Så vigtige er pengene i den amerikanske valgkamp

Der skal postes »flere milliarder kroner« i en kampagne, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at indtage præsidentposten i USA. Der er dog en anden faktor, der - heldigvis - er vigtigere end pengene, fastslår to USA-kendere.

Det er »hamrende dyrt« at stille op som kandidat til præsidentembedet i USA, siger forfatter og redaktør på Kongressen.com, Anders Agner Pedersen, blandt andet om finansieringen af den amerikanske valgkamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEWEL SAMAD

I USA er alting bare lidt større end herhjemme. Bilerne er mindst en klasse større, det samme er burgerne og byerne – og også valgkampene.

Den igangværende valgkamp tegner da også til at blive mindst ligeså dyr som den forrige, der slog alle rekorder. Det fastslår to USA-kendere, som Berlingske har talt med.

»Det er hamrende dyrt at føre valgkamp,« siger forfatter og redaktør på USA-mediet Kongressen.com, Anders Agner Pedersen.

»Selvfølgelig er det dyrt. Vi taler om milliarder af dollars,« siger Derek Beach, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i blandt andet amerikansk valgkamp.

Præcis hvor stort et beløb, valgkampen når at runde 8. november, når USAs næste præsident er fundet, kan de to kendere kun gætte på.

Pris: 10 milliarder dollars

Det samme har Craig Holman, der overvåger valgkampen for mediet Public Citizen, gjort.

I sidste måned vurderede han i det norske medie Aftenbladet.no, at det koster omkring 10 milliarder dollars svarende til over 60 milliarder danske kroner at få valgt USAs næste præsident. Et bud, som ifølge Derek Beach er realistisk.

»Jeg vil i hvert fald ikke vurdere, at man bruger færre penge end det,« siger han.

Anders Agner Pedersen tør ikke forholde sig til, om de 10 milliarder dollars er realistisk, men siger:

»Vi er oppe i milliardklassen, det er der ingen tvivl om. Obama-kampagnen i 2012 kostede 1,2 milliarder dollars, og det er rekord i forhold til indsamling af midler på den måde.«

Han henviser blandt andet til, at valgkampen kommer til at strække sig i omkring 20 måneder. For den første kandidat, republikaneren Ted Cruz, annoncerede allerede sit kandidatur i marts 2015, og skød dermed valgkampen i gang.

Kvalifikationer vægter stadig højest

Der er dog ikke noget, der tyder på, at pengene alene kan bane vejen for en kandidat.

»Der er intet forskning, der tyder på, at man kan købe sig til embedet. Politikernes kvaliteter er – heldigvis – noget, der vægter stærkere,« siger Derek Beach og uddyber:

»Man skal ikke se pengene som årsagen til en kandidats succes i valgkampen. Det er mere en afledt effekt. Hvis man har en god kandidat, får man også flere penge. For hvem ville sætte penge på en dårlig kandidat?« spørger Derek Beach.

Anders Agner Pedersen supplerer:

»Fundraising er vigtigt i en valgkamp, men denne valgkamp har vist, at det ikke gør det alene. Jeb Bush (tidligere opstillet kandidat for republikanerne, red.) havde for eksempel utrolig mange millioner til sin kampagne, men det bar ham meget lidt ad vejen. Han havde rigtig godt fat i sin fundraising, men det kunne ikke få ham særlig langt.«

Bush er bedste eksempel

Netop Jeb Bush, der er hhv. lillebror og søn til de to tidligere præsidenter George Bush Jr. Og George Bush Sr., er en af de kandidater, som begge USA-kendere fremhæver for at understrege pointen.

»Vi har set Jeb Bush, som havde uendeligt store midler, men som bare ikke var en god kandidat. Omvendt har Trump stort set ingen penge brugt, men han ser ud til at vinde nomineringen alligevel,« siger Derek Beach.

»Trump har faktisk stort set ingen penge brugt, for det har han ikke haft behov for med al den gratis reklame, han har fået i medierne med sine bastante udtalelser,« siger han.

I grafikken herunder kan du få et overblik over, hvor mange penge de forskellige kandidater foreløbigt har skrabet ind.

En anderledes valgkamp

Anders Agner Pedersen fortæller, at dette års valgkamp skiller sig ud, fordi Donald Trump har gjort det til en central del af sin kampagne at understrege, at han selv finansierer sin kampagne. Dermed understreger han, at han ikke er i lommen på nogen, men kan føre sin kampagne, præcis som han ønsker, og uden hensynstagen til andres interesser.

Samtidig har Bernie Sanders hos demokraterne aktivt valgt, at han ikke vil modtage støtte fra nogle såkaldte Super PACs. De er store pengemagnetter, som man kan donere ubegrænsede mængder til, og som så giver pengene videre til en udvalgt kandidat.

»Ved ikke at lade sig støtte af Super OACs viser Sanders, at han er folkets mand og ikke i lommen på Wall Street, som han modsat anklager sin modkandidat Hillary Clinton for at være,« siger Anders Agner Pedersen.