Rockstjernepaven indtager Afrika for første gang

Pave Frans lander onsdag eftermiddag i Kenyas hovedstad, Nairobi, og indleder dermed et seks dage langt besøg i Afrika.

»Welcome Papa!«, skriver den kenyanske avis Daily Nation, og kalder paven »den uden sammenligning mest elskede leder i verden«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige nu går Kenyas katolikker spændte rundt og venter på Pave Frans.

Den 78-årige pave forlod i morges Rom lander senere i eftermiddag i Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor luftrummet vil være lukket en halv time, op til den pavelige landing. Han skal også besøge Uganda og den Centralafrikanske Republik.

Det seks dage lange besøg er pavens første i Afrika, hvor den katolske befolkning ifølge CNN er vokset med 238 pct. siden 1980.

I Nairobi skal paven blandt andet mødes med Kenyas præsident, Kenyatta, overvære en messe på University of Nairobi og besøge slumkvarteret Kangemi.

Paven delte tidligere i dag dette med sine knap otte mio. følgere på Twittter:

Det pavelige besøg finder sted på trods af religiøse konflikter i Afrika og understreger kirkens eksplosive vækst i Afrika. Ifølge eksperter er det med til at understrege, hvor vigtig Afrika er for den katolske kirkes fremtid.

»Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil 24 pct. af afrikanerne være katolikker i 2040,« siger Bill O’Keefe fra Catholic Relief Services til CNN.

Fredag fortsætter paven, der overtog embedet i 2013, til hovedstaden i Uganda, Kampala. Her skal han i løbet af lørdag blandt andet deltage i en messe og mødes med Ugandas ærkebiskop.

Turen slutter i den Centralafrikanske Republik, hvor paven rejser til søndag morgen. Her skal han blandt andet besøge en flygtningelejr og mødes med det muslimske samfund i landet.

Mange steder, paven besøger på sine rejser, modtages han som en rockstjerne, og mange afrikanske aviser har skrevet optakter til hans besøg – de fleste med positiv ørenlyd om hans person og virke.

På Twitter har pavebesøget i Kenya fået sin egen profil, »Papal Visit, Kenya«, og på hashtagget #PopeinKenya kan man følge turen ned i mindste detalje.

Mandag middag returnerer paven til Rom.

Se hele pavens program her.