Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Over 2000 russiske soldater er torsdag begyndt at trække sig ud af Kasakhstan.
Soldaterne blev indsat, da fredelige demonstrationer i nabolandet over stigende energipriser udviklede sig voldeligt.
Det oplyser det russiske forsvarsministerium.
»De kollektive fredsbevarende styrker gør sig klar til at læsse udstyr og materiel på fly fra det russiske flyvevåben og vende tilbage til deres permanente stillinger,« lyder det i en erklæring.
Onsdag sagde Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, at den russiske mission i landet var afsluttet.
Soldaterne var indsat som fredsbevarende styrker på vegne af den Moskva-ledede alliance. Den kalder sig Traktaten for den Kollektive Sikkerhedsorganisation.
Rusland har meddelt, at det vil tage ti dage at trække dets fredsbevarende styrker ud af Kasakhstan.
Kasakhstan er en tidligere sovjetrepublik med et stort mindretal af etniske russere.
Tokajev sagde onsdag, at Rusland og andre allierede styrker »spillede en meget vigtig rolle for at stabilisere situationen i landet«.
En af de strategiske bygninger, som den russiske styrke har været med til at beskytte, er den internationale lufthavn i den tidligere hovedstad, Almaty. I sidste uge var der meldinger om, at den var indtaget af regeringens modstandere.
Inde i byen med 1,8 millioner indbyggere var der omfattende plyndringer.
Ifølge Tokajev var de mange uroligheder et kupforsøg, der havde støtte fra lokale og internationale terrorister. Det samme har Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagt. Men der er ikke fremlagt beviser på det.
USAs udenrigsminister, Antony Blinken, ser den russiske indblanding i et helt andet lys.
»Når russerne befinder sig i dit hus, så er det meget svært at få dem til at gå igen, har han sagt.«
Protesterne i Kasakhstan startede fredeligt. De var rettet mod brat stigende priser på energi og et fald i levestandarden.
/ritzau/AFP