Russerne benægtede og benægtede. Men nu fastslår eksperter, at »mystisk« atomsky over Europa kom fra Rusland

Da en radioaktiv sky svævede hen over Europa i 2017, afviste Rusland hårdnakket, at den skulle være opstået inden for landets grænser. Men det gjorde den, fastslår eksperter nu i en sag, der fører tankerne tilbage på ulykken ved Tjernobyl.

En kvinde krydser en vandpyt i byen Novomuslyumovo. Byen ligger 30 kilometer fra Majak-atomanlægget ved en flod, der er voldsomt forurenet af atomaffald. I efteråret 2017 målte europæiske lande et øget niveau af radioaktive partikler, og nu viser ny rapport, at udledningen af partikler kom fra Majak-anlægget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Denis Sinyakov/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkiv

Alt ved sagen var mystisk.

Ud af det blå registrerede et italiensk laboratorium et forhøjet niveau af radioaktive partikler i form af stoffet ruthenium 106 i Milano. Senere den dag skete det samme i Tjekkiet, Østrig og Norge.

Målingerne pegede på en massiv udledning af stoffet. Selv om mængden af de radioaktive partikler hverken var farlige for mennesker eller for miljøet, affødte det spørgsmål. Hvor kom det fra, og hvorfor havde ingen meddelt, at der var sket et udslip?

I begyndelsen af efteråret 2017 svævede en »mystisk« radioaktiv sky hen over Europa, inklusive Danmark, og alle undrede sig.

Både det franske og tyske atomsikkerhedsagentur gik på jagt efter kilden. De kom hurtigt frem til, at udledningen måtte komme fra enten Rusland eller Kasakhstan.

Rusland nægtede, at det skulle være sket inden for dets grænser. Faktisk mente Rosatom, det russiske atomagentur, at »et af landene i den østlige del af EU« sandsynligvis var kilden.

Forbløffet professor

Men nu – næsten to år senere –  har den amerikanske organisation PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences, netop offentliggjort en rapport, som bygger på data indsamlet fra 1.300 målinger.

Georg Steinhauser, professor ved Leibniz Universitetet i Hannover i Tyskland, er en af hovedkræfterne bag rapporten. Han var forbløffet, da han først hørte om målingerne tilbage i 2017.

»Ruthenium-106 var en unik sag. Vi havde aldrig målt noget lignende før,« siger Georg Steinhauser nu til mediet NewScientist.

Og rapportens konklusion fjerner al tvivl: Udslippet, der førte til en radioaktiv sky, kom fra Rusland.

Ifølge rapporten kom det mere præcist fra Majak-atomanlæg, der ligger ved Uralbjergene. En så massiv udledning af stoffet ruthenium kan kun opstå efter en ulykke under oparbejdning af nukleart brændsel. Majak-atomanlæg er et af de eneste steder i verden, der udfører denne proces.

Man ved stadig ikke præcis, hvad der er sket, men rapporten afføder endnu et spørgsmål: Har Rusland, der hele tiden har afvist ansvar i sagen, bevidst forsøgt at skjule sin fejl?

Et coverup

I månederne efter udslippet blev sagen kun mere og mere bizar.

Efter at Rosatom flere gange afviste, at kilden skulle komme fra Rusland, blev en rapport – der oprindeligt blev udarbejdet, da udledningen fandt sted i slutningen af september – offentliggjort af landets meteorologiske institut, Roshydromet.

I den blev det konkluderet, at der faktisk blev målt et »ekstremt højt« niveau af ruthenium ved to målingspunkter omkring Majak-atomanlægget.

Rapporten blev offentliggjort, efter at organisationen Greenpeace udtalte, at de ville anmode statsanklagerens kontor om at undersøge, hvorvidt Rosatom forsøgte at skjule en ulykke.

Bagefter anklagede Roshydromet Greenpeace for kun at give målingerne opmærksomhed for at »øge deres betydning i offentlighedens øjne« lige op til organisationens budgetlægning for det kommende år.

Hele balladen kaldte Frank N. von Hippel, fysiker ved Princeton University, et »coverup« og mente, at det var »mere interessant end ulykken«:

»Dette kan være meget forstyrrende for den ro, Putin ellers har pålagt stedet (Rusland, red.). Miljøforkæmpere er de mest oplagte til at skabe uro,« sagde han til The New York Times forrige år.

Tanker til Tjernobyl

Sagen fører tankerne tilbage på atomulykken ved Tjernobyl.

Selv om den radioaktive sky ikke var farlig, var den alligevel så alvorlig, at den ville have medført evakueringer i området, hvis den var forekommet i Frankrig, lød det fra de franske eksperter tilbage i 2017.

Konsekvenserne af skyen kan ikke sammenlignes med ulykken ved Tjernobyl, der har haft ødelæggende konsekvenser for utallige menneskeliv og for Ukraine, men det kan måden, sagen er blevet håndteret på. For tilbage i 1986, da en reaktor eksploderede ved atomkraftværket i Ukraine, forsøgte den sovjetiske regering i Moskva at skjule det.

Omverdenen hørte først om hændelsen to dage efter eksplosionen, da ansatte ved det svenske atomkraftværk Forsmark uden for Stockholm udførte en måling og senere identificerede kilden til at være et atomkraftværk i Sovjetunionen.

Ulykken ved Tjernobyl i Ukriane chokerede verden. Specielt da det kom frem, at de sovjetiske myndigheder havde forsøgt at skjule sandheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valery Zufarov/AFP/Arkiv.

Det var ikke første gang, at Sovjetunionen forsøgte at skjule sandheden. Tilbage i 1957 skete der en ulykke ved det selvsamme Majak-atomanlæg, der i dag trækker overskrifter. Dengang eksploderede en tank med flydende atomaffald, som udløste radioaktive partikler og skabte radioaktiv røg, som spredte sig flere hundrede kilometer.

De sovjetiske myndigheder fortiede imidlertid ulykken i tre årtier og forværrede dermed følgerne for civile. Det er estimeret, at 272.000 mennesker blev eksponeret for de radioaktive partikler.

På nuværende tidspunkt har de russiske myndigheder ikke kommenteret PNAS-rapportens konklusioner.