Russisk våbeneksport til Syrien under pres

Human Rights Watch opfordrer til boykot af den russiske våbenproducent, Rosoboronexport, der er storleverandør til Syrien. Udenrigsminister Villy Søvndal hilser initiativet velkommen.

Den oprørske by Homs er hårdt ramt af den syriske hærs offensiv – bl.a. med nyindkøbte russiske våben. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er regeringerne rundt omkring i verden parate til at lægge sig ud med det syriske regimes nære allierede, Rusland, i forsøget på at få standset blodbadet i Syrien?

Det spørgsmål trænger sig på, fordi menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch nu appellerer til regeringer og virksomheder verden over om at boykotte den dominerende russiske våbenkoncern, Rosoboronexport, der er storleverandør af militært isenkram til det syriske regime.

»Ingen bør lave forretninger med en virksomhed, der kan være medansvarlig for forbrydelser mod menneskeheden,« fastslår Lotte Leicht, der er direktør i Human Rights Watch.

Hun understreger, at det ifølge international lov kan være strafbart at forsyne et regime som det syriske med våben, mens der begås forbrydelser mod menneskeheden. Det er dommen på 50 års fængsel, som Liberias tidligere præsident, Charles Taylor, onsdag blev idømt, et frisk eksempel på. Taylor blev netop dømt for sin medvirken til krigsforbrydelser i nabolandet Sierra Leone.

Opfordringen til en boykot af den russiske våbenproducent, der suverænt er landets største, falder sammen med, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og EU-landenes stats- og regeringschefer i dag er samlet til topmøde. Forud for topmødet har Putin gjort det klart, at Rusland ikke overvejer at skifte holdning til konflikten i Syrien, og at andre landes pres på Rusland er upassende.

Forarget Søvndal

Men udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kalder det »moralsk uforsvarligt« at sælge våben til styret til Syrien.

»Jeg tror, enhver kan se, at det fuldstændig uholdbart, at det syriske regime bliver ved med at kunne købe våben - ikke mindst, når vi igen og igen bliver mindet om, hvad de våben bruges til. At en våbenproducent overhovedet kan finde på at sælge våben til Assad-regimet med den viden, vi har, er moralsk uforsvarligt. Jeg har derfor også stor sympati for, at Human Rights Watch søger andre veje,« siger Villy Søvndal.

Han foretrækker dog en international våbenembargo i FN-regi - svarende til den, EU allerede har vedtaget - selv om det indtil videre har været umuligt at komme igennem med på grund af Rusland, der har vetoret i FN.

Lotte Leicht, direktør i Human Rights Watch

»Ingen bør lave forretnin­ger med en virksomhed, der kan være medansvarlig for forbrydelser mod menneskeheden.«


Danmark har ikke købt våben af den russiske producent, men det har række andre europæiske lande, herunder tre EU-lande, Polen, Slovakiet og Slovenien, viser en opgørelse fra Human Rights Watch.

Også USA handler med Rosoboronexport, og selv om 17 senatorer samt en række civile organisationer i USA har opfordret den amerikanske regering til at skrotte et våbenkøb til en værdi af næsten en milliard dollar, afviser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, indtil videre at droppe den del af handelen, der omfatter købet af 21 russisk-producerede helikoptere.

Pentagon er ellers helt på rene med, »at Rosoboronexport fortsat leverer våben og ammunition til Assad-regimet,« som det hedder i et lækket brev fra Pentagon til en af de 17 kritiske senatorer. Men købet af de 21 russiske helikoptere er af afgørende betydning for USAs krig i Afghanistan, påpeger Pentagon.

Villy Søvndal, udenrigsminister (SF)

»At en våben­producent over­hovedet kan finde på at sælge våben til Assad-regimet med den viden, vi har, er moralsk uforsvarligt.«


Så sent som torsdag understregede den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, ellers, under et besøg i Danmark, vigtigheden af, at russerne presses til at opgive støtten til styret i Syrien.

Mellemøsten er storkunde

USA og Europa er dog langt fra Rosoboronexports vigtigste kunder. Kun tre procent af virksomhedens eksport går til amerikanerne og europæerne. Landene i Mellemøsten aftager derimod 24 procent af våbenproducentens eksport, og derfor er det ifølge Human Rights Watch vigtigt, at EU lægger pres på Syriens nabolande og de andre arabiske stater for at få dem lige at boykotte Rosoboronexport.

Om det er muligt, er dog tvivlsomt, selv om landene i Den Arabiske Liga officielt har vendt det syriske regime ryggen. Eksempelvis kritiseres de arabiske regeringer for ikke effektivt at håndhæve de sanktioner, de selv har besluttet mod styret i Syrien.