S-lederen i Sverige presset af boligfup

Lederen af Socialdemokraterna i Sverige, Håkan Juholt, kæmper for at bevare troværdigheden efter boligfupsag.

På et hastigt indkaldt pressemøde fredag erkendte Juholt blankt sin fejl, efter at det var blevet afsløret, at han siden 2007 havde modtaget 160.000 kroner for meget i boligbidrag fra Riksdagen for dobbelt husførelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCANPIX SWEDEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En hårdt presset svensk leder af Socialdemokraterna, Håkan Juholt, er gået til modangreb på den massive kritik, der er opstået om den huslejekompensation, han har hævet som riksdagmedlem.

- Det er løgn, siger Håkan Juholt om, at han allerede i 2009 skulle have forstået, at Riksdagens huslejebidrag var for stort.

På et hastigt indkaldt pressemøde fredag erkendte Juholt blankt sin fejl, efter at det var blevet afsløret, at han siden 2007 havde modtaget 160.000 kroner for meget i boligbidrag fra Riksdagen for dobbelt husførelse. Han lovede at rette fejlen snarest.

Siden er der i løbet af weekenden kommet flere oplysninger til. I de nærmeste dage beslutter chefanklager Alf Johansson, Sveriges rigsenhed for korruption, om han skal indlede en forundersøgelse af den socialdemokratiske partiformand Håkan Juholts leje.

Juholt kan blive sigtet for bedrageri, med det forudsætter, at han har været bevidst om reglerne eller med andre ord, at han har handlet med forsæt.

Han kan derimod ikke sigtes for at overtræde bidragsforbrydelsesloven fra 2007, hvor en person kan dømmes for uagtsomhed. Den lov gælder nemlig ikke for riksdagsmedlemmers kompensation.

En alenemor med to børn eller en arbejdsløs har store problemer med at slippe fri for retsforfølgelse ved at sige, at de ikke havde til hensigt at begå en forbrydelse. Hvis de er for sløsede, så bliver de knaldet, siger overanklager Gunner Stetler, Rigsenheden for korruption.

Men Juholt kan altså ikke sigtes for en forbrydelse, hvis han kun har sjusket, fordi riksdagsmedlemmernes kompensation ikke er summet op i bidragsforbrydelsesloven. Den omfatter kun penge, der er udbetalt fra en række andre offentlige institutioner.

Stetler siger, at riksdagsmedlemmernes kompensation ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre bidrag.

/ritzau/TT