Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, siger så højt som muligt, at han har åbnet dørene til Europa.
Det betyder, at flygtninge og migranter bliver mødt med tåregas fra den græske side af grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Og det betyder, at Erdogan bryder aftalen med EU om, at Tyrkiet mod betaling forhindrer de mennesker i at rejse til Europa.
Christel Schaldemose (S), gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, beskriver Erdogans seneste skridt som »helt utilstedeligt.«
»Jeg synes, det er en helt forkert måde at håndtere problemstillingen på. For det første er han selv medvirkende til at eskalere konflikten i grænseområdet med hans egen militære ageren. For det andet truer man ikke partnere på den måde, som han gør,« siger hun.
Men det er jo ikke bare trusler fra Erdogan.
»Når jeg siger trusler, mener jeg det på to måder: Dels siger han, at han har åbnet grænsen til Europa. Dels siger Erdogan og hans ministre, at titusinder af mennesker er på vej mod grænsen til Grækenland. De tal kan medier i hvert fald ikke genkende, og måske gør han tallene større, end de er,« siger Christel Schaldemose og fortsætter:
»Men der er ingen tvivl om, at han sender busser afsted og har sagt, at grænsen er åben. Og det har givet forhåbninger til en masse mennesker, som ønsker et bedre liv i Europa. Det giver lige nu et pres på grænserne. Det er bekymrende, og vi skal følge udviklingen time for time, men jeg vil også sige, at EU er et andet sted i dag, end vi var i 2015.«
Lad os vende tilbage til det.
Vil du sige, at én, der gør, som Erdogan nu har gjort mod EU, er en ven?
»Jeg synes i hvert fald ikke, at det er særlig venligt over for nogen, som han burde se som sine allierede. Jeg tror, han er desperat. Men jeg synes, at han fralægger sig sit eget ansvar. Han har selv været aggressiv ved grænsen (mellem Tyrkiet og Syrien, red.) og har været med til at eskalere konflikten. Han har selv svinget rundt mellem NATO, samarbejde med Putin – han kører en zigzagkurs. Det er ikke let for venner at læse, hvor han er på vej hen.«
EUs ydre grænser er stærkere end i 2015
Hvad tror du, han kan vinde ved det?
»Han kan vel primært vinde noget indenrigspolitisk. Han fejllæser situationen, hvis han tror, der kommer militær hjælp. Erdogan tænker måske, at der kan komme ekstra penge fra EU, og jeg kan ikke afvise, at der kan det.«
Erdogans Tyrkiet får mange penge fra EU for ikke at lukke flygtninge og migranter ind. Skal pengestrømmen efter din opfattelse stoppe nu?
»Det er for tidligt at sige. Det begyndte fredag eftermiddag. Det er mandag nu, og der skal være møder i EU hele ugen, og formentlig er man fra EUs side i gang med at tage kontakter til det officielle Tyrkiet. Men jeg vil sige, at der skal handles hurtigt. Politisk har EU ikke råd til at lade stå til. Denne gang er der heller ingen statsleder i EU, som vil sige: »Wir schaffen das«. Vi er et andet sted end i 2015.«
Men er EUs ydre grænser i dag så stærke, at de kan at modstå presset fra de mange flygtninge og migranter, som er i Tyrkiet?
»Det er svært at sige. Grænserne er stærkere, og der er en større villighed til at beskytte dem i dag, end der var i 2015. Er de stærke nok? Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg kan også læse mig til, at grækerne beder om hjælp, og EU-Kommissionen siger, at man kigger på, hvad man kan gøre i forhold til Frontex.«
Send flere penge
Synes du, at EU i denne situation reagerer hurtigt nok?
»Jeg har svært ved at se, man kunne gøre det anderledes. Man tager situationen dybt, dybt alvorligt. Der er denne uge møder på højt niveau – også med udenrigsministrene. Jeg håber også, at der kommer handling i form af for eksempel hjælp til Grækenland, politisk pres på Erdogan og måske også støtte,« siger Christel Schaldemose og skynder sig at tilføje:
»Og ja, jeg ved godt, det lyder underligt, når jeg siger, at Erdogan behandler sine venner meget dårligt, men hvis det faktisk er sådan, at der kommer hundredetusinder af ekstra flygtninge fra Syrien, skulle vi måske overveje at sætte beløbet til Tyrkiet op. Men jeg vil gerne understrege, at Erdogan har et kæmpe medansvar for situationen.«
Hvis det ender med, at EU sender flere penge, er Erdogan lykkes med at afpresse EU.
»Jeg ved heller ikke, om det er dét, der skal ske. Jeg ved bare, at man bliver nødt til at tage kontakt til hinanden, og får han flere penge, vil det heller ikke være et led i en afpresning. Så vil det være, fordi antallet af flygtninge fra Syrien i Tyrkiet vil være større,« siger hun.
»Ideelt set skulle man hverken forhandle med despoter eller udemokratiske ledere. Men i store dele af verden sidder magthaverne på et ikke særlig stærkt demokratisk mandat. Og når det er i vores nærområde, må vi forholde os til det. Vores vigtigste opgave her og nu er at beskytte det europæiske fællesskab,« understreger Christel Schaldemose:
»EU har en aftale med Erdogan. Den skal han overholde. Punktum. Samtidig må man bare sige, at det er naivt, hvis nogen kommer nu og siger, at man som straf for det her aldrig skal sende penge til flygtningene i Tyrkiet igen. Så bliver det kun sværere at løse den nuværende krise og de eventuelle fremtidige, som måtte komme.«
Erdogan har flere gange truet med åbne sluserne. Er du overrasket over, at han har gjort alvor af truslerne?
»Nej, det er jeg faktisk ikke. Aftalen blev indgået i 2016, og jeg havde egentlig troet, at han ville gøre det noget før. Vi har alle vidst, at det ikke nødvendigvis var en 100 procent holdbar aftale, men det gav luft og mulighed for at styrke vores grænser. Og det har vi gjort. Vi er ikke i mål, men vi er et væsentlig bedre og stærkere sted, end vi var i 2015.«
