Russisk militærøvelse sender røgsignaler til USA

En stor russisk militærøvelse ved NATO-grænsen vækker dyb bekymring i Ruslands nabolande. Det er netop meningen, siger militæranalytikere.

Arkivfoto: Øvelsen vil foregå klos op ad grænsen til tre NATO-lande, Letland, Litauen og Polen, og et ikke-NATO-land, Ukraine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valda Kalnina

Den russiske general tog tyren ved hornene,­ da han tidligere på ugen hastede gennem en pressebriefing i det nyindrettede Nationale Center for Forsvarsstyring i det centrale Moskva.­

»Nogle tror, at Sapad 2017-øvelsen er en affyrings­rampe for en invasion og besættelse af Litauen, Polen og Ukraine,« sagde viceforsvarsminister Aleksander Fomin.

Disse »nogle« tager imidlertid fejl, fortsatte han.

»Øvelsen er udelukkende af defensiv karakter,« sagde den trestjernede general.

Sandt er det, at den russiske militærøvelse, der efter planen går i gang 14. september, har vakt bange anelser hos Ruslands naboer.

Øvelsen vil foregå klos op ad grænsen til tre NATO-lande, Letland, Litauen og Polen, og et ikke-NATO-land, Ukraine. Det har fået NATO til at varsle et øget antal patruljeflyvninger over de baltiske lande.

I Ukraine, der på tredje år martres af en militær konflikt med russisk-støttede oprørere i den østlige del af landet, har de frygtsomme meldinger lydt endnu højere.

»Vi har opmærksomheden rettet mod denne øvelse. Vi ser mulige trusler mod Ukraines territoriale integritet,« sagde Ukraines præsident, Petro Porosjenko, fredag.

Trods de russiske generalers forsikringer er stemningen med andre ord ikke på toppen i nabolaget.

Målet er at så usikkerhed

Men militæranalytikere advarer mod at lade en russisk magt­demonstration så mere frygt end højst nødvendigt. Omstændighederne ligner således på ingen måde situationen forud for Ruslands annektering af Krim-halvøen og antændelsen af konflikten i Østukraine i 2014, der til dels blev indledt under dække af militærøvelser.

Samtidig er et centralt formål med den længe planlagte Sapad-øvelse, der gentages hvert fjerde år, netop at så usikkerhed i nabolandene og dermed sende et klart signal til USA, vurderer Michael Kofman fra den amerikanske tænketank Wilson Center i en analyse.

»Den russiske øvelse er hverken offensiv eller defensiv. Sapad har til formål at etablere en troværdig russisk afskrækkelse. Og at dømme efter de vestlige reaktioner, så lykkes det,« skriver han.

Lignende vurderinger lyder fra russiske militære og udenrigspolitiske analy­tikere.

Rusland har således mørklagt det reelle antal tropper, der deltager i øvelsen, siger Aleksander Golts fra den uafhængige avis Jesjodnjevnyj Sjurnal.

»Det russiske forsvarsministerium har en tradition for at underdrive disse tal markant,« siger militæranalytikeren til Berlingske.

Officielt deltager 5.500 russiske tropper og 7.200 soldater fra det allierede naboland Hvide­rusland. Det placerer med nød og næppe øvelsen under de 13.000, der ville forpligte Rusland til at give udenlandske observa­tører adgang ifølge OSCE-regler.

Det virkelige antal er sandsynligvis tæt på 100.000 tropper, vurderer Aleksander Golts. De er imidlertid formelt set fordelt på flere samtidige øvelser.

Rusland har dog inviteret repræsentanter fra flere nabolande til øvelsen, men de har status som gæster frem for observatører.

»De er inviteret til Rusland i én dag, og de vil få en opvisning. At få et indtryk af det større billede vil være umuligt,« siger Golts.

Den offentligt tilgængelige information om øvelsen giver dog i sig selv et indblik i Ruslands militære tænkning.

Under øvelsen skal de russiske og hvide­russiske tropper træne et scenarie, hvor lokale »ekstremister« i det vestlige Hviderusland får støtte til et væbnet oprør af to vestlige nabo­lande, der på kortet er placeret præcis, hvor Litauen og Polen ligger. Det udløser en regional krig i Europa, hvilket Rusland viser sig fuldt ud forberedt på.

Signalet rettet mod USA

»Scenariet er altid, at Rusland er i defensiven, og så går man til modangreb mod aggressorerne, herunder med brug af taktiske atom­våben,« siger Pavel Felgenhauer, militæranalytiker ved oppositionsavisen Novaja Gaseta.

Ifølge ham er det netop den slags trusselsbilleder, som Ruslands militære topfolk traditionelt præsenterer for det politiske lederskab i Kreml. Her ses truslen mod Hvide­rusland nogenlunde, som NATO ser truslen mod de baltiske lande.

»Set fra generalernes synspunkt er der kun én person, der skal skræmmes. Det er Putin,« siger Felgenhauer.

Scenariet er dog ikke i sig selv overraskende. Kreml lægger ikke skjul på, at man anser NATO for en trussel, påpeger Fjodor Lukjanov, formand for det russiske udenrigsministe­riums Råd for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.

»Det er en institutionaliseret måde at vise magt, parathed og afskrækkelse på,« siger Lukjanov om øvelsen.

Ifølge ham er signalet i Sapad 2017 nærmere rettet mod USA end mod nabolandene.

»Det er en måde at minde NATO­ om, at Østersøen ikke er deres område men et fælles område,« siger den udenrigspolitiske analytiker.

Reaktionerne på øvelsen viser imidlertid, at forholdet mellem Vesten og Rusland har nået et lavpunkt, hvor der er akut brug for at genopbygge tillid. Det kunne ske ved at genoptage de jævnlige møder mellem militærfolk fra Rusland og NATO, der blev afbrudt af Ukraine-krisen i 2014, foreslår den centralt placerede rådgiver.

»Det er som under Den Kolde Krig, men det er desværre det eneste, der kan virke lige nu,« siger Fjodor Lukjanov.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland.