Ruslands advarsel til USA får ekspert til at løfte øjenbrynene: »Det er ikke bare tomme trusler«

I denne uge landede en formel advarsel fra Rusland i det amerikanske udenrigsministerium. Sender USA flere våben til Ukraine, vil det få »uoverskuelige konsekvenser«, lød det. Ifølge en dansk ekspert er der næppe tale om en tom trussel.

Rusland advarer både USA og andre lande mod at blande sig i invasionen af Ukraine. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De har allerede løftet pegefingeren gentagne gange, men i denne uge sendte Rusland en formel, diplomatisk note til USA.

Hvis USA hjælper Ukraine med våben, vil det få »uoverskuelige konsekvenser«, lyder advarslen i noten.

Det »fører brændstof« til konflikten, mener Rusland, der også meddeler, at det vil gå ud over både international og regional sikkerhed, såfremt USA og NATO fortsætter med at sende våben til Ukraine.

Og det er et varsel, man ikke skal tage for let på, vurderer militærforsker ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

»Jeg tror ikke, det er tomme trusler. En neutral stat skal afstå fra at støtte nogle af parterne i en krig aktivt. Den grænse har NATO overskredet for længe siden – vi er jo nærmest blevet part i konflikten, selvom vi ikke deltager aktivt,« siger han.

USA har løbende sendt våben til Ukraine, siden krigen brød ud. I torsdags meddelte USAs præsident, Joe Biden, at USA ville sende yderligere våben og udstyr for 800 millioner dollar svarende til 5,5 milliarder danske kroner til Ukraine.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl mener, at det formelle varsel i form af den diplomatiske note fra Rusland kan skyldes, at Rusland ved, at landet vil tabe krigen, hvis NATO bliver ved med at støtte Ukraine med våben. Og derfor bliver Rusland nu nødt til at lægge yderligere pres, forklarer han.

NATO kan være næste mål

Så sent som for en måned siden bombede Rusland en militærbase tæt på den polske grænse.

Rusland har hidtil ikke bevæget sig over NATOs grænse, men ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl er det ikke usandsynligt, at dette kan ske.

»Jeg kunne frygte eller forestille mig, at Rusland ville bombe forsyninger, mens disse var i Polen på vej ind i Ukraine for at markere – hertil og ikke længere,« siger forskeren.

»Jeg tror, at Polen står først for,« tilføjer han.

Selvom Kenneth Øhlenschlæger Buhl advarer mod at afskrive advarslen fra Rusland til USA som en tom trussel, mener han ikke, at USA begynder at ryste i bukserne.

»Amerikanerne ved godt, at de er russerne stærkt overlegne. Jeg tror ikke, at de vil lade være med at sende våben til Ukraine. Der er et politisk pres i USA for at støtte ukrainerne, og det er heller ikke acceptabelt for Vesten, at denne krig tabes. Vi er der, hvor ingen af parterne kan tåle at tabe,« siger han.

Rusland har flere gange tidligere advaret vestlige lande mod at blande sig i invasionen af Ukraine – blandt andet allerede da Putin i slutningen af februar erklærede krig mod Ukraine. Her advarede Putin lande, der havde planer om at hjælpe Ukraine med at bekæmpe invasionen. Dette ville medføre »konsekvenser, som I aldrig har skullet håndtere før i Jeres historie«.