Så indledte Trump handelskrigen. Ifølge USA-korrespondent spiller han russisk roulette med USAs økonomi – og vælgernes gunst

Donald Trump har indført toldsatser mod USAs tre største handelspartnere. Erhvervslivet stejler allerede, og ifølge Berlingskes USA-korrespondent spiller præsidenten hasard med vælgernes gunst. Én ting skal man dog huske om Trump, påpeger han.

Med indførslen af nye toldsatser har Donald Trump allerede gjort sig selv upopulær blandt USAs erhvervsledere, påpeger en amerikansk professor. Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix

Lørdag gjorde USAs nye gamle præsident alvor af sine toldtrusler. Specifikt indførte Donald Trump told på varer fra landets tre største handelspartnere: en ny toldsats på 25 procent over for naboerne Canada og Mexico – og yderligere ti procent told på varer fra Kina. 

Dermed kickstartede han også det, mange forventer kan blive en langstrakt handelskrig, og som kan gøre det dyrere at være amerikaner.