Ruslandskorrespondent: »Vi kan godt risikere, at Rusland tester, hvor langt de kan gå«

Med EU i ryggen har Litauen trukket en streg i sandet over for Rusland ved at håndhæve sanktioner. Men det er ikke faldet i god jord, og nu rasler russerne med sablen. Reaktionen bliver ikke diplomatisk, lyder det fra russerne. Berlingskes Emil Rottbøll forklarer, at Rusland udnytter situationen til at teste NATO og EU.

På banegården i Litauens hovedstad, Vilnius, udstiller en ukrainsk fotograf billeder fra krigen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Petras Malukas/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tonen er skarp og ikke til at tage fejl af.

Rusland er blevet voldsomt frustreret over et træk, som EU-landet Litauen har begået: At begrænse adgangen af varer til det russiske territorium Kaliningrad.

Litauen vil nemlig ikke længere tillade, at varer på EUs sanktionsliste bliver transporteret med landets jernbane fra Rusland til Kaliningrad, som er en russisk enklave, der ligger omringet af Polen og Litauen.

Og nu siger talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, at Ruslands svar på forbuddet ikke kommer til at være af diplomatisk karakter:

»Reaktionen vil ikke være diplomatisk, men praktisk,« lød det over for Reuters.

Ruslands trussel er utvetydig, men hvad betyder den? Berlingskes korrespondent i Rusland, Emil Rottbøll, siger det sådan:

»Vi kan godt risikere, at Rusland prøver at teste, hvor langt de kan gå. Korridoren, der går mellem Kaliningrad og Belarus, taler man om som et svagt punkt for NATO. Og det er en strækning, som Rusland relativt nemt kan gå ind og lukke militært i en krisesituation, selvom det ville være at lægge sig ud med NATO,« siger Emil Rottbøll.

Udnytter situationen

Da Kaliningrad ligger imellem de to EU-lande Polen og Litauen, er det vanskeligt for Rusland at importere varer til enklaven udenom EUs sanktionsliste. I hvert fald via den jernbane der går gennem Litauen.

Men Rusland har stadig adgang til Kaliningrad over Østersøen fra St. Petersborg. Derfra transporterer de i forvejen en del varer, forklarer Berlingskes Ruslandskorrespondent:

»Så Rusland ville godt kunne omlægge det meste til skibstransport. Det ville blive meget dyrere, og det ville tage længere tid, men de ville i princippet sagtens kunne gøre det.«

Derfor taler Rusland forbuddet »mere op end, hvad det er«, forklarer Emil Rottbøll. Rusland udnytter helt klart konflikten til at fremstille det, som om Litauen foretager en meget krigerisk handling over for Rusland:

»Helt nøgternt er det ikke dét, der er tale om. Litauen håndhæver bare EU-sanktionerne. Litauen søger ikke en konfrontatorisk kurs. Det er dét, som Rusland gør det til.«

Litauens forbud overfor Rusland bliver imidlertid bakket op af EU – og den danske regering – fordi beslutningen følger EUs generelle sanktioner.

Det har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fastslået i forbindelse med et ministermøde i Luxembourg tirsdag.

Hvad kan Rusland gøre?

Det lyder, som om Rusland har i sinde at komme med en reaktion på forbuddet, som kan mærkes i Litauen, forklarer Emil Rottbøll. Men Rusland har ikke nogen politiske midler tilbage at bruge.

For de kan ikke lukke for gassen: Det har Litauen allerede gjort. Den litauske ambassadør er også allerede taget hjem fra Moskva, ligesom Litauen har udvist den russiske ambassadør fra landet.

Så nu er spørgsmålet: Bliver det en militær reaktion?

»Der er Rusland jo også ret presset på grund af krigen i Ukraine, så det er ikke, fordi de kan opstille en masse militære enheder i området,« siger Emil Rottbøll.

Men den 100 kilometer lange strækning, der adskiller Kaliningrad og Belarus, kan blive et omdrejningspunkt, hvad angår Ruslands reaktion på forbuddet:

»I første omgang kan de sende civile fly ind over strækningen. Det kan være en måde, hvor Rusland tester, om NATO er klar til at blokere luftrummet ved at sende jagerfly op og true civile fly. Så de tester, hvor villige EU og NATO egentlig er til at håndhæve sanktioner og blokaden af luftrummet,« vurderer Emil Rottbøll.

Tirsdag har EUs ambassadør i Moskva ifølge Reuters været til samtale i det russiske udenrigsministerium. Det har tilsyneladende ikke ført til ændringer i nogen af partnernes holdninger.