Rusland fyrer læger og køber kampvogne

Vladimir Putin vil pumpe flere penge i den russiske hær, selv om dalende oliepriser dræner den russiske statskasse. Det koster dyrt på andre fronter.

Krisen kradser mange steder i det russiske samfund, der er ramt af vestlige sanktioner og faldende oliepriser. Men ét sted, det ikke kan mærkes, er i militæret, der kan regne med rekordstore investeringer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Det var slet ikke meningen, at planen skulle frem i lyset. Ikke endnu. Men en gruppe læger i Moskva nægtede at tie stille. De fandt nedskæringerne i sundhedsvæsenet så uansvarlige, at de i sidste uge lækkede bystyrets spareplan til flere russiske aviser.

Her kunne Moskvas 12 millioner indbyggere så tage bestik af prisen for krisen: En fjerdedel af byens sygehuse og sundhedsklinikker lukker. 7.500 læger og sygeplejersker bliver fyret, hvis besparelsen føres ud i livet.

»Vi ønskede ikke at offentliggøre planen, fordi vi græd stille på vores kontorer,« lød forklaringen fra Moskvas viceborgmester Leonid Petjatnikov.

»Men nu hvor planen er ude i det offentlige rum, så må vi græde sammen,« sagde han til nyhedsbureauet Interfax.

Tårerne skyldes til dels, at Moskva er godt vant. Indbyggerne i den russiske hovedstad har om nogen nydt godt af mange års opsving båret af tårnhøje oliepriser. I Moskva er både lønningerne, pensionerne, lejlighederne og bilerne større end noget andet sted i Rusland.

Men nu er krisen begyndt at gøre ondt selv i den rige hovedstad. Siden Ukraine-krisen har økonomien stået i stampe, og næste år er der for alvor dømt smalhals i de offentlige kasser.

Det skyldes til dels de vestlige sanktioner, der blev indført, efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i marts. Sanktionerne har gjort det noget nær umuligt for en række russiske banker og energiselskaber at låne penge i Vesten. Men langt mere alvorligt for landets økonomi er det, at olieprisen siden juni har været i frit fald. En fjerdedel er skåret af prisen på fire måneder, så en tønde råolie tirsdag kostede lige over 85 dollar.

Det gør ondt langt ind i den russiske petroøkonomi. Olie- og gaseksporten udgør halvdelen af den russiske stats indtægter. I indeværende år er en gennemsnitlig oliepris på 114 dollar tønden således et minimum, hvis staten skal undgå røde tal på bundlinjen. Derfor tærer Rusland allerede nu på den særlige oliefond, der ellers var afsat til at betale for blandt andet russernes fremtidige pension.

114 mia. kr. ekstra til forsvaret næste år

Sådan vil det fortsætte næste år, viser et budgetforslag, der er fremsendt til den russiske Duma. Heraf fremgår det, at Vladimir Putins regering vil suge dybt i oliefonden i de kommede tre år, selv hvis olieprisen stabiliserer sig på 100 dollar tønden.

Det skyldes ikke, at der skal reddes sygehuse. I stedet planlægger regeringen rekordstore investeringer i landets væbnede styrker. Ekstra 800 milliarder rubler (114 milliarder kroner) vil blive omdirigeret til forsvaret i det kommende budget, siger formanden for Dumaens forsvarsudvalg, admiral Vladimir Komojedov, til Interfax.

Styrkelsen af militæret er i tråd med det valgløfte om en gigantisk oprustning, som Putin afgav, da han vendte tilbage til præsidentposten i 2012. Men i lyset af de stadigt sortere udsigter for økonomien havde de fleste regnet med, at guldregnen over hæren ville blive en kortere byge.

Det ser ikke ud til at være tilfældet. Vedtages det foreslåede budget, vil forsvarsudgifterne i kølvandet på krigen i det østlige Ukraine nå det højeste niveau i Putins regeringstid. Ifølge hæren skal der blandt andet købes nye bombefly, nye kampvogne og nye raketsystemer.

Det har selv Putins egne ministre advaret imod. Den annekterede Krim-halvø gør allerede dybe indhug i budgettet. Alene en lovet motorvejsbro fra det russiske fastland til halvøen vil koste mindst 36 milliarder kroner over de næste fire år.

Ifølge landets økonomiminister svarer de samlede udgifter til uddannelse, sundhed og kultur nu til blot en tredjedel af udgifterne til forsvar, sikkerhed og overførsler til pensionsfonden.

»Et sådan budget kan jeg ikke kalde afbalanceret. Det er i absolut ubalance,« sagde Aleksej Uljukajev i sidste uge.

Putin vil samle russerne om flaget

Hvis oliepriserne ikke vender tilbage til fordums højder i de kommende måneder, bliver Putins regering tvunget til at skære kraftigt i de offentlige udgifter, skriver den respekterede russiske økonom Sergej Gurijev i et indlæg i Financial Times.

»De seneste måneder giver os en klar fornemmelse af, hvordan Putin vil gøre det: Ved at forsøge at overbevise folk om, at fjenden er ved porten, og at de må samles om flaget uanset omkostningerne. Det kræver yderligere propaganda og politisk undertrykkelse og kan betyde en endnu mere uforudsigelig udenrigspolitik,« skriver Sergej Gurijev.Spørgsmålet er, om Moskvas store middelklasse tårevædet vil acceptere, at deres sygehuse skal ofres for den sag.