Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De færreste kan efterhånden være i tvivl om, at det er forbundet med store helbredsmæssige risici at ryge. Men nu viser en ny forskningsrapport fra det britiske universitet King’s College London, at rygning ikke alene skader hjerte og lunger - det skader også hjernen, skriver BBC.
Pulseriet kan nemlig både skade hukommelsen, indlæringen og evnen til at tænke, viser den nye undersøgelse, som involverer 8.800 personer. Forskningsresultaterne peger også på, at højt blodtryk og overvægt kan skade hjernen, men i mindre grad end rygning.
Ifølge rapporten er der betydelig risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde ved kognitiv tilbagegang. Faldet i hjernefunktionen kan muligvis også medføre udvikling af demens, forklarer Simon Ridley fra Alzheimer’s Research.
- Forskning har gentagne gange forbundet rygning og højt blodtryk med en større risiko for kognitiv tilbagegang og demens, og undersøgelsen lægger ekstra vægt på disse beviser, forklarer lægen Simon Ridley fra Alzheimer’s Research til BBC.