Rusland åbner for endnu flere gasledninger i Østersøen

Rusland lægger pres på Danmark for at bane vej for en ny russisk gasledning gennem dansk farvand. EU-Kommissionen bakker op om dansk skepsis.

Dette foto, udsendt af Nord Stream 2, hævder at vise de første stålrør produceret til Nord Stream 2-gas­ledningen. Foto: Axel Schmidt/Reuters Fold sammen
Læs mere

Opgøret om den planlagte russiske gasledning i Østersøen spidser til.

EU-Kommissionen støtter nu op om Danmarks ønske om en fælles europæisk holdning til den såkaldte Nord Stream 2-rørledning. Men samtidig øger Rusland presset fra den modsatte side.

Torsdag advarede Rusland de europæiske lande mod at opfinde »politiske påskud« for at spænde ben for det mere end 60 milliarder kroner dyre gasprojekt.

Det var budskabet fra Sergej Ivanov, den russiske præsidents repræsentant for miljø og transport, forud for et møde med den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA).

»Hvad angår Nord Stream, så har vi allerede hundredvis af gange sagt, at denne ikke har nogen forbindelse til politik, men kun forbindelse til business. Hvis vi ser bort fra de opfundne politiske påskud: Hvor længe har Nord Stream 1 eksisteret? Har der været nogen negative følgevirkninger? Det har der ikke,« sagde Sergej Ivanov.

Nord Stream 2 skal efter planen løbe parallelt med den eksisterende Nord Stream 1-rørledning og føre endnu mere gas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. På den måde kan Rusland undgå at sende gassen gennem Ukraine og betale milliarder i transitgebyrer til nabolandet, der i dag er hovedruten for den russiske gas til EU.

Ivanov, Putins tidligere stabschef og en nøgleperson i præsidentens inderkreds, luftede i samme åndedrag muligheden for at bygge endnu flere rørledninger ad ruten gennem dansk farvand ved Bornholm.

»Hvis nogle europæiske firmaer er interesserede, så er vi klar til sammen med dem at bygge en tredje og en fjerde Nord Stream-ledning,« sagde Ivanov som svar på Berlingskes spørgsmål.

Vil forhandle med Rusland

Med udmeldingen øger Rusland presset på den danske regering, da byggeriet kræver en dansk miljøgodkendelse, før det kan gå i gang. Ifølge Nord Stream 2-selskabet ventes miljøansøgningen at lande i Danmark i løbet af en uges tid.

Samtidig er stemningen mellem Nord Stream 2-selskabet, der er ejet af den russiske energigigant Gazprom, og EU-Kommissionen blevet stadig mere anstrengt de seneste måneder.

Efter mere end et års pres fra Danmark, Sverige og flere østeuropæiske lande meddelte EU-Kommissionen i denne uge i et svar til Danmark og Sverige, at den nu vil bede EU-landene om et mandat til at forhandle med Rusland om, hvilke fælles regler Nord Stream 2 skal være underlagt.

Det sker i erkendelse af, at EUs energilovgivning ikke omfatter rørledninger, der fører gas til EUs ydre grænse, men kun rørledninger internt i EU.

Der er »ingen juridiske grunde« i EUs energilovgivning til at blokere for Nord Stream 2, fordi lovgivningen »ikke gælder for offshore-delen af rørledningen,« oplyser EU-Kommissionen til Berlingske. Og da hele Nord Stream 2 løber til havs i Østersøen, kan projektet ikke umiddelbart stoppes.

Derfor vil EU-Kommissionen gerne have mandat fra EU-landene til at forhandle med Rusland for at sikre kontrol med, hvilken gas der løber gennem rørledningen, og til hvilken pris.

I brevet til energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), dateret 28. marts, slår EU-Kommissionen desuden fast, at Nord Stream 2 strider imod grundideen i den såkaldte energiunion, der har til formål at sikre flere energikilder, herunder at mindske EUs afhængighed af russisk gas.

Men det bliver svært at skabe enighed blandt EU-landene om et mandat til EU-Kommissionen i sagen. Mens Danmark, Sverige, de baltiske lande og en række østeuropæiske lande er imod projektet, har giganterne Frankrig og Tyskland fastholdt, at rørledningen skal ses som et kommercielt projekt, præcis som Nord Stream 1.

Svært at overbevise Tyskland

Store tyske, franske og hollandske gasselskaber har indgået kontrakter om at aftage den ekstra mængde russisk gas fra Nord Stream 2. Derfor har disse tre lande en betydelig interesse i, at rørledningen bliver bygget.

Netop dette slår Nord Stream 2-selskabet på i en pressemeddelelse torsdag. Her skriver selskabet, at det er »stærkt uenigt« med EU-Kommissionen i, at projektet ikke lever op til energiunionens målsætninger, fordi selskabet mener, at russisk gas er en »sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig« energikilde.

»Der er fem store vesteuropæiske energiselskaber, der stærkt støtter Nord Stream 2 og dets økonomiske rationale,« tilføjer selskabet.

Dansk nej blokerer næppe

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) glæder sig over brevet fra EU-Kommissionen og håber, at Tyskland, Frankrig og Holland kan overtales til at stille fælles europæiske krav til Nord Stream 2.

»Nu er det lykkedes at få kommissionens syn på sagen, og det er vi rigtig glade for. Vores udgangspunkt er, at det her ikke er noget, vi skal stå med alene,« siger Anders Samuelsen.

Han bekræfter også, at han drøftede den russiske udmelding om yderligere rørledninger gennem Østersøen med Sergej Ivanov.

»Jeg tog selv emnet op med ham og sagde, at den danske vinkel på dette her er, at vi har ønsket at få svar fra Kommissionen,« siger Samuelsen.

Han peger samtidig på, at et dansk nej til at lade Nord Stream 2 løbe gennem dansk territorialfarvand ved Bornholm ikke nødvendigvis vil blokere for projektet, da linjeføringen blot skal ændres nogle få sømil, før den ligger uden for dansk territorialfarvand, hvor Danmark ikke umiddelbart kan sige nej.

»I sidste ende er der regler, der gør, at russerne kan lægge deres rørledning et andet sted,« siger han.