Rødglødende debat om statue på Oxford

Vrede studerende i Oxford har fået universitetet til at overveje at fjerne en statue af Cecil Rhodes, der både var kolonihersker og efterlod en formue til studielegater. Det vil være at omskrive historien og bidrage til at indskrænke ytringsfriheden i britiske universiteter, lyder det fra den anden lejr.

Statuen af Cecil Rhodes på facaden af Oriel College i Oxford er en torn i øjet på mange studerende, fordi den for dem er et symbol på Storbritanniens mørke kolonitid. Nu vil de have den fjernet. Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

En rødglødende debat om historiske kendsgerninger, racisme og ytringsfrihed ser ud til at blusse yderligere op, når de studerende igen er ordentligt på plads i Oxford efter årsskiftet.

»Vi vil kun øge vore bestræbelser på at få Rhodes-statuen fjernet i det kommende semester,« lyder det på Facebook-siden for gruppen »Rhodes Must Fall In Oxford«.

Vreden er konkret rettet mod en statue af den britiske koloniherre Cecil John Rhodes på facaden af Oriel College i Oxford. Men en lang række debattører har de seneste uger i flere britiske medier kastet sig ind i diskussionen og bredt den ud til et langt større og langt mere eksplosivt omfang.

På den ene side har en del noteret sig, at krav om politisk ensretning vinder frem i studenterorganisationer og siger, at det kan kvæle den frie debat på britiske universiteter. I løbet af 2015 har britiske medier beskrevet en række opsigtsvækkende forsøg på at forhindre adgang for gæstetalere med uønskede holdninger. Det gjaldt både islamister og anti-islamister samt feminister og en mand, som nogle kvinder ikke ønskede skulle deltage i et panel i en debat om abort, mens også uønskede politikere er blevet forhindret i at tale. En mexicansk restaurant fik ifølge The Independent forbud mod at udlevere sombreros, fordi det kunne blive tolket racistisk.

I et åbent brev i The Daily Telegraph i december advarede en gruppe af akademikere om, at studerende uhindret får mulighed for at udøve censur, som så fører til yderligere selvcensur.

»En generation af studerende bliver nægtet mulighed for at måle deres holdninger mod synspunkter fra dem, som de ikke er enige med,« lød det.

Andre skribenter har harmdirrende krævet respekt for den britiske historie og afvist kritikken som et forsøg på at omskrive historiebøgerne. Den tidligere formand for den britiske Ligheds- og Menneskeretskommission, Trevor Phillips, blev for nylig citeret i The Times for en skarp kritik af hele statuedebatten i Oxford. Han mener, at universitetet giver køb på »grundlæggende principper« af frygt for at blive kaldt racistisk.

»Selv beslutningen om at søge rådgivning om emnet er et skamfuldt tilbagetog fra forsvaret for ytringsfriheden,« sagde Phillips.

Han erklærer sig enig i, at »ofrene for kolonitiden« er underrepræsenteret på universiteter som Oxford men fastslår, at et symbolsk opgør med fortiden hverken ændrer den historiske »ondskab« eller ændrer situationen for de studerende i dag.

Kontroversiel kolonisator

På den anden side i den ophedede debat er studerende og sympatisører, der mener, at det er på høje tid, at Oxford og andre universiteter gør op med de historiske, racistiske budskaber.

Rhodes er en af den britiske imperietids mest kontroversielle skikkelser med sin udvikling af raceteorier om briternes overlegenhed og sine givtige koloniforetagender i det sydlige Afrika i 1800-tallet. Efter sin død efterlod han, hvad der i dag svarer til en større millionformue til Oxford Universitet. Det har blandt andet resulteret i legater til omkring 8.000 studerende fra store dele af verden og af alle racer, der ifølge Wikipedia siden 1902 har fået mulighed for at gå på Oxford.

Ntokozo Qwabe er en af initiativtagerne til »Rhodes Must Fall«. Han er også modtager af et »Rhodes-legat«, men han mener bestemt ikke, at han med sin kritik af statuen er utaknemmelig.

»Jeg fastholder min pointe om, at afrikanere, der modtager legatet, bare tager en lille del tilbage af Rhodes’ og hans kumpaners kolonibytte, og kan ikke – under nogen omstændigheder – være nødt til at være »taknemmelig« for legatet,« erklærer Qwabe på sin Facebookside.

Han er Oxfords-tuderende fra Sydafrika og har tidligere været tilknyttet University of Cape Town, hvor lignende protester resulterede i, at en statue af Rhodes blev fjernet. Qwabe har sagt, at en »smædekampagne« i britisk presse har resulteret i, at han har modtaget mængder af hadefulde og racistiske beskeder på internettet, og at han også er blevet fysisk truet.

I avisen Independent har en irsk kommentator og journalist Siobhan Fenton skrevet et indlæg til debatten. Hun mener, at Rhodes-diskussionen er et symbol på et langt mere grundlæggende problem i hele indstillingen på de traditionelle, britiske universiteter:

»Universiteterne blev skabt af og for velhavende, hvide mænd. Deres læseplaner er helliget lovprisningen af hvide, velhavende mænds bedrifter i fortiden og indgyder selvtillid i hvide, velhavende mænd for fremtiden.«

Qwabe og andre har ligeledes kritiseret Oxfords undervisning for at være alt for præget af hvide, vestlige synspunkter, mens den indeholder alt for lidt fra andre kulturer, der bedre ville kunne afspejle verden og Storbritannien i dag.

Notabiliteter blander sig

Herfra kan debatten fortsætte. Ledelsen i Oriel College har bebudet en seks måneder lang periode med argumenter og overvejelser om Rhodes-statuens skæbne. En mindeplade for Rhodes er blevet fjernet, og en underskriftsindsamling på nettet for at få statuen fjernet har foreløbigt fået 2.673 støtter.

Tidligere udenlandske modtagere af Rhodes-legatet som den forhenværende sydafrikanske præsident F.W. de Klerk og den forjenværende australske premierminister Tony Abbott har blandet sig i den britiske debat til fordel for statuen.

En nuværende legatmodtager og Oxford-studerende Dena Latif skrev for nylig i The Guardian, at racespørgsmålene på Oxford Universitet stikker langt dybere end »mindet om en 150 år gammel, død fyr« og spørgsmålet om at fjerne en statue:

»Det ville ikke ændre tankegangen hos de studerende, der syntes, at det var sjovt i min tredje uge her at brøle vers fra The Lion King efter mig, da jeg gik langs floden. Det ville ikke få universitetet til at virke mindre hvidt, og det ville ikke gøre Oxford mere tilgængelig.«