Runerne der ikke talte sandt

Hvis runetavlen er sand, nåede skandinaverne dybt ind i USA i 1300-tallet. Men den såkaldte Kensington runesten er fup, siger eksperterne. Hvorfor vælger så mange amerikanere så alligevel fortsat at tro på den?

»Otte gotere og 22 nordmænd på opdagelsesrejse mod vest fra Vinland. Vi slog lejr ved to skær en dags rejse nord fra denne sten. Vi var ude og fiske en dag. Da vi kom tilbage, fandt vi ti mænd røde af blod og døde. AV fri os fra det onde.«Inskriptionen på Kensington Runesten Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA er som nej-siden efter EU-afstemningen. Det er en succes, som alle kæmper om at fædre.

Indianerne var her først, men hvad fik de ud af det? Nej, det var irere, briter, italienere, kinesere og alle mulige andre, som gjorde Amerika amerikansk, lyder argumentet, og skandinaverne holder sig ikke tilbage. De har også en skabelsesberetning, som placerer dem i centrum af USAs tilblivelse.

Vikingerne kom til Grønland, og de kom til Vinland på den canadiske østkyst, og herfra rejste de så ned til det nuværende USA og bosatte sig, siger de skandinaviske nativister. De første to elementer er gode nok – Grønland og Vinland – men den sidste tredjedel kræver, at beviserne bliver forlænget med de samme elementer, som man finder i religion.

Og den såkaldte Kensington Runesten har i små 120 år været en del af den religion, som en ny bog - »Myths of the Rune Stone« - dokumenterer. Det er muligt, at forskerne siger, at runestenen er fup, men det har kun fået de troende til at tro endnu mere, og runestensfas- cinationen er så stærk som nogensinde, bl.a. på History Channel, siger forfatteren David Krueger.

Han har også en klar idé om, hvorfor troen på det utrolige er så stærk i amerikansk historie, men først historien om Kensington runestenen:

Olof Öhman var en fattig husmandssøn fra Hälsingland, nordvest for Gävle, og han udvandrede i 1879 til USA og endte som så mange af sine landsmænd i det kolde Minnesota. Her overtog han 32 hektar mager jord, og i 1898 – under plovningen – hævdede han, at han gjorde sit fund. Under et væltet poppeltræ fandt han en 90 kilo tung stentavle med 12 linjers rune-inskription, som var dateret i 1362. Ordlyden var følgende: »Otte gotere og 22 nordmænd på opdagelsesrejse mod vest fra Vinland. Vi slog lejr ved to skær en dags rejse nord fra denne sten. Vi var ude og fiske en dag. Da vi kom tilbage, fandt vi ti mænd røde af blod og døde. AVM fri os fra det onde.« »AVM« var en forkortelse for »Ave Jomfru Maria.«

Hvis runestenen var ægte, ville det være en verdenshistorisk opdagelse – skandinaverne var her mindst 130 år før Columbus, og de kom hele vejen ind i hjertet af USA – og beviste det ikke myten om stammer med blonde indianere? Skandinaviske eksperter var imidlertid alt andet end imponerede over fundet; syv af runerne på tavlen var ukendte i middelalderen, sagde de, og nogle af ordene var ikke i svensk sprogbrug før end moderne tider, bl.a. »opdagelsesrejse.« Vinland-bosættelsen havde også i 1362 været forladt i mindst 200 år.

Det hele var et fidusnummer udtænkt af Öhman, som elskede bøger om nordiske myter, og som sikkert var inspireret af tidens nationalromantisme og af svenskernes forsøg på at fastholde den svensk-norske union.

Kensington-runerne var svindel – og det skulle for såvidt have været det, skriver Krueger, men det religiøse forhold til historien blev ved med at holde liv i dem. I 1949 blev runestenen i en periode udstillet på Smithsonians historiske museum i Washington, og blandt kontrære amatørhistorikere og grupper af skandinaver, katolikker og konservative amerikanere turnerer den stadig som den vertitable sandhed.

Hvorfor? Af forskellige grunde, siger Krueger. For skandinaver er der tale om etnisk stolthed – de var her først – og for andre tjener runestenen til at skrive indianerne ud af historien. Hvis stenen er sand, kan den hvide, europæiske og kristne bosættelse af Amerika dateres mange hundrede år tilbage, og den gør de samme grupper til ofre og indianerne til de vilde og brutale. Skandinaverne kom med fred, men indianerne slagtede dem, og det er et evigt aktuelt argument for den europæiske kamp for civilisation og andres kamp for det modsatte. Eller som Krueger siger i et interview med Minnesota Post:

»Blandt amerikanere er der en sjæleangst for, at vi blev rige på bekostning af andre, som vi slog ihjel. Runestenen ... giver os en meget dybere ret til Amerika. Det er en amerikansk besættelse. Tag TV-serien »America Unearthed« som i bund og grund går ud på at bevise, at hvide mennesker var her før Columbus. Hvis vi kan bevise, at hvide mennesker var her længe før Columbus, kan vi gøre indianerne usynlige.«

Det er meningen af myten i dag.

»Otte gotere og 22 nordmænd på opdagelsesrejse mod vest fra Vinland. Vi slog lejr ved to skær en dags rejse nord fra denne sten. Vi var ude og fiske en dag. Da vi kom tilbage, fandt vi ti mænd røde af blod og døde. AV fri os fra det onde.«Inskriptionen på Kensington Runesten Fold sammen
Læs mere