Ruslands stemme ved, hvad du skal vide

Tag nu denne skribent. Jeg er både naiv og tilsyneladende ude af stand til at læse avis, mener den statslige røst.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal mene, så tænd for Dmitrij Kiseljov.

Hver søndag aften taler han til det russiske folk. Med alvorlig mine opremser TV-værten Europas og USAs fortrædeligheder. Og han husker seerne på, hvor heldigt det er, at de har en stærk leder.

»Det handler om lederens kvalitet,« formanede Kiseljov i søndags efter at have gjort nar af Barack Obamas lave popularitetstal.

Bag værten tonede ordene »Putin som styrke« frem på væggen. For det er, hvad Vladimir Putin er, sagde Kiseljov. Præsidenten havde for eksempel lige gjort krav på flere tusinde kvadratkilometer Polarhav, fik seerne at vide.

»Og hvor storslået dette end synes, så er det kun et enkelt eksempel på Putins arbejde for at styrke Rusland,« fortsatte han.

Søndagstalen var intet nyt for de russiske TV-seere. De har i årevis kunnet zappe sig gennem den ene velproducerede Putin-hyldest efter den anden. Det nye er, at resten af verden – og Danmark – nu også får det glade budskab serveret.

På vores eget sprog endda. Kiseljovs statslige medieimperium investerer heftigt uden for Rusland i disse år.

Også i den danske udgave af nyhedstjenesten »Ruslands Stemme«, der både refererer den officielle linje fra Kreml og giver på hatten til stemmer, der ikke gør det samme. Tag nu denne skribent. Jeg er både naiv og tilsyneladende ude af stand til at læse avis, mener den statslige røst.

Men lad os begynde med begyndelsen.

Dmitrij Kiseljov blev forrige vinter forfremmet fra TV-vært til chef for hele den nyoprettede statslige mediekoncern »Rusland i dag«. Herunder altså koncernens internationale arm, der næste år står til at få tredoblet sit budget.

Kiseljov har længe været et kendt ansigt på grund af TV-tiraderne mod Vesten og Europa. Midt under Ukraine-krisen advarede han om, at russiske atomvåben kan reducere USA til »radioaktivt støv«.

Senere beskyldte han Sverige og Polen for at stå bag optøjerne i Ukraine blandt andet som hævn for nederlaget i de russisk-svenske krige i 1700-tallet. Putin-modstandere hjemme i Rusland har han kaldt »landsforrædere«.

Men nu er han medieboss med tusindvis af statsansatte journalister under sine vinger. Et af hans aktiver er TV-kanalen RT, tidligere kendt som Russia Today. Kanalen sender døgnet rundt på engelsk, tysk, spansk og arabisk.

En anden gren er radio- og nyhedstjenesten »Ruslands Stemme«, arvtageren til sovjettidens radiokanal »Radio Moskva«. Tjenesten er ligeledes kommet til muffen og formidler nu den russiske regerings budskaber på 33 sprog, herunder svensk, norsk og dansk.

Formidling er dog ikke det eneste, der optager regeringsstemmen. Den danske tjeneste uddeler også karakterer til danske journalister, eksperter og politikere, der drister sig til at ytre sig om Rusland.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) er »arrogant«, skrev den statslige nyhedstjeneste i sidste uge. Forfatter og mangeårig udenrigskorrespondent Samuel Rachlin er en »evig kritiker af Sovjetunionen og Rusland«.

Og TV 2s Ulla Terkelsen havde »ikke været langt væk fra sit hotel«, da hun dækkede valget i Ukraine, mente den statslige stemme at vide.

Denne skribent gjorde sig også fortjent til omtale, da jeg for nogle måneder siden skrev om trusler om lukning af et uafhængigt netmedie i Rusland.

Det havde jeg helt misforstået. Det er en »naiv forestilling«, at de russiske myndigheder skulle lægge pres på Putin-kritiske medier. Det kunne jeg vel læse mig til. »Men måske læser Simon Kruse slet ikke aviser?« skrev den statslige stemme.

Mange ruslandskorrespondenter mangler åbentbart basale færdigheder. Da den ansete avis Financial Times’ korrespondent i Rusland rapportede om et møde med russiske soldater i det østlige Ukraine – hvor de officielt ikke findes – beskyldte de russiske myndigheder hende for simpelthen at være dum.

Denne »naive pige« måtte være blevet »charmeret« af nogle tilfældige mænd i uniform, skrev Ruslands forsvarsministerium i en officiel udtalelse.

Men sådan er det med de udenlandske røster. I Danmark er det for eksempel selve debatniveauet, den er gal med, vurderede »Ruslands Stemme« for nyligt. Kunsten at debattere »består i at tilbagevise andres synspunkter med argumenter, ikke med skældsord som skurk og statsterrorist«, formanede statsmediet.