Det kom bag på de fleste, da Ukraine i august sidste år indledte en landoffensiv i Kursk.
Nu er det ukrainske »eventyr« i den russiske region slut. Faktisk »komplet mislykket«, hvis man skal tro Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Lørdag fik han overbragt nyheden af sin forsvarsstabschef, Valerij Gerasimov. Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau TASS.
Ifølge Putin er de ukrainske styrker i Kursk fuldstændig fordrevet. Det ukrainske militær afviser dog, at det skulle være tilfældet.
Ukrainske soldater kæmper stadig mod russiske og nordkoreanske modstandere i enkelte landsbyer nær grænsen, skriver den ukrainske militæranalytiske gruppe Deep State på Telegram.
Diskussionen er mest af alt symbolsk. Sådan lyder vurderingen fra Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
»Det, vi taler om, er, om Ukraine stadig sidder på et lillebitte hjørne af Kursk, hvilket de formentlig gør,« siger han.
»Men selv hvis russerne skulle være nået i mål dér, så skal de fortsætte i Belgorod-regionen mod syd, hvor ukrainerne også er gået ind over grænsen.«
Har krævet rigtig meget af Rusland
Ukraine indledte sin overraskende landoffensiv i Kursk 6. august sidste år.
Dengang var det russiske forsvar af grænsen svagt, fortæller Anders Puck Nielsen:
»Russerne følte sig ret sikre på, at det ville Ukraine ikke gøre.«
Det gjorde Ukraine, men de er siden gradvist blevet trængt tilbage, og i marts blev de ukrainske styrker presset ud af størstedelen af regionen.
Det har krævet rigtig meget af Rusland at fordrive de ukrainske styrker fra dets territorium, fortæller Anders Puck Nielsen.
»Det var et af formålene fra ukrainsk side: at tvinge russerne til at bruge rigtig mange ressourcer på at slås på russisk territorium i stedet for at kæmpe i Ukraine,« siger analytikeren.
»Og vi har jo faktisk også set, at frontlinjen er blevet meget stabiliseret i det østlige Ukraine, imens det har stået på.«
I begyndelsen af april bekræftede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, så for første gang, at ukrainske soldater nu var gået ind i en anden russisk region, Belgorod, i en noget mindre offensiv.
Ifølge Vladimir Putin giver den angivelige totale generobring af Kursk mulighed for russisk succes andre steder på slagmarken.
Og det kan godt være, at Rusland nu regner med at kunne flytte styrker fra Kursk og ind i Ukraine, fortæller Anders Puck Nielsen:
»Men grundlæggende ændrer det ikke ved, at der stadig skal afsættes styrker i Kursk – ellers gør ukrainerne det bare igen.«
Får det betydning i forhandlingsrummet?
Hvis det står til troende, at Ukraine er blevet smidt helt ud af Kursk, sker det på et tidspunkt, hvor USA har lagt massivt pres på begge parter om at sige ja til en fredsaftale.
Af nogle analytikere er Kursk blevet anset som en vigtig ukrainsk brik i forhandlingerne.
Det var en logik, som på et tidspunkt gav god mening, mener Anders Puck Nielsen.
»Tanken var, at hvis Ukraine sad på det her, så ville det tvinge russerne til også at opgive noget,« siger han.
»Men der er ikke rigtig noget i forhandlingerne, som tyder på, at amerikanerne har spillet med på, at der i virkeligheden skulle være en forhandling om det her.«
Dermed har effekten af Ukraines landoffensiv været militær snarere end diplomatisk, lyder analysen.
Opsigtsvækkende erkendelse om Nordkorea
En fuldstændig sejr over Ukraine i Kursk var ikke den eneste nyhed, Valerij Gerasimov lørdag skabte overskrifter med i de russiske statsmedier.
Hærchefen benyttede også lejligheden til at rette en opsigtsvækkende ros mod Nordkorea, som ifølge Gerasimov har stået »skulder ved skulder« med de russiske soldater i Kursk og demonstreret både styrke og heltemod.
Rusland vil aldrig glemme sine venner fra Nordkorea, lød det efterfølgende fra Maria Zhakarova, det russiske udenrigsministeriums talskvinde.
Det er første gang, at styret i Kreml åbent har bekræftet, at nordkoreanske styrker har kæmpet side om side med russiske i regionen.
Spørgsmålet er, hvorfor dén udmelding kommer nu.
Ifølge Anders Puck Nielsen er det mest sandsynlige, at man ønsker at give Nordkoreas leder, Kim Jong-un, anerkendelsen.
»Måske har nordkoreanerne været en lille smule trætte af, at russerne bliver ved med at lade, som om de ikke er der,« siger analytikeren.
»Men det er lidt påfaldende, at på et tidspunkt, hvor europæiske lande taler om, hvorvidt det er for aggressivt at sende folk ind i Ukraine, så går russerne ud og takker nordkoreanerne.«
