Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
RUSLAND: Rusland er parat til at møde vestlige sanktioner rettet mod landet med konsekvenser.
Det har den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov meddelt sin amerikanske kollega John Kerry, skriver AFP.
»Sanktioner, som USA og EU vil gennemføre, er fuldstændig uacceptable og vil ikke blive forbigået uden konsekvenser,« har Lavrov ifølge sit ministerium sagt til Kerry under en telefonsamtale mellem de to ministre.
Det russiske udenrigsministerium giver ikke yderligere detaljer om, hvilke gengældelsesaktioner den russiske regering eventuelt vil tage i brug.
EU og USA besluttede mandag at indføre sanktioner mod højtstående politiske og militære ledere fra Rusland og Ukraine. Sanktionerne medfører blandt andet, at navngivne personer forhindres i at rejse ind i Europa, og at de samtidig får indefrosset økonomiske midler i europæiske pengeinstitutter.
Sanktionerne er en reaktion på russernes indblanding i krisen på Krimhalvøen, som søndag stemte for at blive en del af Rusland, og som den russiske præsident, Vladimir Putin, er parat til at indlemme i Den Russiske Føderation.
John Kerry har tirsdag advaret Putin mod at fortsætte det russiske indtog i det østlige Ukraine. Enhver militær indtrængen vil være »en enorm udfordring for verdenssamfundet« og vil blive mødt med stærk respons, fastslår Kerry.
»Det vil være den mest ekstreme beslutning, jeg kan forestille mig noget land træffe i denne verden, især hvis det er Rusland, der har så meget på spil, der gør det,« siger John Kerry ifølge AFP.