Forholdet mellem Danmark og Tyrkiet er igen inde i en god gænge. Nu er det ikke længere kontroverser som Danmarks klage over Tyrkiet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen om dansk-kurderen Kemal Koc eller striden om den kurdiske TV-station ROJ TV, der sætter dagsordenen.

Nu er det derimod de to landes samhandel og danske virksomheders jagt på ordrer på det tyrkiske vækstmarked, der er i højsædet.

Og derfor har kongehuset inviteret Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, på et to dage langt statsbesøg, der indledes i dag. Det tyrkiske statsoverhoved medbinger ud over hustruen, Hayrünnisa Gül, også en erhvervsdelegation på hen ved 60 tyrkiske virksomheder.

»Der er sket en opblødning i det dansk-tyrkiske forhold, især efter at de danske virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i Tyrkiet. Det her er det første tyrkiske besøg på så højt plan i Danmark,« siger chefredaktøren for den tyrkiske avis Haber, Sadi Tekelioglu.

Og som det hedder i pressemeddelelsen fra hoffet: »Statsbesøget har fokus på grøn vækst og teknologi, sundhed og velfærd samt fødevare- og levnedsmiddelindustrien.«

Heller ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der skal mødes med præsident Gül tirsdag, nævner problemerne med menneskerettighederne og den tyrkiske regerings anti-demokratiske tiltag i sin opregning af dagsordenen.

»Statsministerens samtale med præsident Gül vil bl.a. have fokus på de bilaterale politiske og kommercielle relationer og forholdet mellem EU og Tyrkiet, herunder Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. Statsministeren og præsidenten ventes derudover at drøfte en række udenrigspolitiske emner, blandt andet situationen i Syrien,« meddeler Statsministeriet forud for besøget.

Journalister bag tremmer

Der er ellers masser af emner at tage fat på. Tyrkernes frihedsrettigheder er nemlig på det seneste kommet under alvorligt pres fra den mere og mere enerådende og konfrontatoriske premierminister, Recep Tayyip Erdogan. Eksempelvis er Tyrkiet et af de lande i verden, hvor der er flest journalister bag tremmer, og præsident Gül vil være den helt rette mand at diskutere de følsomme emner med.

Abdullah Gül er således mere pragmatisk og lyttende end premierminister Erdogan, og det sker, at Gül – om end i forsigtige vendinger – lægger afstand til Erdogans krigeriske retorik over for politiske modstandere. Det skete eksempelvis sidste sommer, da tyrkisk politi med Erdogans velsignelse drev klapjagt på demonstranter i Istanbul og andre store tyrkiske byer. Her var Gül noget mere imødekommende over for protesten, der tog udgangspunkt i et omstridt byggeri i en park.

I de seneste dage er demonstrationerne mod Erdogan tilmed blusset op igen – i kølvandet på begravelsen af en 15-årig dreng, der siden urolighederne i sommers har ligget i koma efter at være blevet ramt af politiets tåregasgranater. Drengen døde tirsdag i sidste uge.

»Gül er ikke så konfliktsøgende. Han lytter til sine modstandere, og mange af Tyrkiets sekulære er mere trygge ved Gül,« siger Sadi Tekelioglu med henvisning til, at både premierminister Erdogan og præsident Gül tilhører det stadig mere omstridte islamisk-hældende parti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling).

Faktisk er Erdogan og Gül gamle venner fra dengang, politiske islamister blev forfulgt af Tyrkiets daværende sekulære magthavere. De to herrer stiftede sammen AKP-partiet, der i 2002 kom til magten efter en jordskredssejr ved parlamentvalget.

Erdogan tog posten som regeringschef, mens Gül blev udenrigsminister frem til 2007, hvor han blev valgt som præsident.

Gult kort på twitter

I den rolle har den 63-årige Gül forsøgt at fremstå som et samlende, moderat statsoverhoved i et land, hvor kløften mellem de religiøst afslappede og de stærkt troende i de seneste år er blevet dybere.

På det seneste har præsident Gül dog taget en række beslutninger, som har tæret på hans popularitet. Blandt andet underskrev han i februar en lov, som kritiseres for at begrænse ytringsfriheden på internettet og på de sociale medier. Det er et indgreb, som premierminister Erdogan vil have igennem efter afsløringerne i de pågældende medier af en større korruptionssag, som Erdogan og hans søn beskyldes for at være voldsomt involveret i.

Abdullah Gül underskrev loven på trods af stærke opfordringer i Tyrkiet og i EU og USA om at lade være, og tyrkernes afstraffelse faldt prompte. På 90 minutter – efter at nyheden om hans underskrift kom ud – protesterede hen ved 40.000 tyrkere ved at fravælge præsidentens tweets. Kontant afregning til en præsident, der som en af de første tyrkiske toppolitikere fik sin egen twitterkonto og en hel del kredit herfor: Lynhurtigt fik Gül fire millioner følgere.

Nu venter der så præsident Gül to dage langt fra de hjemlige problemer og hos værter, der vil følge nøje med i, om gæsten får det bedst mulige udbytte.