Russisk jubel: Godt gået, kammerat Trump

Russiske politikere har store forventninger til Donald Trump, der til gengæld skaber frygt i Ukraine og Baltikum.

Russiske kommentatorer ser store muligheder i Donald Trump. Foto: EPA/VALDA KALNINA Fold sammen
Læs mere
Foto: VALDA KALNINA

I Rusland parlament, Dumaen, blev Donald Trumps valgsejr mødt med klapsalver onsdag morgen.

»For få sekunder siden begyndte Trump sin tale som kommende præsident,« proklamerede Vjatjeslav Nikonov, formand for Ruslands forsvarsudvalg, fra talerstolen.

Derefter rullede bifaldet gennem salen, melder det russiske nyhedsbureau Interfax.

Det var en uventet sejr, også for magthavere og eksperter i Rusland. I månedsvis har landets statslige tv-kanaler gentaget, at Hillary Clinton stod til sejr, omend en beskidt en. »Man kan jo ikke kalde USA for et demokrati,« fastslog Dmitrij Kiseljov, chef for den statslige nyhedsgigant Rossija Segodnja så sent som for to dage siden.

Mens resultaterne fra nattens optælling løb ind, fik de russiske tv-værter travlt med at forklare, hvorfor Donald Trump nu alligevel tog delstat efter delstat.

»Mod alle forventninger, foran alle eliter og medier tager Trump de afgørende skridt mod det Hvide Hus,« sagde en ivrig vært på kanalen Vesti-24, da valgresultatet stod så godt som klart.

Midt på formiddagen meddelte den russiske præsidentadministration i Kreml, at Vladimir Putin har sendt et lykønskningstelegram til Donald Trump. Putin udtrykte håb om, at de to ved fælles hjælp kan »løfte de russisk-amerikanske relationer ud af den nuværende krise,« lyder det fra Kreml.

Den første reaktioner fra russiske politikere og kommentatorer var mere direkte.

»Godt gået, Kammerat Trump,« skrev Dmitrij Smirnov fra Ruslands største avis Komsomolskaja Pravda.

I russiske medier er Hillary Clinton blevet fremstillet som en koldkriger, der ønsker at provokere og endda bekrige Rusland. Trump, der flere gange har rost Vladimir Putin, er modsat blevet præsenteret som en moderat og snusfornuftig kandidat.

»Folk har fået nok af krig. Folk har fået nok af medierne. Folk har fået nok af den aggressive liberalisme,« skrev chefen for den Kreml-finansierede tv-kanal RT, Margerita Simonjan, om valgresultatet.

Den russiske præsident Vladimir Putin har kaldt Trump en »farverig og talentfuld« politiker. Men relationerne til Rusland fremover står og falder med en udenrigspolitisk linje, som ingen foreløbigt kender detaljerne i.

Vigtigst set fra Moskva er Donald Trumps tidligere kommentarer om mindre amerikansk engagement i NATO-alliancen, der i Moskva fremstilles som en eksistentiel trussel. I juli såede Trump ligefrem tvivl om alliancens såkaldte musketered. Ifølge ham bør USA kun forsvare de østlige medlemmer af NATO, »hvis de lever op til deres forpligtelser«. På den anden side har Trump antydet, at lande som Japan kan atombevæbnes, hvilket er et mareridt set fra Moskva.

 

Medlem af det russiske overhus, Aleksej Pusjkov, vurderer, at Trump vil være en mere medgørlig modpart, når det gælder krisen i Ruslands naboland Ukraine. Her har en væbnet konflikt mellem russisk-støttede oprørere og ukrainske regeringsstyrker kostet flere end 10.000 livet de seneste to og et halvt år.

»Donald Trump vil ikke bevæbne Ukraine og vil ikke sende tropper til Ukraine, hvilket ikke var udelukket under Clinton,« siger Aleksej Pusjkov til Vesti-24.

Pusjkov fremhæver også, at Trump har sagt, at han vil overveje at anerkende Ruslands annektering af Krim-halvøen.

»Man kan slutte, at måske vil den aktive modstand i dette spørgsmål formindskes,« siger Pusjkov om Krim-konflikten.

I de baltiske lande og Ukraine er der til gengæld frygt og hovedrysten.

»Den største vinder efter Trumps sejr: Putin. De største tabere: Ukraine og de øvrige østeuropæiske lande, der intimideres af Rusland,« skriver Charles Grant, direktør for tænketanken Centre for European Reform på Twitter.

På russisk stats-tv var den russiske USA-ekspert Nikolaj Slobin mere forsigtig. Rusland og USA har så modsatrettede interesser i Mellemøsten, Sydøstasien og Ukraine, at en Donald Trump i det Hvide Hus ikke i sig selv er et løfte om bedre relationer.

»Der er forskel på valgkamp og ikke-valgkamp. Den hysteriske tone om Rusland vil nu udgå, men det betyder ikke, at de objetive interesseforskelle forsvinder,« siger Nikolaj Slobin til Rossija-24.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland