Rød fredag i Thüringen

Den 58-årige Bodo Ramelow skriver tysk historie som Die Linkes første leder af en delstat. På landsplan rykker venstrefløjspartiet tættere på en status som »regeringsdueligt«.

Bodo Ramelow skrev tysk historie, da han fredag blev valgt som den første delstatschef fra Die Linke efter murens fald. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: 25 år efter Murens fald har en tysk delstat for første gang fået en regeringschef fra venstrefløjspartiet Die Linke, hvis rødder fører tilbage til DDR-regimets Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, SED. Fredag blev den 58-årige Bodo Ramelow efter en lang debat i hele Tyskland og et kortvarigt afstemningsdrama i byen Erfurt valgt til ministerpræsident i Thüringen.

Die Linke danner nu regering med SPD og De Grønne som juniorpartnere. Dermed skriver Bodo Ramelow ikke bare tysk historie, men bringer også Die Linke et skridt nærmere en status som »stuerent«, hvilket også kan få konsekvenser for fremtidige tyske forbundsregeringer i Berlin.

 

Det konservative CDU kritiserer socialdemokraterne og De Grønne for at alliere sig med Die Linke, som ifølge CDUs gruppeformand Volker Kauder løber efter Ruslands Vladimir Putin, deler for mange penge ud og ikke har taget tilstrækkelig afstand fra DDR-regimets krænkelser.

»25 år efter Murens fald passer det simpelthen ikke ind i landskabet at gøre en Linke fra SEDs arvtagerparti til regeringschef,« sagde han til Spiegel Online.

CSUs generalsekretær, Andreas Scheuer, kaldte det ligefrem en »skændsel« for det genforenede Tyskland.

Bodo Ramelow har ikke personligt nogen fortid i DDR. Han regnes som en Linke-pragmatiker, er præstesøn fra Vesttyskland, tidligere fagforeningsmand og har sammen med De Grønne og SPD skrevet en erklæring, der kalder DDR for »et diktatur, ingen retsstat«.

Minimalt flertal

Ramelow kommer til at regere med et minimalt flertal på et enkelt mandat, og under afstemningen i parlamentet opstod pludselig usikkerhed, da én undlod at stemme og en anden stemme erklæredes ugyldig. I anden valg­runde gik valget dog igennem. Forinden havde CDU i Thüringen, der har regeret uafbrudt siden 1990, overvejet at bryde med et tabu og forsøge at fortsætte med støtte fra det nationalkonservative euromodstanderparti Alternative für Deutschland. De blev dog irettesat af kansler Angela Merkels partiledelse i Berlin, der ikke vil samarbejde med AfD.

AfD står på landsplan til syv procent af stemmerne i meningsmålinger. Die Linke fik 28,2 procent af stemmerne ved valget i Thüringen og står på landsplan til ni procent. Efter valget til forbundsdagen sidste år kunne SPD, De Grønne og Die Linke teoretisk have dannet regering sammen uden Merkels CDU, men de tre partier ville ikke samarbejde. I stedet gik CDU og SPD i regering med Merkel som kansler.

I flere delstater i det tidligere Østtyskland har Die Linke og SPD regeret sammen, men altid med SPD-politikere som ministerpræsidenter. Nu lægger Die Linkes pragmatikere op til dialog om en fremtidig rød-rød-grøn regering for hele Tyskland. SPD-ledelsen er svært skeptisk. På landsplan er der store politiske forskelle, og et flertal af tyskerne ser ikke en rød-rød-grøn regering som realistisk. Omvendt er det svært at se, hvordan SPD-formand og vicekansler Sigmar Gabriel skulle kunne vippe Angela Merkel af pinden ved valget i 2017 uden Die Linke.

For Angela Merkel giver regeringen i Thüringen også hovedbrud. Selv om CDU med en opbakning fra 40 procent af vælgerne dominerer regeringen i Berlin, stiller det konservative parti nu kun fire ud af 16 delstatschefer.