Russiske nationalister advarer Putin: Ingen studehandel med Japan om de »dansende tænder« i Stillehavet

Den japanske premierminister har svoret på sin fars grav, at han vil løse en syv årtier gammel grænsestrid med Rusland. Tirsdag gør han et sidste forsøg i Moskva.

JAPAN-HISTORY-WWII-ANNIVERSARY-DIPLOMACY
Japans premierminister Shinzo Abe besøgte i denne måned sin faders grav i hjembyen Nagato. Her lovede han at fortsætte faderens arbejde for at løse striden med Rusland om en øgruppe i Stillehavet. Billedet her er fra et andet besøg ved graven i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIJI PRESS

På det store landkort ser de fire forblæste øer ikke ud af meget. Men for den japanske premierminister, Shinzo Abe, er det intet mindre end familiens ære, der står på spil.

Shinzo Abe har malende fortalt, hvordan han så sin far lægge sine allersidste kræfter i den kamp for øerne – de sydlige Kuriler – som han nu selv fortsætter.

Faderen var Japans udenrigsminister i 1980erne. Han nægtede at opgive drømmen om øgruppen, der var blevet overtaget af Sovjetunionen efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig.

Selv da faderen, Shintaro Abe, lå syg og svækket af kræft i 1991, insisterede han på et sidste møde med den daværende sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, om sagen. Få uger senere døde Shintaro Abe.

Nationalistiske og kommunistiske grupper protesterede i weekenden i en række russiske byer imod forhandlinger med Japan om en mulig deling af de sydlige Kuriler. Kun 19 procent af russerne støttter ifølge en måling et kompromis med Japan i sagen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEXANDER NEMENOV.

Shinzo Abe har fortalt, hvordan den historie formede hans eget politiske liv. Og i denne måned besøgte han sin fars grav forud for nye afgørende forhandlinger om øerne i Moskva tirsdag.

»Jeg vil gøre mit bedste for at skubbe denne sag fremad og afslutte den. Jeg lover at gøre dette,« sagde Shinzo Abe ved graven.

Det er ikke første gang, den japanske regeringsleder kører både store følelser og tunge argumenter i stilling. 24 gange har han mødtes med Vladimir Putin siden 2012 – og ikke uden resultater.

Sidste år var de to ledere tættere end nogensinde på et muligt kompromis i striden, der har forhindret Rusland og Japan i at underskrive en formel fredsaftale efter Anden Verdenskrig.

Drøftelserne følges samtidig tæt i Beijing og Washington. En mulig aftale kan ikke blot få konsekvenser for Japans forhold til Rusland, men potentielt også for magtbalancen i Sydøstasien og spørgsmålet om amerikanske tropper i regionen.

Smertelige indrømmelser

Striden stikker dog dybt i begge lande, og forud for mødet har skarpe udtalelser fra begge lejre pøset koldt vand på håbet om et gennembrud.

Putin har ellers ladet forsigtigt optimistiske bemærkninger falde om sagen de seneste måneder. De to lande bakker begge op om en aftale fra 1956, der nævner en overdragelse af de to sydligste og mindste øer til Japan.

Til gengæld kræver Rusland en stribe indrømmelser om alt fra investeringer til begrænsninger af amerikanske militærbaser i området.

For Shinzo Abe er tilbuddet til Putin allerede et smertefuldt brud med årtiers japansk politik om at stå fast på retten til alle fire øer.

De to sydligste øer, Shikotan og Habomai, udgør således mindre end syv procent af det oprindelige japanske krav. Habomai – hvis navn i Rusland oversættes til »de dansende tænder« – er ikke stort andet end en gruppe skær og holme, der titter op ad Stillehavet.

En tidligere japansk udenrigsminister, Katsuya Okada, har kaldt Abes skridt for en »stor og unødvendig indrømmelse, der svækker Japans position«.

Byen Kurilsk på øen Iturup, en af de fire omstridte øer. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREY KOVALENKO.

For Vladimir Putin er den vigtigste gevinst, at en fredsslutning kan kickstarte det fastlåste forhold til det økonomisk stærke Japan – og det endda på vilkår, som Moskva tidligere kun kunne drømme om.

En forbrødring med Japan kan samtidig forbedre Ruslands svækkede position i en region, hvor Kinas indflydelse vokser hastigere, end Rusland bryder sig om.

En aftale er dog også risikabel for Putin. Hans popularitet ligger på det laveste niveau i årevis efter en upopulær pensionsreform, og kun 17 procent af russerne støtter en mulig deling af de sydlige Kuriler med Japan, viser en nylig meningsmåling.

Putin under pres

I weekenden gik russiske nationalister på gaden i en række byer for at protestere imod Kremls »forræderiske« forhandlinger med Japan.

»Hvis en eneste stump overdrages til japanerne, så udelukker vi ingen handlinger, lovlige eller ulovlige,« sagde Igor Girkin, en tidligere russisk militærleder fra krigen i Østukraine.

Nationalister kritiserer Putin for at være for blødsøden i spørgsmålet og for at være ansvarlig for en omstridt grænseaftale med Kina. Kritikerne frygter, at opgivelsen af selv et par vindomsuste skær kan fordre lignende krav mod andre områder fra Sakhalin i Stillehavet til Kaliningrad i Østersøen.

Kremls position er da også hærdet en kende de seneste uger.

Senest har Moskva luftet tanken om, at Japan slet ikke skal have suverænitet, men blot brugsret til de to øer, og at amerikanske tropper samtidig helt eller delvist skal udelukkes fra Japan. Kravene regnes i Japan for noget nær en fornærmelse.

Dermed risikerer en historisk chance for at løse striden at gå i vasken i al overskuelig fremtid, skriver den udenrigspolitiske analytiker Vladimir Frolov.

»Hvis aftalen kollapser, så sendes forholdet til Japan tilbage til Den Kolde Krig,« skriver Vladimir Frolov i netavisen Republic.ru.

Shinzo Abe satser på, at den kraftfulde familiehistorie kan blive det sukker, der kan få et kompromis til at glide ned, før hans regeringsperiodes snarlige udløb.

I et interview med nyhedsbureauet TASS erindrede han sin fars målrettede stædighed i 1991 som en livslang inspiration.

»Da besluttede jeg at slå ind på den politiske sti og arve min fars stræben,« sagde Shinzo Abe.

Dengang endte faderens møde uden resultat.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Central- og Østeuropa