Rusland er fanget i Golfens nye strid

Rusland frygter åben konflikt mellem sin allierede Iran og det saudiske kongedømme. Men Moskva kan blive tvunget til at vælge side i den eskalerende strid.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal håndtere en sprængfarlig situation efter optrapningen i rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Som den eneste stormagt har Rusland et tåleligt forhold til ledere i både Iran og Saudi-Arabien. Derfor er Rusland den rette til at mægle i konflikten mellem de to rivaler, lyder budskabet fra Moskva.

»Hvis vores partnere i Saudi-Arabien og Iran er rede til det og ønsker det, så ligger vores initiativ på bordet,« sagde en kilde i det russiske udenrigsministerium til nyhedsbureauet TASS sent mandag.

Siden er konflikten hen over den Persiske Golf optrappet næsten time for time. Kuwait sluttede sig tirsdag til rækken af sunni-muslimske lande, der har trukket deres ambassadører fra det shia-muslimske Iran og smidt Irans diplomater på porten. Også Egypten har stillet sig på Saudi-Arabiens side.

Krisen blev antændt lørdag, da iranske demonstranter stormede den saudiske ambassade i Teheran og et konsulat i byen Mashhad. Det skete i protest mod Saudi-Arabiens henrettelse af en kendt shia-muslimsk prædikant, Nimr al-Nimr. Siden har Saudi-Arabien forsøgt at mobilisere så mange af sine allierede som muligt i opgøret med Iran.

Senest drog Egyptens udenrigsminister på besøg i Saudi-Arabien. Han bakkede ligesom Sudan, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Somalia op om kongedømmet. Den egyptiske minister beskyldte Iran for at »blande sig i interne affærer« med sine protester mod henrettelsen.

Både i USA, de europæiske lande og Rusland frygter man, at striden mellem de regionale stormagter kan torpedere de længe ventede fredsforhandlinger om Syrien. I værste fald kan krisen udvikle sig til en væbnet konflikt mellem sunni- og shia-muslimske lande i Mellemøsten.

Ruslands hastige tilbud om at mægle i striden viser, hvor alvorligt de russiske magthavere tager den risiko.

Rusland er på den ene side en nær allieret af Iran, Mellemøstens største shia-muslimske land. På den anden side har Rusland selv et stort sunni-muslimsk mindretal i det urohærgede Nordkaukasus i landets sydlige del. En sunni-shia-konfrontation øger faren for uro i den sydlige region, hvor sunni­muslimske militante grupper har været aktive siden krigene i Tjetjenien. Udadtil går Rusland derfor på listesko i konflikten. Det isolerede Iran har lagt pres på Rusland for at bekende kulør i konflikten, men indtil videre uden resultat. Ruslands tilbud om at mægle blev ledsaget af en russisk fordømmelse af iranernes storm på ambassaden i Teheran og en opfordring til at »undgå skridt, der kan optrappe situationen«.

For Rusland er situationen sprængfarlig. Putins indgreb i Syrien har allerede skabt spændinger på de indre linjer. I Syrien beskytter de russiske bombefly den syriske præsident, Bashar al-Assad, hvis styrker kæmper mod både moderate og ekstremistiske sunni-muslimske oprørere. Det sker i samarbejde med Irans Hizbollah-milits.

Samtidig er Rusland havnet i et skarpt diplomatisk opgør med det sunni-muslimske Tyrkiet efter nedskydningen af et russisk kampfly i november. På sit pressemøde før jul beskyldte Putin den tyrkiske præsident Erdogan for »islamificere« Tyrkiet.

Mægling kræver en massiv indsats

Hjemme i Rusland har militante grupper i Nordkaukasus flittigt brugt Moskvas angiveligt »anti-sunni-muslimske« linje til at rekruttere nye krigere. Ifølge de russiske myndigheder har Islamisk Stat rekrutteret mindst 2.000 i Nordkaukasus til krigen i Syrien. Også nationalistiske grupper i Rusland har pustet til ilden. Den indflydelsesrige ultranationalist Aleksandr Dugin opfordrede forleden til dannelsen af en »russisk-shiitisk« alliance og »ødelæggelsen« af Saudi-Arabien.

Den slags udmeldinger er det sidste, russiske diplomater har brug for. Putin ved udmærket, at det vil slå gnister i både Mellemøsten og Nordkaukasus, hvis Rusland ensidigt stiller sig på Irans side i opgøret, skriver den russiske mellemøstekspert Grigorij Melamedov i en analyse på radiostationen Ekho Moskvys hjemmeside.

»Det ville tillade os at bevare Assad i endnu et par år, men destabiliseringen i Mellemøsten, jihadismen og terrorismen vil kun forværres,« vurderer han.

En mægling vil modsat kræve en massiv indsats fra både Rusland og USA. Det vil desuden forudsætte, at Putin bider vreden i sig og bilægger striden med den tyrkiske præsident, vurderer Melamedov. Det sidste er der foreløbigt ikke meget, der tyder på. Så sent som i sidste uge skærpede Rusland de økonomiske sanktioner mod Tyrkiet.