Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Washington D.C. USAs forsvarsminister, Lloyd Austin, og Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har for første gang siden Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar talt sammen i telefon.
Der er ikke mange oplysninger om, hvad de talte om.
Austin opfordrede til våbenhvile i Ukraine og understregede vigtigheden af at holde kommunikationslinjerne åbne, siger John Kirby, talsmand for USAs forsvarsministerium Pentagon.
Tass skriver, at det var Austin, der tog initiativet til samtalen.
Ifølge Tass var det første gang siden den 18. februar, at de talte sammen.
Det er ikke sådan, at kommunikationen er kappet mellem den amerikanske og den russiske regering eller militæret i de to lande.
USA og Rusland har siden angrebet på Ukraine etableret en hotline mellem Rusland og USAs Europæiske Kommandos hovedkvarter, som ledes af general Tod Wolters fra flyvevåbnet.
Han er den øverstbefalende for de amerikanske styrker i Europa.
/ritzau/Reuters