Franske myndigheder har indledt en efterforskning mod et russisk skib, der bevægede sig i dansk farvand under dronehændelser i Danmark i sidste uge.

Det siger Guillaume Le Rasle, der er talsmand for den franske flåde i Atlanterhavet, til TV 2.

- Der er en efterforskning i gang, fordi der er mistanke om lovbrud på skibet. Mistanken førte til en underretning af anklagemyndigheden i Brest, som altså nu efterforsker sagen, siger Guillaume Le Rasle.

Det russiske skib er aktuelt placeret ud for den franske kyst, hvor et fransk flådefartøj stødte på skibet søndag aften, skriver TV 2.

Hvad lovbruddet mere specifikt går ud på, kan talsmanden ikke oplyse af hensyn til efterforskningen, lyder det.

Den franske anklagemyndighed bekræfter til TV 2, at det russiske skib efterforskes efter en anmeldelse 29. september.

Myndigheden oplyser, at skibet efterforskes for manglende dokumentation for skibets nationalitet og for at nægte at efterkomme "myndighedernes anvisninger".

Det oplyses ikke, hvorvidt anmeldelsen af skibet er sket i Danmark eller fra et andet land, og om efterforskningen relaterer sig til dronehændelserne i Danmark.

Skibet er et olietankskib og er ifølge Reuters en del af den russiske skyggeflåde. Skyggeflåden er en betegnelse for skibe, som Rusland bruger til at omgå internationale sanktioner efter krigen i Ukraine.

Olietankskibet forlod havnen i den russiske by Primorsk den 20. september og sejlede gennem Østersøen og forbi Danmark. Det viser data fra MarineTraffic ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Efter at have passeret dansk farvand bevægede det russiske skib sig videre gennem Nordsøen og Den Engelske Kanal.

Skibet, der har navnet "Boracay", er omfattet af EU's sanktionspakke mod mistænkte fartøjer i den russiske skyggeflåde, skriver Reuters. I flere skibsfartsdatabaser omtales skibet med navnet "Pushpa".

Det er ligeledet omfattet af Storbritanniens sanktioner rettet mod russiske olietankere.

Britiske myndigheder har tidligere beskrevet, at skibet har været "involveret i aktiviteter, vis formål er at destabilisere Ukraine", skriver Reuters.

Mandag aften den 22. september blev der observeret droner over luftrummet i Københavns Lufthavn. Luftrummet var lukket for flytrafik i fire timer.

To døgn senere lukkede luftrummet over Aalborg Lufthavn i flere timer, da der ligeledes var blevet observeret droner i nærheden af lufthavnen.

Natten til torsdag 25. september oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at politiet var til stede nær lufthavnene i Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup efter observationer af droner.

For få uger siden tilbageholdt tyske myndigheder et russisk skib fra den såkaldte skyggeflåde, der sejler med russisk olie under fremmed flag.

Det forklarede sikkerhedsrådgiver Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, til Ritzau 25. september.

Skibet var blevet brugt som affyringsrampe for droner, der havde overvåget kritisk infrastruktur og militære installationer i det nordlige Tyskland.

Derfor er Jacob Kaarsbo ikke bange for at udpege en hovedmistænkt i forhold til, hvem der står bag dronebesøgene i Danmark.

- Det er svært at komme på andre end Rusland, der har kapacitet og hensigt til at gøre sådan noget, lød det fra sikkerhedsrådgiveren.

/ritzau/