Rør blot ikke ved min gamle jul ...

Skal briterne skrue ned for julen eller op for ramadanen? En britisk tænketank foreslår i en rapport, der udkommer i det nye år, at der bliver bremset ned for julen for at give plads til andre religioner. Forslaget har medført et ramaskrig fra juletraditionalister.

På Londons Trafalgar Square står der hvert år et gigantisk juletræ, som er doneret af Norge som tak for hjælpen under Anden Verdenskrig, men det kan være, at det er ved at være slut. En britisk tænketank er kommet frem til, at det britiske samfund skal skabe en bedre balance med hensyn til julen og andre religioners højtider. Foto: Carl de Souza/AFP Fold sammen
Læs mere

LONDON: Det gigantiske juletræ, der hvert år ankommer fra Norge, er på plads på Trafalgar Square, hvor det lyser over den britiske hovedstad hver aften. Duften af brændte mandler, ristede kastanjer og varme vafler blander sig med en aroma af gran. Engle og julelys, der blinker og glitrer, våger over Oxford Street, og i pubberne kan man få den varme krydrede mulled wine, der er den britiske version af glögg. I supermarkederne er hylderne ved at give efter for vægten af julekager med tørrede frugter og cognac. På hvert gadehjørne risikerer man at støde ind i et tubaspillende medlem fra Frelsens Hær eller et kor af carol singers – de britiske julesangere.

Det er med andre ord jul i Storbritannien.

Med alt hvad det indebærer af glitter, lys og måske en lille smule religion.

Men hvis man ikke er kristen selv, kan det være en overvældende og måske også fremmedgørende oplevelse at slide sig igennem december måned. Det mener under alle omstændigheder tænketanken Institute for Public Policy Research (IPPR), der udsender en rapport om tolerance og sameksistens mellem etniske grupper i det multikulturelle samfund i Storbritannien i januar.

Dele af rapporten er allerede lækket til den britiske presse og især et afsnit, der handler om hvordan briterne fejrer deres jul har allerede skabt stor kontrovers.

Rapportens forfattere argumenterer for, at Storbritannien skal skabe en bedre balance hvad angår julen og andre religioners højtider.

»Hvis vi som nation skal fortsætte med at fejre jul – og det vil være meget svært at fjerne den fra det offentlige rum om man så ville – så skal offentlige institutioner overveje også at markere andre religioners højtider,« hedder det blandt andet i rapporten, der især fokuserer på, at kristendom ikke længere sætter dagsordenen i det britiske samfund.

»Vi kan ikke længere definere os selv som en kristen nation eller i det hele taget en særlig religiøs nation. Imperiet er væk, og antallet af folk, der går i kirke, er historisk lav,« påpeger rapporten.

Ramadan og diwali
Omkring 71 procent af den britiske befolkning betegner sig selv som kristne, men det er et faktum, der mildest talt ikke bliver afspejlet i den anglikanske kirke. På en given søndag kan man finde omkring syv procent af befolkningen, hvis det går højt.

I en nylig rundspørge foretaget af den britiske TV-station BBC var halvdelen af børn mellem 7-11 år uvidende om, at julen fejres på grund af Jesu fødsel.

Alligevel har rapportens konklusioner om julen provokeret voldsomt, erkender pressechef for IPPR, Matt Jackson.

»Vi er blevet fejlciteret. Det er blevet udlagt, som om vi helt ville afskaffe eller nedtone julen, og det har fået mange mennesker til at reagere meget ekstremt, og det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg ville også blive vred, hvis nogen ville pille ved min jul,« siger han.

»Det vi prøver at foreslå er, at man ude omkring i samfundet bliver lidt bedre til at inkludere andre religioner og tage hensyn til hinanden. Hvis vi skal fejre jul, skal der også være plads til ramadan for muslimer eller diwali for hinduer,« siger Matt Jackson.

Religiøse skikke
Hos The Christian and Muslim Forum, der forsøger at fremme forståelsen mellem kristne og muslimer, kommer der gerne et lille suk, hver gang diskussionen om julen blusser op i december.

Der er altid lige en historie om et krybbespil, der er blevet aflyst eller et byråd, der har fjernet julebelysning for ikke at fornærme muslimer.

»Faktum er, at andre religioner ikke bliver fornærmede over, at vi holder jul. Tværtimod er der masser af mine muslimske venner og kolleger, der ønsker mig en glædelig jul,« siger direktør Julian Bond, der også har sin egen teori om hvorfor det kan gå galt med politisk korrekthed ude i de lokale samfund.

»Problemet er nok snarere, at beslutningerne bliver truffet af folk, der er religiøse analfabeter og ikke kender til de enkelte religioners traditioner. De handler så ud fra en forestilling om, hvordan de tror, andre nok vil reagere i stedet for reel viden,« mener Julian Bond.

Han understreger, at løsningen for ham ligger mere i at uddanne folk i religiøse skikke i stedet for at få religionsforskrækkelse.

»Problemet er, at hver gang den her debat bliver rejst, er der nogen der har interesse i at få det til at se ud, som om julen skal afskaffes for muslimers skyld. Det kender jeg ingen muslimer, der er interesserede i overhovedet. Men det er noget, der i den grad kan mobilisere den ekstreme højrefløj, der føler det er hele deres kultur, der er under angreb.«

Brown er ikke imod julen
At der er en stor gruppe briter, der føler sig trådt over juletraditionerne, kan man forsikre sig om ved at besøge websiden www.bringbackchristmas.co.uk, der er en lang samling af eksempler på angreb mod julen. I et modangreb mod hvad interessegruppen ser som en bredside mod julen, har en gruppe borgere taget sagen op på regeringsplan.

Flere end 600 mennesker har henvendt sig direkte til premierminister Gordon Brown med en underskriftsindsamling, der opfordrer til at premierministeren personligt griber ind over for den omsiggribende og for dem bekymrende tendens til at kalde julen for vinterhøjtiden i et forsøg på at undgå at støde nogen religioner eller endda ateister fra fællesskabet.

Derfor har regeringen været nødt til at præcisere, at den ikke er imod julen.

»Det er regeringens politik at opfordre lokale myndigheder til at respektere religiøse overbevisninger for alle trosretninger samt de, der ingen har. Lokale myndigheder har muligvis deres egen tilgang til store højtider og religiøse lejligheder, men regeringen råder dem til at respektere traditionelle og udbredte højtider såsom julen, der er højt skattet af flertallet af befolkningen i dette land. Vi er ikke enige i, at der er noget behov for at ændre fast etablerede formuleringer som »jul« og »julebelysning« af frygt for at fornærme andre religioner.«

Kampagne for jul
Marcus Stafford, der står bag kampagnen for at bringe julen tilbage, er ikke tilfreds med den erklæring overhovedet.

»Det er typisk den britiske regering. Den betyder intet, og de fralægger sig ethvert ansvar for noget som helst. Den her konflikt handler ikke så meget om julen i forhold til andre kulturer, som den handler om latterlige embedsmænd, der tager på kurser i multikultur og så kommer tilbage og træffer beslutninger, de håber kan fremme karrieren,« siger Marcus Stafford, der er formand for foreningen til engelskhedens fremme The England Society.

»Det er, som om de bare tror, de kan slette 2.000 år, samt at vi har fejret en kristen højtid her i landet, fordi vi er en kristen nation,« siger han. Han medgiver, at der ikke er mange briter, der i dag finder hen i kirken, men det er ikke, ifølge Marcus Stafford, pointen.

»Det handler om en levevis, og hvordan folk føler sig indeni. Ikke om man direkte går i kirke.«

Han har nu iværksat sin egen hjemlige kampagne mod, hvad han ser som den vedvarende erosion af julen og dens indre værdi.

»Når jeg får nogen af de der fjollede julekort, hvor der står »hilsner i højtiden« i stedet for glædelig jul, så er jeg begyndt at sende dem tilbage med en seddel, hvorpå der står: Hvilken højtid er det egentlig du mener? Jeg vil have folk til at indrømme, at det er jul.«

Handler om respekt
Ifølge Julian Bond handler julen for de fleste mennesker mere om identitet end religion som sådan, og det kan man blandt andet se af det faktum, at antallet af skoler der har krybbespil er markant faldende. Kun hver femte britiske skole opfører en genfortælling af juleevangeliet, viser en rundspørge, den britiske avis Sunday Telegraph har gennemført.

»Det overrasker mig ikke og for mig at se, er det egentlig bare en forlængelse af, at folk ikke er specielt troende mere og ikke et udslag af, at man ikke tør afholde krybbespil,« vurderer Julian Bond, hvis to sønner begge deltager i krybbespil på deres respektive skoler.

Men skal man tro den konservative politiker og klummeskriver Ann Widdecombe, er den faldende interesse for krybbespil et direkte udslag af galskab.

»Det mest vanvittige er de såkaldt multireligiøse krybbespil. Vi er så nervøse for at respektere alle andres kulturer, at vi udvander vores egen. Jeg tror ærligt, de fleste andre religioner er helt ligeglade,« mener hun.

Tilbage hos IPPR, der startede hele miseren, siger Matt Jackson, at det først og fremmest handler om at respektere andre kulturer og hinanden.

»Og det gør de faktisk de fleste steder allerede,« siger han.