Rusland er imod NATOs tilstedeværelse nær Afghanistan

Rusland opfordrer Afghanistans nabolande til ikke at tillade USAs og NATOs militære tilstedeværelse.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, opfordrer lande, der grænser op til Afghanistan, til ikke at være vært for styrker fra USA og Nato efter, at de har trukket sig ud af Afghanistan tidligere i år. Evgenia Novozhenina/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland opfordrer lande, der grænser op til Afghanistan, til ikke at være vært for styrker fra USA og NATO efter, at de har trukket sig ud af Afghanistan tidligere i år.

»Vi opfordrer Afghanistans nabolande til ikke at tillade USAs og NATOs militære tilstedeværelse,« siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov ifølge Reuters.

Det russiske nyhedsbureau Tass citerer samtidig for udtalelser om, at terrorister forklædt som flygtninge forsøger at infiltrere nabolandene til Afghanistan.

Udtalelserne er fremsat ved et videomøde med ministre fra regionen omkring Afghanistan – Rusland, Kina, Iran, Pakistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekisan.

»Den umiddelbare udfordring er at få dæmpet følgerne af migrationen fra Afghanistan og få kontrol over den, fordi terroristiske og kriminelle elementer, flyder ud fra landet. De kan infiltrere nabolandene og har allerede forsøgt at gøre det,« siger Lavrov ifølge det russiske nyhedsbureau.

Den russiske udenrigsminister tilføjer, at det nu er opgaven at få normaliseret situationen i Afghanistan, da det er en vigtig forudsætning for, at flygtninge kan vende hjem.

Det nye afghanske Taleban-styre vil arbejde sammen med Rusland, Kina, Iran og flere andre lande om de sikkerhedstrusler, der præger Afghanistan og dets nabolande.

Truslerne omfatter især stadig angreb fra Islamisk Stats side. Også smugling af narkotika over grænserne er et problem, mener Rusland.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde tidligere i denne måned, at IS er koncentreret i det nordlige Afghanistan. Dets tilstedeværelse medfører etniske og religiøse spændinger i de tidligere sovjetrepublikker.

Lavrov har tidligere sagt, at både Islamisk Stat og al-Qaeda har forsøgt at udnytte et sikkerhedsvakuum, der er opstået i Afghanistan.

/ritzau/