Modstanden i den danske regering og store dele af Folketinget mod en udvidelse af den russiske gasledning, der løber forbi ud for Bornholms kyst, bygger på mangelfulde, fejlagtige og sågar løgnagtige oplysninger.
Det fastslår den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovich Vanin, i et interview med Berlingske, hvor han direkte beskylder forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at lyve om den store russiske militærøvelse i sidste måned.
»Den danske forsvarsminister har igen og igen fremlagt det som et faktum, at Rusland i strid med internationale aftaler ikke inviterede observatører fra andre lande med på øvelsen. Men det er ikke sandt, og Danmark blev også inviteret. Øvelsen blev observeret af Danmarks militærattaché i Moskva,« siger ambassadør Vanin til Berlingske.
Ifølge ambassadøren er der flere andre eksempler på »fake news«, som regeringen spreder om Rusland, og de giver den danske befolkning et forkert billede af den gasledning, som det russiske energiselskab sammen med flere europæiske planlægger i Østersøen.
»Det er et fuldstændigt utroværdigt billede, der males af danske politikere, der skal bruge mere og mere energi på at holde fast i fortællingen om, at Rusland er aggressiv og farlig og at gassen er et russisk våben,« fastslår Mikhail Vanin.
Han tøver ikke med at kalde de danske myndigheder og dele af Folketinget for direkte »anti-russiske«.
»Her er Danmark i selskab med fire andre lande – Polen og de tre baltiske stater – mens de øvrige lande i EU ikke er så hysteriske og anti-russiske,« siger ambassadøren.
Ikke omfattet af sanktioner
Han tager bladet fra munden, fordi debatten om den omdiskuterede rørledning, Nord Stream 2, der skal føre russisk gas til Tyskland og andre lande i EU, for alvor er ved at spidse til herhjemme. Rørledningen er planlagt til at skulle gå igennem dansk søterritorium ud for Bornholm, og derfor kræver den en dansk godkendelse.
Socialdemokratiet og resten af rød blok siger lodret nej til Nord Stream 2, og regeringen er skeptisk på grund af manglende tillid til Rusland efter annekteringen af Krim-halvøen i 2014 og det, som regeringen opfatter som russiske trusler over for Polen og de baltiske lande. I går skrev Venstres og de Konservatives udenrigsordførere i et indlæg i Berlingske, at Danmark bør sige nej på grund af »Ruslands bøllemetoder«. De peger desuden på, at det virker mærkeligt, at Danmark og Rusland skal samarbejde om en storstilet gasledning, når de to lande i øvrigt straffer hinanden med økonomiske sanktioner på grund af striden om Krim og Ukraine.
Og ambassadør Vanin – det er vel en god pointe?
»Jeg kan se pointen, men olie og gas er ikke underlagt sanktionsregimet. Det her er et område, hvor vi deler interesser, og hvor samarbejdet kan styrkes,« siger ambassadøren blandt andet med henvisning til, at der allerede er en russisk gasledning i havet ud for Bornholm. Den gav Danmark tilladelse til i 2009.
Hvad er ellers Ruslands argumenter for et dansk ja til Nord Stream 2?
»Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at det ikke kun er et russisk projekt. Der er fem store europæiske energiselskaber – fra Tyskland, Østrig, Holland og Frankrig. Det er et fælles projekt,« siger Mikhail Valentinovich Vanin.
»Dernæst vil rørledningen levere gas, som Europa har brug for, og flere lande, herunder Tyskland, ønsker jo denne forsyning for at få gas til en god pris i de næste årtier.«
Ifølge nogle eksperter vil rørledningerne også kunne bruges til militære formål, herunder overvågning?
»Det er ikke sandt. Der er en dansk virksomhed med som underleverandør, og hvis det skønnes nødvendigt, kan denne virksomhed sikre, at der ikke er russiske ører i Nord Stream 2,« siger den russiske ambassadør, der understreger, at Europas import – inklusive Danmarks – af russisk gas er stigende.
Stigning på 140 procent
»I Europa som sådan voksede importen med 12 procent sidste år og med 12,6 procent i de første syv måneder af 2017. Gad vide, om den almindelige dansker ved, at Danmark i første halvdel af 2016 øgede importen af russisk gas med 140 procent i forhold til 2015. Og at den i de første seks måneder af i år er øget med 27 procent,« siger Mikhail Vanin.
Han bekræfter, hvad danske politikere oplever, nemlig at hans amerikanske kollega bruger megen energi på at lobbye mod Nord Stream 2.
»Vore amerikanske venner derovre,« siger ambassadøren og peger i retning af den amerikanske ambassade kun et langt stenkast fra den russiske, »bruger alle midler på at promovere den amerikanske gas. Men den er ikke kun langt dyrere, der vil også blive udledt langt mere CO2, hvis Europa skal importere gas fra USA sammenlignet med den russiske,« siger Mikhail Vanin.
»Vores projekt er langt renere. Gassen kommer via rørledninger, mens den amerikanske skal sejles herover i store tankskibe. Samtidig skal der opføres store terminaler for at kunne modtage gassen fra USA,« fastslår ambassadøren.
»I har jeres frihed til at købe amerikansk gas, hvis I synes, at den lugter bedre end den russiske. Det er jo et frit marked, men den danske forbruger og forbrugerne i Europa skal generelt betale 25-33 procent mere, hvis I foretrækker den amerikanske gas.«
Hvor vigtigt er det for Rusland, at Danmark siger ja til Nord Stream 2? Rørføringen kan jo også flyttes uden for dansk territorialfarvand?
»Ja, det kan den selvfølgelig. Den bliver så lidt længere, men det er ikke det store problem. Men vi vil selvfølgelig huske den danske beslutning. Og huske den meget længe, fordi vi vil se beslutningen som fjendtlig og meget, meget anti-russisk. Det er hverken i Danmarks eller vores interesse, at forholdet mellem vore to lande bliver endnu værre,« advarer ambassadøren, der mener, at det er i Danmarks interesse, at de nye rørledninger kommer til at ligge op ad de nuværende i Nord Stream 1.
»Det vil gøre det nemmere for danske myndigheder at gennemføre forskellige former for tjek, og samtidig vil det ud fra en miljømæssig betragtning også være bedre, at den nye rørledning følger den første. Vi ved jo, hvordan Nord Stream 1 fungerer. Det er sund fornuft, men sommetider er det ikke den, der tæller for politikere.«
I strid med Danmarks interesser
Et argument herhjemme er også, at Danmark og Europa som sådan ikke skal gøre os afhængige af russisk gas, som I kan lukke for hvert øjeblik.
»Danske forbrugere er ikke afhængige af russisk gas. De køber også gas i Norge,« svarer ambassadøren, der understreger, at også i de øvrige EU-lande er de russiske og norske gas-leverancer nogenlunde lige store.
»Og der står jo ingen spørgsmål omkring EUs afhængighed af Norges leverancer, vel? Desuden er der også den anden side af mønten: Rusland vil med Nord Stream 2 blive mere afhængig af det europæiske marked, end vi er i dag, og hvorfor skulle vi så være interesseret i at problematisere vort forhold til Europa,« siger ambassadøren.
Nogle vil sige, at det er problematisk nok i forvejen, i hvert fald det dansk-russiske forhold. Du nævnte Danmark som et ud af fem særlige anti-russiske EU-lande. Hvorfor er Danmark efter din mening så speciel?
»Det er stadig også et stort mysterium for mig som ambassadør her i Danmark. Historisk har vi aldrig været fjender. Men det, jeg ved, er, at danske myndigheder modarbejder landets egne interesser og handler i strid med landes normale samarbejdsrelationer,« siger den russiske ambassadør.
Han peger blandt andet på forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens anklager om russisk aggression, da han for nylig fremlagde regeringens nye forhøjede forsvarsbudget.
Anklagerne blev afvist og kritiseret under et pressemøde i det russiske udenrigsministerium, men hvorfor valgte en stormagt som Rusland overhovedet at kommentere forsvarsbudgettet i et lille land som Danmark?
»Det er meget enkelt. Vi gjorde det kun på grund af jeres forsvarsministers meget unfair kommentarer om Ruslands aggressioner. Hvor mange milliarder I vil bruge på forsvaret, vil vi på ingen måde blande os i. Men vær så venlige ikke at sprede fake news om Rusland for at retfærdiggøre budgettet,« lyder det fra den russiske repræsentant.
»Når de danske myndigheder er parate til at normalisere forholdet Rusland, skal de bare sige til. Så er vi klar,« fastslår han.
Er forholdet da ikke normalt i dag?
»Nej, meget unormalt.«