Røde Kors advarer mod ny bølge af flygtninge fra Syrien

Donorlandenes hjælp til Syriens over 12 millioner nødlidende kan slet ikke dække behovene. Hvis der ikke kommer flere penge, tager de syriske flygtninge turen mod Europa, advarer Røde Kors.

Den syriske konflikt, der går ind i sit femte år, har skabt store flygtningestrømme mod både nabolandene og Europa. I Jordan huser Al Zaatari-flygtningelejren alene flere end 83.000 syrere, og den fortsatte flygtningestrøm kræver stadigt flere midler fra donorlande. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om verdenssamfundet i de seneste to år har tredoblet sin nødhjælp til Syrien, er behovet samtidig mere end tidoblet.

Det viser en kortlægning, som analysebureauet ACAPS har foretaget for Røde Kors.

»Hvis vi ikke kan opfylde de basale behov for de syriske flygtninge i nærområderne, så de kan brødføde deres familie og få deres børn i skole, er det klart, at de søger andre steder hen,« fastslår generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl.

Alene den dramatiske stigning i antallet af nødlidende viser noget om udfordringen: Mens en million syrere havde behov for nødhjælp i 2012, er antallet i dag vokset til 12,2 millioner. Og samtidig bliver behovene mere akutte, påpeger Anders Ladekarl.

»Vi har allerede set, hvordan flere og flere søger mod Europa, og nu hvor krigen i Syrien går ind i sit femte år, begynder flygtningene og de fordrevne at overveje nye strategier for deres overlevelse – især for børnenes skyld,« siger han.

Ifølge FN fortsætter antallet af syriske flygtninge med kurs mod Europa med at stige. Mellem april 2011 og december sidste år var det samlede antal syriske asylansøgere knap 218.000, men heraf ankom langt over halvdelen sidste år.Ifølge evalueringen, som Røde Kors har fået udarbejdet, går op mod 2,4 mio. syriske børn ikke i skole. Flere har ikke været i skole i to-tre år, og alene blandt flygtningene i Tyrkiet går 70 pct. af børnene ikke i skole, og samlet set er hver tredje studerende, svarende til to millioner, droppet ud af deres uddannelse.

»Det er et stort problem, når hele generationer af børn og unge vokser op uden skolegang og samtidig må leve med en konstant frygt for deres sikkerhed og fremtid,« understreger Anders Ladekarl.

Halvdelen af befolkningen sulter

Mens forholdene for de syriske flygtninge i nabolandene er slemme nok, er den mange steder katastrofal i selve Syrien.

Under halvdelen – 43 pct. – af hospitalerne i landet er i dag fuldt funktionsdygtige, og med mangel på både personale og udstyr kan de ikke nå at operere de 25.000 sårede, der kommer hver måned, fremgår det af rapporten fra Røde Kors. Samtidig udbredes sygdomme som tuberkulose, tyfus og fnat såvel som mæslinger, kighoste og polio.

Ifølge rapporten har fire ud af fem syrere nu mistet deres levebrød, mens 9,8 mio. – næsten halvdelen af befolkningen – mangler mad. Samtidig er mængden af rent drikkevand halveret, siden konflikten brød ud i marts 2011.

Anders Ladekarl mener derfor, at det kan blive nødvendig at tage penge fra den langsigtede udviklingsbistand, som Danmark yder i en række af verdens ulande, og bruge dem på nødhjælpsarbejdet i Syrien og i nabolandene, der huser næsten fire millioner syriske flygtninge.»Jeg anerkender, at Udenrigsministeriet herhjemme allerede har omprioriteret en del af den langsigtede udviklingsbistand for at finansiere indsatsen i Syrien og nærområdet. Det er også rigtigt, at Danmark aldrig har brugt så mange penge, som vi gør nu, på humanitær brandslukning. Men kløften mellem behovet for hjælp og nødhjælpen bliver altså større og større i Syrien, og derfor kan det blive nødvendig at tage endnu flere midler fra den traditionelle bistand,« siger Anders Ladekarl, der også advarer mod konsekvenserne for Syriens nabolande og risikoen for, at befolkningerne i disse lande ender som flygtninge.»Situationen skaber stor ustabilitet i regionen og de i nabolande, der har modtaget 95 pct. af de syriske flygtninge, der er flygtet ud af landet,« siger Anders Ladekarl.

Ved at bukke under

Det svarer til, at 3,8 mio. syrere ifølge den seneste opgørelse, som FNs Flygtningehøjkommissariat offentliggjorde søndag, har søgt tilflugt i nabolandene, og de er nu ved at nå bristepunktet, fremgår det af evalueringen fra Røde Kors. Eksempelvis er hver fjerde indbygger i Libanon nu flygtning fra Syrien, og derfor er der akut brug for, at donorlandene ikke kun finder langt flere penge til at yde nødhjælp i Syrien, men også til nærområdeindsatsen i Syriens nabolande, påpeger Røde Kors.

Rapporten dokumenterer, at de syriske flygtninge generelt udsættes for både chikane, diskrimination og vold i nabolandene, og for mange er situationen særdeles skrøbelig. I Egypten er de syriske flygtninge helt afhængige af deres opsparinger, som for fleres vedkommende nu er sluppet op. I Jordan lever to ud af tre syriske husstande under den absolutte fattigdomsgrænse, og halvdelen af de syriske børn går ikke i skole.

I Libanon har otte ud af ti syriske husstande ingen indkomst, og de, der har, bliver massivt underbetalt. Ifølge en nu tre måneder gammel appel fra FN er 380.000 syriske flygtninge i nabolandene så hårdt ramt og så sårbare, at de bør genhuses i andre lande uden for regionen.

Danmark er klar – om nødvendigt

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) vil ikke udelukke, at han kommer til at omprioritere midler fra ulandsbistanden til Syrien.

»Det vil jeg selvfølgelig ikke udelukke. Syrien kalder uden tvivl på en endnu større indsats her i 2015, men det har vi også allerede taget højde for i finansloven. Her er afsat 250 mio. kr. ekstra til humanitære indsatser i forhold til 2014,« siger ministeren, der understreger, at der også skal lægges pres på de lande, der ikke bidrager nok til nødhjælpen i Syrien.»Det gælder blandt andet også visse EU-lande, og det problem bliver jeg ved med at sætte på dagsordenen, indtil de kommer til lommerne,« fastslår Mogens Jensen.

Handels- og udviklingsministeren understreger, at Danmark er et af de mest gavmilde donorlande, når det handler om at yde nødhjælp til Syrien og nabolandene:

»I absolutte tal var vi den tolvtestørste donor i 2013. Sidste år var vi den fjortendestørste, og når vi ser på vort bidrag i i forhold til Danmarks størrelse, er vi med helt i toppen,« siger Mogens Jensen.

Siden konflikten i Syrien brød ud for fire år siden, har Danmark brugt 900 mio. kr. på humanitært arbejde i forbindelse med den.