Robotternes foldboldkamp viste ikke en ny Beckham

TOKYO: David Beckham har intet at frygte fra robotspillere – ikke endnu i hvert fald. På en indendørsbane i Tokyo spillede robotter fodbold, mens andre dansede til sambamusik for at opildne dem.

Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Hos spillerne var de fleste af bevægelserne nærmest mekaniske og endda en smule klodsede – langt fra den akrobatiske ynde, man ser hos topspillere.

Adskillige af de små menneskelignende robotter, der deltog i »Robot Atletikstævne 2007«, faldt omkuld, når de stødte smmen med andre på banen, og hver eneste af deres bevægelser var ledsaget af lyden fra deres motorer.

I de fleste tilfælde var robotterne – nogle fjernkontrollerede af deres ejere og andre programmeret til at reagere på boldens bevægelser – i stand til selv at rejse sig og fortsætte spillet.

Ken Senoh, der var en af arrangørerne, sagde, robotterne måske snart ville overgå mennesker i fysisk overlegenhed.

»Vore dages robotter er så at sige stadig børn, hvad angår deres fysiske formåen,« sagde Senoch, der er videnskabs- og teknologiprofessor ved Tokyos Universitet.

»Men det er kun et spørgsmål om tid, før de indhenter mennesker og senere overgår os på sammen måde som PCerne, som kun for et par årtier siden var langsomme og ikke fuldt leveringsdygtige. Nu kan de løse forskellige opgaver langt hurtigere end mennesker.«

Mange »AIBO«-robothunde fra Sony Corp deltog også i begivenheden. De spillede fodbold og dansede til sambamusik, iført farverige samurai-kostumer og bikinier.
Nogle af deres tilbedende ejere foretrak imidlertid at lade deres AIBOer kigge på i stedet for at spille.

»Det var lidt skræmmende. Det kom til meget hårde sammenstød,« sagde den 56-årige Fumiko Kaneyama om fodboldkampen.

»Jeg vil ikke lade min søn spille en kamp som denne,« sagde hun med henvisning til sin robothund.

/Reuters