Så skete det igen: Målingerne undervurderede Trump for tredje gang

Aldrig igen.

Var der én ting, meningsmålingsinstitutterne i USA kunne enes om efter præsidentvalget i 2016, var det, at man ikke måtte begå samme fejl én gang til:

At undervurdere den folkelige opbakning til Donald Trump, der dengang overraskende var blevet valgt til præsident, stik imod næsten alle meningsmålinger.

Men i 2020 skete det så igen. Trump tabte ganske vist til Joe Biden, men med langt mindre, end målingerne havde spået.

Og nu står vi her minsandten igen: Mens de sidste stemmer tælles op i flere stater, står det klart, at de amerikanske meningsmålinger med stor sandsynlighed endnu engang har undervurderet støtten til Trump, der har vundet en knusende sejr over demokraten Kamala Harris.

»I USA er det bare svært at lave meningsmålinger, det må vi bare erkende endnu en gang. Jeg havde egentlig troet, at institutterne havde forbedret deres metoder, men det ser det altså ikke ud til,« siger Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Københavns Universitet.

Det præcise resultat lader vente på sig, da der fortsat mangler at blive optalt millioner af stemmer i blandt andet demokratiske Californien. Men noget tyder på, at fejlmarginen i år kan ende med at være endnu større end ved de to foregående præsidentvalg.

»Vi har nu set den samme tendens ved tre præsidentvalg i USA: Republikanerne er markant undervurderet i målingerne. En forklaring er, at det er enormt svært at få fat i de folk i USA, som rent faktisk går ned og stemmer. Det handler jo ikke bare om at få fat i nogle tilfældige mennesker. Man skal i kontakt med dem, der rent faktisk afgiver deres stemme. Og det er altså svært i USA,« siger Kasper Møller Hansen.

Værre end tidligere år

Det er især de nationale målinger, der ser skæve ud:

I skrivende stund står Trump til en sejr på nationalt plan på 3,5 procentpoint. Til sammenligning lå Harris til en mikroskopisk sejr på 0,1 procentpoint i gennemsnittet af en lang række meningsmålinger, som mediet RealClearPolitics havde opgjort på valgdagen.

Altså en forskel på 3,6 procentpoint, der dog formentlig vil ende lidt lavere, når de sidste stemmer i blandt andet Californien er talt op i løbet af de kommende timer.

I 2020 undervurderede de nationale meningsmålinger på tilsvarende vis Trump med 2,7 procentpoint, mens forskellen på valgresultatet og gennemsnittet af målingerne var 1,1 procentpoint i 2016.

Også i flere svingstater ser det ud til, at målingerne har skudt ved siden af, selvom forskellene er små og umiddelbart inden for den statistiske usikkerhed. I både Michigan og Wisconsin stod Harris til sejre i RealClearPolitics’ gennemsnit, men de foreløbige optællinger peger på Trump-sejre begge steder.

De skeptiske vælgere

Endnu er det for tidligt at drage håndfaste konklusioner, og det endelige valgresultat vil med sikkerhed – som de foregående år – blive gransket af eksperter i måneder.

Men Kasper Møller Hansen har et bud på, hvad årsagen til fejlskuddene er: Det handler om skepsis.

»Hvis en stor gruppe af vælgere er skeptiske over for systemet og medierne, så svarer de ikke, når der er én fra NBC, der ringer og spørger, hvad de vil stemme. Så målingerne fanger ikke de særligt skeptiske og magtkritiske vælgere. Og hvis den gruppe falder sammen med et bestemt parti, som det i vid udstrækning er tilfældet med mange af Trumps vælgere, så har vi problemet,« siger han.

»Vi kan godt skrue på alt muligt, så målingerne bliver lidt bedre. Vi kan tage højde for alder og uddannelse og indkomst, men det er bare ikke nok, hvis hele udgangspunktet er forkert. Det er ekstremt svært at vægte en meningsmåling for den skepsis, som mange amerikanere har over for det etablerede system.«

Nul gange siden 1972

Meningsmålingerne ved dette valg har været på noget af en rejse: Kamala Harris lå til klar sejr tidligt i valgkampen, men i ugerne op til valget nærmede de to sig hinanden, til der var nærmeste dødt løb. De allersidste dage rettede målingerne sig dog en smule i retning af Harris-sejr igen, men alt pegede i retning af et meget tæt valg.

Sådan endte det altså ikke.

Risikoen for endnu en undervurdering af Trump er blevet heftigt diskuteret af amerikanske eksperter de seneste dage:

CNN’s dataanalytiker Harry Enten kaldte det eksempelvis højst usandsynligt:

»Jeg har været tilbage og tjekke, om et parti har snydt meningsmålingerne ved tre præsidentvalg i træk«.

»Det er aldrig sket. Nul gange. Nul gange siden 1972,« sagde Enten, der dog understregede, at dette primært gjaldt svingstatsmålingerne.

Omvendt advarede Nate Cohn, chefanalytiker ved The New York Times, forleden om netop det forhold, at mange republikanske vælgere ikke ønsker at deltage i meningsmålinger. Fænomenet kaldes »non-response-bias«, og ifølge Cohn risikerede det at skævvride målingerne:

Ifølge Cohn var »hvide demokrater 16 procent mere tilbøjelige til at svare end hvide republikanere« ved den seneste rundspørge.

»Det rejser muligheden for, at meningsmålingerne kan undervurdere Trump endnu en gang. Vi gør meget for at tage højde for dette, men i sidste ende er der ingen garantier,« understregede han.

Valgforsker Kasper Møller Hansen understreger, at fænomenet især er et amerikansk problem. I Danmark er det langt lettere at udvælge en repræsentativ gruppe ud fra diverse registeroplysninger.

»Personligt havde jeg håbet, at de var blevet bedre i USA. Nu skal jeg bruge fire år på at forklare danskerne, at vi faktisk er gode nok til at lave meningsmålinger her i landet. Det her er et amerikansk problem – vi er ret gode til at ramme inden for skiven,« siger han.