Russisk skræmmekampagne skal holde Ukraine væk fra EU

Rusland i hårdt slutspil om Ukraine: Lukker for import af varer fra Litauen, der som EU-formand arbejder på at knytte tidligere sovjetstater til EU.

I slutningen af august brændte ukrainere russiske varer foran den russiske ambassade i Ukraines hovedstad, Kiev. Det skete i protest mod, hvad ukrainerne betragter som en handelskrig fra Ruslands side. Russernes kontrol og afvisning af varer fra Ukraine betragtes som chikane, fordi Ukraine som en af de tidligere sovjetrepublikker nærmer sig en handelsaftale med EU. Rusland ønsker i stedet, at landene skal indgå i den russiske toldunion. Arkivfoto: Gleb Garanich/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens EU-formandslandet Litauen intensiverer sine forsøg som EU-formand på at få indgået en afgørende samarbejds- og handelsaftale med de tidligere sovjetrepublikker Ukraine, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien og Moldova på et topmøde i næste måned, øger Rusland nu sin modstand mod projektet.

Tidligere har de seks lande været udsat for pres i form af eksempelvis handelshindringer, men nu udsættes også Litauen for chikane.

I tre uger har litauiske eksportører oplevet toldinspektioner langt grundigere og hyppigere end tidligere, og i går strammede Moskva skruen yderligere om Litauen med et importforbud rettet mod mejerivarer fra det lille baltiske land.

Ifølge de russiske fødevaremyndigheder er det et spørgsmål om fødevaresikkerhed, og der er ikke det mindste storpolitik involveret; det drejer sig om håndtering af »sanitære og epidemiologiske risici«, lyder det ifølge AFP fra Ruslands øverste embedslæge, Gennady Onishchenko.

I Litauen kæder premierminister Algirdas Butkevicius det litauiske erhvervslivs problemer med eksporten til Rusland sammen med landets arbejde på at få en samarbejds- og handelsaftale på plads med bl.a. Ukraine på et topmøde i Vilnius i næste måned:

»Det er sandsynligt, at problemerne, som uventet er opstået ved den litauisk-russiske grænse i det mindste delvist skyldes vores nuværende status som EU-formand,« sagde premierministeren ifølge det litauiske nyhedsbureau BNS.

De russiske myndigheder har ikke officielt informeret Litauen om importforbuddet og de påståede sundhedsproblemer med de litauiske varer, men Litauen sender landets landbrugsminister til Moskva i morgen for at afklare de påståede veterinærfaglige problemer.

I Bruxelles understregede EU-Kommissionens talsmand på området, Frederic Vincent, i går, at man har »fuld tillid« til kvaliteten af mejeriprodukter fra Litauen, og samtidig blev Rusland opfordret til at gå i dialog om sagen.

Rusland truer

Men i virkeligheden handler sagen ifølge diplomater og eksperter, Berlingske har talt med, ikke så meget om fødevaresikkerhed. Den er en del af et mønster, nu hvor slutspillet om aftalerne om EUs østlige partnerskaber er i gang: Rusland går langt i forsøget på at forhindre landene i at indgå en aftale med EU og ønsker i stedet landene ind i sin egen toldunion, Den Eurasiske Union (EAU), som indtil nu blot omfatter Hviderusland og Kasakhstan.

»Der er ikke skyggen af tvivl om, at Rusland er i gang med at forsøge at true sig til resultater. Ud over pressionen på Ukraine og nu også Litauen, så ser vi en umanerlig hård pression mod Moldova og de andre tidligere sovjetrepublikker, der er i forhandlinger med EU om et øget samarbejde,« siger Karsten Jakob Møller, major og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

I Ukraine er en række produkter fra firmaer ejet af førende oligarker, eksempelvis chokolader fra den tidligere minister Petro Poroshenko blevet bandlyst »af helbreds- og sikkerhedsmæssige årsager, og i sidste uge kunne magasinet The Economist berette, hvordan eksempelvis selv ukrainske piber også afvises ved grænseovergangene til Rusland.

I sidste halvdel af august lukkede Rusland eksempelvis helt grænsen for varer fra Ukraine, oplyser Konstiantyn Yelisieiev, ukrainsk topdiplomat og landets repræsentant over for EU og særlig rådgiver for Ukraines præsident, Viktor Janukovitj.

Toprådgiveren erklærer dog, at Ukraine har kurs mod EU, hvis EU er klar til Ukraine, og det russiske pres får ikke landet til at vakle:

»Der er et kæmpe pres på Ukraine udefra, og vi lider store tab på den måde. I vores øjne er der tale om en overgangsfase, men det er en meget smertefuld periode. Men Rusland må vænne sig til, at vi vender os mod Europa. Rusland ønsker ikke, at denne aftale bliver underskrevet, og de lægger en masse gulerødder foran os. Men lad mig sige med det samme: For os handler en associeringsaftale med Rusland om værdier, og de er ikke til salg, og vi bøjer os ikke for pres. Det er ikke op til mig at kommentere, hvordan EU bør reagere over for presset. Men for os er sådan noget ikke nyt. Vi har vænnet os til det,« siger Konstiantyn Yelisieiev til Berlingske.