Så gode venner er de nu: Donald og Kim laver legeaftaler

Mens Kim Jong-un og Donald Trump plejer deres nye venskab, bliver de ved med at diskutere europæisk skilsmisse i Westminster. Hyggen er også til at overse i toppen af FN.

Foto: KCNA. Et øjebliksbillede fra gårsdagens historiske møde på Capella Hotel på Sentosa Island i Singapore mellem Trump og Kim Jong-un.
Læs mere
Fold sammen

Kim Jong-un inviterer Donald Trump til Nordkorea

Forholdet mellem Nordkorea og USA blomstrer fortsat efter tirsdagens topmøde i Singapore mellem den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, og den amerikanske præsident, Donald Trump.

Kim Jong-un har således »med glæde« accepteret en invitation fra Donald Trump til at besøge Det Hvide Hus i Washington.

Det rapporterer det nordkoreanske statsmedie KCNA ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Samtidig har Kim gengældt invitationen og inviteret Trump til at besøge Nordkorea.

Under tirsdagens topmøde skal Kim Jong-un desuden have sagt til Trump, at det er »presserende«, at Nordkorea og USA stopper med at »irritere og udføre fjendtlige militære aktioner imod hinanden«. Det skriver KCNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er afgørende for at opnå en atomnedrustning, skal Kim Jong-un have understreget.

»Kim Jong-un har sagt, at for at opnå fred og stabilitet på Den Koreanske Halvø og for at gennemføre en atomafrustning må de to lande forpligte sig til ikke at støde hinanden fra sig,« skriver KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kim Jong-un har også understreget på mødet, at der nu er behov for, at USA og Nordkorea følger op med institutionelle og retlige skridt for at gennemføre de løfter, der blev givet på mødet.

Topmødet i Singapore var det første møde mellem en siddende amerikansk præsident og en nordkoreansk leder nogensinde.

Ved mødet underskrev Kim Jong-un og Trump et fælles dokument, hvor USA lover at indstille militære øvelser på Den Koreanske Halvø, mens Nordkorea nedlægger et »større antal anlæg for missilprøveaffyringer«.

Derudover er man som ventet begyndt at tale om en mulig atomnedrustning og om at skabe fred mellem Syd- og Nordkorea.

/ritzau/

Palæstinensere ønsker FN-resolution om Israels magt i Gaza

Palæstinenserne og deres tilhængere har opfordret til et hastemøde i FNs generalforsamling onsdag.

Det sker i håb om at få vedtaget en erklæring, der beklager det, som palæstinenserne kalder »overdreven israelsk magtanvendelse« især i Gaza.

Samtidig ønsker palæstinenserne beskyttelse af palæstinensiske civile.

Palæstinenserne besluttede sig for at gå til FNs generalforsamling, hvor der ikke kan nedlægges veto, efter at USA 1. juni netop havde nedlagt veto mod en Gaza-resolution i FNs sikkerhedsråd.

Resolutionen lagde op til, at palæstinensere i Gaza skal have beskyttelse.

Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, kaldte resolutionen »groft ensidig« for at bebrejde Israel. Hun kritiserede den også for ikke at nævne den palæstinensiske bevægelse Hamas, som USA mener er skyld i volden.

Det var Kuwait, der havde fremlagt resolutionen i FNs sikkerhedsråd, hvor generalsekretæren blev opfordret til at sikre »international beskyttelse« for palæstinensere.

Sverige, Frankrig, Kina og Rusland var blandt de ti lande, som stemte for resolutionen, der krævede et stop for den israelske hærs »overdrevne, uforholdsmæssige og vilkårlige magtanvendelse«.

Over 120 mennesker - langt de fleste palæstinensere - er siden slutningen af marts blevet dræbt under voldsomme sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensere på grænsen mellem Israel og Gaza.

Demonstranter i Gaza har krævet, at palæstinensere, som flygtede eller blev fordrevet ved Israels oprettelse i 1948, får lov til at vende tilbage til deres tidligere hjem, som nu ligger i Israel.

/ritzau/AP

May undgår, at parlament får fuld vetoret over EU-skilsmisse

Med et kompromisforslag har premierminister Theresa May tirsdag aften vundet en afstemning i parlamentet over lovgivere, der ønsker et tæt forhold til EU.

Det første forslag ville have givet parlamentet fuld vetoret over en skilsmisseaftale, som regeringen måtte indgå med EU.

Mays indrømmelse til parlamentet hen under aften tirsdag betyder fortsat, at lovgiverne vil få mere magt, hvis det ikke lykkes hende at forhandle en aftale færdig om britisk exit fra EU.

Men med kompromisforslaget vil parlamentet ikke - som i det oprindelige forslag - få mulighed for at sende regeringen tilbage til Bruxelles for at forhandle en bedre aftale.

Under debatten i Westminster tidligere på dagen advarede brexit-minister David Davis parlamentet om, at regeringen aldrig vil finde sig i at skulle »omgøre brexit«.

»Regeringen kan ikke demonstrere den nødvendige fleksibilitet for at sikre en vellykket aftale, hvis dens hænder er bundne midtvejs i denne proces,« advarede han.

Storbritannien træder ud af EU 31. marts 2019.

Tirsdagen begyndte ikke for godt for May. Den konservative vicejustitsminister, Philip Lee, meddelte, at han træder ud af regeringen, så han kunne støtte forslaget om at give parlamentet veto over brexit.

»Folk, økonomien og kulturen i min valgkreds vil blive påvirket negativt,« sagde han om britisk udtræden af EU.

Han opfordrede til, at regeringen udsætter den britiske udtræden, og at befolkningen får en chance for at give sit besyv med ved en ny folkeafstemning.

May er ikke bare trængt af parlamentet. Hun er også trængt af den benhårde brexit-fløj i det konservative parti anført af udenrigsminister Boris Johnson og David Davis.

De har indirekte truet med at trække tæppet væk under May, hvis ikke hun søger et kontant brud med EU. Ofte omtalt som en såkaldt hård brexit.

/ritzau/Reuters