Russisk fartøj løbsk i rummet

Et ubemandet russisk rumfartøj kan have kurs mod Jorden, efter det mislykkedes at sammenkoble fartøjet med Den Internationale Rumstation, skriver The Independent.

Læs mere
Fold sammen

RUSLAND:

En embedsmand oplyser til mediet, at man har mistet kontrollen over kapslen, og at den nu muligvis har indledt en nedstigning mod Jorden.

Den mislykkede sammenkobling medførte ingen skade på rumstationen, og det er endnu uvist, hvad der forårsagede problemerne med at koble kapslen til rumstationen. Kontakten til fartøjet forsvandt dog allerede, da det blev adskilt fra den raket, der fløj det ud i rummet.

Ifølge den seneste opdatering fra Nasa fra natten til onsdag forsøger russiske flykontrollører at kommunikere med fartøjet og få adgang til data fra deres stationer i Rusland.

Hvor stor en trussel kapslen udgør mod Jorden, er endnu uvist.

BNB