Den russiske Belgorod-region er natten til tirsdag blevet ramt af en række droneangreb mod blandt andet huse og regeringsbygninger.

Det oplyser regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, på kommunikationstjenesten Telegram.

Meldingen kommer, dagen efter at han beskyldte sabotører for at krydse grænsen fra Ukraine til Rusland og angribe på russisk grund.

Der er dog stor uenighed, hvem der bærer skylden.

Ukraine siger, at Rusland bliver angrebet af russiske oprørsgrupper.

Medlemmer af legionen Frihed for Rusland, der kæmper mod den russiske regerings agenda, har taget skylden for angrebene i Belgorod.

En video, der er offentliggjort på en Telegram-konto, der angiveligt tilhører ovenstående gruppe, viser en talsmand i camouflagetøj. Han siger, at »Rusland vil blive befriet« – et udtryk, der ofte bruges af oppositionen.

»Vi ønsker, at vores børn vokser op i fred og har frihed,« tilføjer han.

Den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, har indikeret, at russiske »guerillagrupper« står bag angrebene.

Den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, har indikeret, at russiske »guerillagrupper« står bag angrebene.

Det britiske forsvarsministerium, der giver daglige opdateringer om krigen, har tirsdag også italesat angrebene på russisk grund.

»Rusland står i stigende grad over for flere forskellige trusler i dets grænseregioner. Man har tabt luftstyrke, der har været bombeangreb mod jernbanen, og nu er der direkte modstand indefra,« skriver ministeriet.

»Rusland kommer helt sikkert til at bruge disse hændelser til at støtte sin officielle fortælling om, at det er krigens offer,« lyder det på Twitter.

Ifølge guvernør Vjatsjeslav Gladkov var der ingen, der kom til skade eller mistede livet i angrebene i Belgorod natten til tirsdag.

Det er ikke kun de seneste to dage, at Belgorod har oplevet angreb.

Under de seneste 15 måneders krig har der flere gange været skud og eksplosioner i grænseregionen. Flere personer er blevet dræbt.

/ritzau/AFP

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.