Rumstationen ISS må vige for rester af russisk spionsatellit

ISS måtte torsdag ændre kurs for ikke at ramme ind i vragrester fra en destrueret russisk satellit fra 1982.

For tiden befinder der sig tre russiske, tre amerikanske og en italiensk astronaut om bord på Den Internationale Rumstation (ISS). (Arkivfoto). -/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den Internationale Rumstation (ISS) blev torsdag tvunget til at ændre kurs for at undgå vragrester fra en sovjetisk spionsatellit, der blev skudt i stykker af det russiske militær for syv måneder siden.

ISS' bane måtte således ændres for at undgå et stykke skrot fra satellitten »Cosmos 1408«. Det er en tidligere sovjetisk efterretningssatellit fra 1982.

Det oplyser Dmitrij Rogozin, der er leder af den russiske rumfartsadministration, Roscosmos, på beskedtjenesten Telegram.

Det russiske militær destruerede satellitten af typen Tselina-D. Det skete under et forsøg med et antisatellit-våben den 15. november 2021.

USA var på det tidspunkt kritisk over for beslutningen. Man advarede om, at fragmenter af satellitten kunne bringe ISS og astronauterne om bord på rumstationen i fare.

Da ISS første gang passerede gennem feltet af vragrester, blev besætningen beordret til at tage rumdragter på og gå ind i en særlig flugtkapsel.

Det russiske militær afviste imidlertid, at der var nogen fare for ISS og astronauterne ombord.

Den sovjetiske rekognosceringssatellit »Cosmos 1408" blev sendt i lavt kredsløb om Jorden i 1982. Her var den i drift i to år. Og her forblev den efterfølgende.

I øjeblikket befinder der sig tre russiske, tre amerikanske og en italiensk astronaut om bord på ISS.

I januar i år advarede OHB, der er et af Europas største rumselskaber, om, at skrot og vragrester i rummet i stigende grad giver udfordringer i atmosfæren.

Her kritiserede OHB's direktør, Marco Fuchs, også det, han betegner som »ondsindet« rumskrot.

Det var blandt andet en henvisning til Ruslands nedskydning af »Cosmos 1408«.

Udregninger viser, at der befinder sig over en million vragrester, der er mere end en centimeter store, i rummet. Der vurderes at være over 330 millioner vragrester, der er større end en millimeter.

/ritzau/dpa