Rusland vil ikke udelukke sabotage som årsag til gaslæk

Putins talsmand mener, at det er for tidligt at drage nogen konklusioner oven på de tre gaslæk i Østersøen.

 
Der er konstateret lækager flere steder på Nord Stream-gasledningen ud for Bornholm. Grafik: Kristian Stauning Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland er indtil videre tilbageholdende med at pege på mulige årsager til, at der er opstået tre lækager på Nord Stream-gasledningerne i Østersøen, der forbinder Rusland og Tyskland.

Præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters på en telekonference, at Rusland ikke vil udelukke, at det er sabotage, der er skyld i ledningsbruddene.

»Ingen muligheder kan udelukkes på nuværende tidspunkt,« siger Peskov.

Han tilføjer, at Rusland er meget bekymret over situationen, der ifølge Peskov kan påvirke forsyningssikkerheden og som kræver omgående undersøgelser.

Nord Stream 1 blev indviet i 2011 og er ejet og drevet af Nord Stream AG. Her sidder gasselskabet Gazprom på 51 procent af aktierne. Den russiske stat ejer tilsvarende majoriteten af aktierne i Gazprom.

Gazprom er eneejer af Nord Stream 2 AG, der har opført Nord Stream 2-forbindelsen.

Mens Nord Stream 1 har været i drift indtil 5. september, er Nord Stream 2 aldrig blevet taget i brug. Den blev færdig i september, men Tyskland afviste at give de nødvendige tilladelser.

Begge ledningssystemer var under tryk og fyldt med gas, da lækagerne opstod.

/ritzau/