Rusland byder USA op til dans

Leger russerne med de vestlige lande i Syrien, eller forsøger de at tvinge USA til et samarbejde? Det er et af de helt centrale spørgsmål på FNs generalforsamling i New York.

FNs gigantiske hovedkvarter i New York er i den kommende uges tid verdens politiske epicenter. Her taler pave Frans til de flere end 150 statsledere, som deltager i FNs generalforsamling.? Foto: MikeSegar/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEW YORK: Hvert år i september bliver New York en smule mere eksotisk at være i. FN-ugen – de dage hvor FNs generalforsaming med deltagelse af stats- og regeringschefer fra hele verden skyder efterårssamlingen i gang – giver nogle helt andre udfordringer, end byen normalt har. Og det siger ikke så lidt.

New York bliver i denne uge forvandlet til en global markedsplads for alle mulige budskaber. Buddhistiske munke slår et slag for et frit Tibet og står uden at fortrække en mine og kigger på skotter, der blæser i sækkepiber. Miljødemonstranter råber budskaber ud på hvert et gadehjørne, og alle mulige interesseorganisationer forsøger at få deres synspunkter igennem til de politikere, der sidder inde i FNs gigantiske hovedkvarter ved East River. Det sker ved at arrangere deres egne møder og invitere politikere til at deltage.

Gigantiske, sorte pansrede biler kører med bevæbnet eskorte deres dyrebare last af ministre og topembedsfolk igennem byen på vej til og fra FN.

»New York er for nogle få dage verdens politiske centrum,« som en diplomat udtrykker det. Men det er nu ikke alt, der foregår inde i FNs skyskraber, der er vigtigt, Som altid, når det drejer sig om storpolitik, foregår de afgørende forhandlinger andre steder i enten de enkelte landes FN-ambassader eller i små mødelokaler rundt om i byen.

I år er det hele så bare endnu værre. Ikke kun fordi der er meget, der står på spil lige nu. Med nye mål for fattigdomsbekæmpelse frem til 2030, med forhandlinger forud for klimakonferencen i Paris senere på året og med en flygtningekrise, verden ikke har set tidligere, har FN forsøgt at få en stor del af verdens uløste problemer på dagsordenen.

Krigen i Mellemøsten rydder bordet

Mellemøsten slår som sædvanlig alt andet i den forbindelse. Med uløste konflikter og millioner på flugt fra kampene i Irak og i Syrien er Vestens største mareridt begyndt. EU er rystet og splittet og forsøger i New York at få andre til at hjælpe med at få løst krisen. Midt i alt dette kigger alle observatører på Rusland og USA, der tilsyneladende er ved at føle hinanden på tænderne i et spil, der kan rokke magtbalancen i Mellemøsten og udløse nye kriser, hvis ikke en række forhandlinger går godt.

Russerne er i færd med en militær oprustning i den del af Syrien, hvor de traditionelt har haft deres magtbase i landet. Amerikanerne vil gerne finde ud af, om det er godt eller skidt for en langvarig løsning, så derfor begynder nogle meget delikate forhandlinger mellem præsident Barack Obama og Rusland præsident, Vladimir Putin, mandag i New York.

De politiske iagttagere er godt igang med at analysere det, der foregår. Der spekuleres på livet løs, om de nye forhandlinger mellem Putin og Obama kan føre til en fælles militær aftale, der kan knuse Islamisk Stat én gang for alle. Men inden man når dertil, er der en sten, der skal fjernes på vejen, og den hedder Bashar al-Assad – Syriens præsident, hvis man da stadig kan kalde ham det.

Russerne forsøger stadig at holde fast i Assad, men har signaleret, at de er indstillet på at fjerne ham, hvis det kan hjælpe på at løst nogle af de andre konflikter. Selvfølgelig underforstået, at der i stedet indsættes en anden, der er positiv over for Ruslands traditionelle tilstedeværelse i landet.

Amerikanerne har overraskende meddelt, at de er indstillet på at lade Assad sidde lidt endnu, hvis man kan finde en permament løsning på konflikterne.

»Rusland har sendt Vesten et signal«

Men hvad har russerne gang i lige nu? Berlingske har spurgt eksperter om, hvordan situationen rent faktisk tager sig ud. Ifølge spionsatellitter har russerne et par hundrede landtropper, 28 kampfly, 15 kamphelikoptere, ni kampvogne, seks artillerienheder og tre stykker anti-luftskyts på plads i Syrien. Antallet af enheder er stigende, men langt fra nok til at kunne bruges i en offensiv mod Islamisk Stat og knap nok tilstrækkeligt til for alvor at sætte Assad i stand til at forsvare sig bedre mod de trusler, forskelige terrorgrupper udgør. Så hvad er meningen?

»Rusland har sendt Vesten et signal, og jeg tror, at meningen er at forsøge at få forhandlinger i gang med USA om en storaftale, der kan give Rusland en række fordele og måske få lempet sanktionerne. De har også i denne konflikt været presset af ekstremisterne, men også af et Iran, som har været særdeles aktivt med at støtte Assad og dermed skubbe Rusland ud, selv om der tidligere har været et tæt samarbejde mellem Moskva og Teheran. Russerne er på mange måder pressede, men vil beholde magten, men i et eller andet samarbejde med Vesten,« siger den ene.

En anden diplomat siger til Berlingske, at det er værd at bemærke, at Putin også er bekymret for de godt 2.000 russere, der har meldt sig under ekstremistiske faner i Syrien. Putin er kendt for at slå hårdt ned på terrorister, så det er også en forklaring på den militære optrapning.

»Det væsentlige er, at Rusland er ved at ende i samme situation som Vesten: At russiske ekstremister strømmer til Syrien. At der så samtidig er tegn på, at Rusland ikke længere kan holde Iran fast i et samarbejde, der gavner Moskva, betyder, at russerne vil prøve at få etableret en alliance med Vesten. Om det lykkes afhænger af meget. Men forhandlingerne i New York bliver afgørende for, hvad der kommer til at ske i Mellemøsten de kommende måneder: Om situationen kommer endnu mere ude af kontrol«.