Så er Republikanerne forenet – eller er de?

Der var forsoningsmøde mellem to personer, som har udtrykt meget lidt respekt for hinandens politiske standpunkter, den seneste uge.

»Vi kan ikke forlange, at vi skal blive enige om alt på et møde – det tager tid«, sagde Paul Ryan til pressen efter mødet med Donald Trump. Formanden for Repræsentanternes Hus afviste at gå i detaljer om mødet med Donald Trump.Foto: Win McNamee/ Getty Images Fold sammen
Læs mere

Med en Paul Ryan, der langede ud efter Trump i kølvandet på dennes store valgsejr i Indiana. Ryan konstaterede, at han ikke var imponeret over Trump og derfor ikke var »nået dertil endnu, at han kunne acceptere« Trump som partiets endelige præsidentkandidat. Ifølge Paul Ryan, formanden for Repræsentanternes Hus, er Trump ikke tilpas konservativ.

Den anden mødedeltager var en Donald Trump, der blev taget på sengen af snigangrebet fra Paul Ryan og sagde, at han var valgt af folket og ikke af Det Republikanske Parti. Trump sagde direkte henvendt til Ryan, at han ikke havde »arvet« noget parti, som Ryan ellers pompøst sagde det på CNN med henvisning til, at en sådan æresbevisning, som var blevet Trump til del ved at blive republikansk præsidentkandidat, også betød, at man havde respekt for »Lincolns og Reagans grundsynspunkter«: At man forsvarer konservative værdier.

Trump svarede køligt, at han ærligt og redeligt havde »vundet« partiet, fordi folket havde stemt på ham, og at han ikke havde tænkt at ændre sig. Det var helt i Trumps stil med et helt uhørt angreb på de etablerede Republikanere i Washington D. C., som nu i månedsvis har forsøgt at kuppe Trump væk fra magtpositionen som partiets mulige præsidentkandidat i det endelige slag mod demokraternes Hillary Clinton. For Trump anses af mange for at være demokrat, ikke republikaner.

Trump hentede også i går en del støtter blandt republikanerne i Washington, selv om nogle stadig er skeptiske over for ham.

Løste krisemødet så noget? Hvis man læser teksten, der blev udsendt efter mødet, så var det en forberedt tekst, der har været på plads, inden mødet begyndte. Den konstaterer, at det er det første møde i en lang række, og at Ryan og Trump kunne enes om meget, men at der stadig er punkter, hvor de ikke er enige. »Men det må vi få løst ved kommende møder,« hed det i teksten.

Så fred lige nu. Men hvor længe?

Det er givet, at de fleste republikanere i Kongressen er bange for Trump-effekten på partiet og især på valgene i november, hvor det ikke bare drejer sig om præsidentposten. Alle i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet er ligeledes på valg. Republikanerne sidder lige nu på et flertal i begge kamre i Kongressen. Taber Republikanerne både præsidentvalget og valget til Kongressens to kamre, så skal partiet ikke alene ud i et langt internt rivegilde, der bliver blodigt. Partiet vil magtpolitisk i mindst to år være sendt ud i mørket, hvilket kan få konsekvenser for partiets overlevelse.

»Vi kan ikke forlange, at vi skal blive enige om alt på et møde – det tager tid,« sagde Paul Ryan på et pressemøde. Det stod klart, at ifølge Ryan havde han og Trump været enige om at fremme konservative værdier, men at Ryan ikke ville gå i detaljer »af respekt for fortroligheden i en sådan samtale«.

»Husk på, vi kender ikke hinanden. Vi har ud over mødet i dag kun set hinanden én gang tidligere meget kort. Så det har på den måde været et godt møde, hvor vi kan lære hinanden at kende,« sagde Ryan.

Paul Ryan sagde dog indirekte, at den konservatisme, han havde diskuteret med Trump, var modstanden mod abort, frihandel, respekt for forfatningen og respekt for institutionernes roller samt mindre stat. Årsagen til, at samtalerne drejede sig om netop disse emner, er, at Trump har givet udtryk for, at han ikke ønsker frihandel, at han ofte sammenblander institutionernes roller, og at hans forhold til abort og til livets begyndelse står en anelse uklart.

Også Trumps markante syn på indvandring og hans udtalelser om at deportere 11 millioner illegale indvandrere vækker bekymring, fordi Republikanerne ved netop denne valgkamp havde håbet at få en kandidat, der kunne tiltrække latinovælgerne. De er, sammen med de sorte vælgere, afgørende for at vinde præsidentvalget i november.

Selv om forsoningen er i gang, og Paul Ryan er begyndt at bevæge sig i retning af Trump, så er der et stykke vej. Partiet har været splittet siden 2008 i et opgør mellem de etablerede og Tea-Party-bevægelsen, og Trump har ikke gjort situationen bedre.