne, som vil noget forskelligt med forsvarsalliancen.

»NATO er en organisation, som mange vil mene, har fået lidt lettere vilkår på grund af Ruslands adfærd i Ukraine og omegn. Men det vil formentlig vare kortvarigt. Der er meget, der taler for, at man vil vende tilbage til de tidligere problemer, hvor man skal definere NATOs eksistensberettigelse på længere sigt, nu man trækker sig ud af Afghanistan,« uddyber han.

Ole Wæver understreger, at den største opgave, der venter Stoltenberg, bliver at skabe enighed om NATOs fremtidige mission.

»Det bliver meget vigtigt for den nye NATO-generalsekretær at være med til at definere NATOs fremtidige projekt. Han kan selvfølgelig ikke sælge medlemslandene hvad som helst, men det er generalsekretæren, som skal definere den fremtidige vision og opgave. Amerikanerne mener, at det er Kina og global terror, der skal være i højsædet, men europæerne hævder, at det er Rusland. Så har man to fløje i NATO, som vil noget meget forskelligt. Her skal Stoltenberg forsøge at skabe enighed,« siger han.