Rusland splitter tyske eurokritikere

De tyske euromodstandere i Alternative für Deutschland er splittet i spørgsmålet om sanktioner mod Rusland. Den østlige del af partiet er mindre Rusland-kritiske.

Tysklands forhold til Rusland og EUs sanktioner mod landet i kølvandet på dets annektering af Krim-halvøen har afsløret en dyb splittelse i det nye tyske parti. Alternative für Deutschland. Partiformand Bernd Lucke (billedet) har i Europa-Parlamentet stemt for sanktioner mod Rusland, mens næstformand Alexander Gauland ønsker en tættere kontakt til et stærkt Rusland. Det fik ham ifølge eget udsagn til at overveje sin stilling som kandidat ved det kommende lokalvalg. Foto: Barbara Sax / AFP Photo Fold sammen
Læs mere

BERLIN: Ved valget til Europa-Parlamentet i maj fik det højreorienterede eurokritiske parti Alternative für Deutcshland foden indenfor i tysk politik. Nu vil partiet ved tre delstatsvalg i de kommende uger forsøge at bide sig fast, men forholdet til Rusland har afsløret en splittelse fra toppen og ned igennem partiet. På den ene side står den tweedjakkeklædte Alexander Gauland, der er spidskandidat ved valget i delstaten Brandenburg i det tidligere Østtyskland. Han har som AfDs næstformand præget partiets udenrigspolitiske linje med referencer tilbage til Otto von Bismarck og ønsket om et tættere forhold til et stærkt Rusland. AfD er modstandere af sanktioner mod Rusland og har udtrykt en vis forståelse for Ruslands annektering af Krim-halvøen ud fra et princip om national selvbestemmelsesret.

På den anden side står partiformand Bernd Lucke og den tidligere erhvervsmand Hans-Olaf Henkel, der sammen med andre nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet i sommer stemte for en ruslandkritisk tekst, der opfordrer EU-landene til at forberede flere sanktioner.Da det for nylig gik op for Alexander Gauland, overvejede han efter eget udsagn at nedlægge sit kandidatur til valget i Brandenburg.

»Jeg betragter afstemningen som fuldkommen forkert og opfatter den som meget illoyal over for partimedlemmerne,« sagde han til den højreorienterede avis Junge Freiheit.

Alexander Gauland advarede mod en splittelse af partiet, der kan komme, hvis europaparlamentarikerne eksempelvis næste gang stemmer for en frihandelsaftale med USA.

Hans-Olaf Henkel forsvarer sin stemmeafgivning i EU-Parlamentet med, at det her ikke handlede om rigtige »økonomiske« sanktioner, men om tiltag mod korrupte personer i Vladimir Putins omgangskreds. At det ikke også skulle være en slags sanktioner, vil de fleste EU-lande bestride.

Uenighed med rod tilbage i historien

Bag toppersonernes strid om sanktionerne ligger nogle grundlæggende forskellige strømninger i det nye tyske parti, som til dels – men kun til dels – rækker tilbage til dengang, der eksisterede et Øst- og et Vesttyskland. Bernd Lucke og Hans-Olaf Henkel er begge akademikere fra det gamle Vesttyskland, men Alexander Gauland har identificeret et klart mønster i debatten på Facebook.

»Over 90 procent af kommentarerne fra Østtyskland betragter afstemningen kritisk,« siger han til avisen Die Welt.

I samme avis analyserer den britisk-tyske journalist Alan Posener striden som udtryk for AfDs tre forskellige hovedstrømninger: Der er de højreliberale, som er dominerende i den sydtyske delstat Baden-Württemberg. Der er de borgerlige »kværulanter« umiddelbart nordpå i Hessen og videre oppe i Nordrhein-Westfalen, hvor de flirter med højreekstremistiske holdninger, skriver han. Og der er de gamle østtyskere, der i virkeligheden ikke er så optagede af euroen, men er utilfredse med Vestens liberal-kapitalisme og ønsker en mere nationalkonservativ kurs. Alexander Gauland er ifølge Alan Posener repræsentant for den sidste gruppe og symptom på en udvikling, hvor Vladimir Putins Rusland bliver centrum for det bagudskuende europæiske højre, der erklærer sig for nation, folk og familie og mod homoseksuelle, kvinders rettigheder, international kapital og supranationale institutioner som EU.

Det er i tre tidligere østtyske delstater, at AfD nu skal forsøge at komme i parlamentet for første gang. Den 31. august er der valg i Sachsen, og den 14. september i Brandenburg og Thüringen. Den konservativt dominerede delstat Sachsen er AfDs højborg, hvor partiet ifølge den seneste meningsmåling lavet for TV-stationen ARD står til syv procent af stemmerne. Her fører AfD blandt andet kampagne på en stramning af abortlovgivningen, der skal imødegå det lave fødselstal og sikre »folkets overlevelse«. CDU står i Sachsen til 40 pct., SPD til 14 procent, mens det liberale FDP ikke står til at klare spærregrænsen med kun 3,5 procent af stemmerne. Spærregrænsen er på fem procent. Det højreekstremistiske NPD ligger ifølge målingen på vippen med netop fem procent.