Russisk fly styrter i tæt skov i Sibirien

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mindst seks personer omkom søndag i et flystyrt i Sibirien ifølge russiske nyhedsbureauer. Flyet var på opgave med brandslukning.

Redningshold har fundet flyet, et fragtfly af typen Iljusjin Il-76, som styrtede tidligt søndag morgen i regionen Irkutsk.

Et foto på den russiske beredskabsstyrelses hjemmeside viser, hvordan flyet er knust i stumper og stykker i en tæt skov. Kun flyets hale fremstår nogenlunde hel.

Det russiske nyhedsbureau Ria rapporterer, at man har fundet seks omkomne på stedet. Det menes, at der var 10 personer om bord, da flyet styrtede. Man venter, at dødstallet kan stige.

/ritzau/Reuters