Robotmor laver selv sine børn

Et forskerhold i Cambridge har ladet en robot skabe nye robotter med en efterligning af den biologiske udvælgelsesproces.

Et forskerhold på University of Cambridge har udviklet en »moder-robot«
Læs mere
Fold sammen

LONDON: Det er et teknologisk fremskridt, som forskere vil sige var uundgåeligt, men som nogle måske gerne ville have været foruden. Et forskerhold på University of Cambridge har udviklet en »moder-robot«, der kan bygge andre robotter og undervejs selv måle og teste og forbedre robotternes præstationer fra »generation til generation«.

»Naturlig udvælgelse er grundlæggende reproduktion, vurdering, reproduktion, vurdering og så videre,« siger den ledende forsker på projektet Fumiya Iida på universitetets hjemmeside for ny forskning.

»Det er i realiteten, hvad denne robot gør – vi kan faktisk se forbedringerne og arternes variation.«

Iida understreger, at det foregår på et forholdsvist simpelt niveau. En robotarm er blevet programmeret til at bygge robotter, der kan bevæge sig. Til det kan »armen« vælge at bruge mellem én og fem plasticterninger hver med en lille motor indeni. Det potentielt epokegørende er, at robotarmen brugte egne måleresultater fra første »generation« med ti mulige kombinationer til at forbedre næste serie og skabte en »genetisk« tråd baseret på de mest effektive resultater. Ifølge den offentliggjorte forskning på den videnskabelige hjemmeside PLOS One bevægede de bedste i den sidst udviklede generation sig dobbelt så hurtigt som de bedste i den første generation.

Kan overtage rutineopgaver

Perspektiverne er, at vi måske i en ikke så fjern fremtid ikke længere bare skal tænke på robotter til at udføre gentagne rutineopgaver, siger Iida på vegne af forskerholdet, der »ønsker at se robotter, der er i stand til nyskabelse og kreativitet«.

 

Som model og inspiration til projektet har forskerne i Cambridge sammen med et hold i ETH Zürich brugt den biologiske »udvægelse af den stærkeste« og levende organismers evne til at tilpasse sig nye forhold. Det minder lige pludselig en hel del om jordens skabelseshistorie uanset hvem eller hvad, der står bag, og det kan åbne for en ny debat om det rimelige og fornuftige i at »lege Gud« som den, der er omkring genmanipulation. Den fremtrædende britiske forsker Stephen Hawking har det seneste år sammen med andre forskere advaret om, at ubetænksom udvikling af fuld kunstig intelligens især til våbenbrug »kan betyde enden på den menneskelige race«.

Forskerne i Cambridge siger, at deres forskning måske kan blive til gavn for bilproduktionen med robotter, der selv kan opdage og udbedre fejlkonstruktioner eller i landbruget, hvor robotter kan forbedre dyrkningsmetoder. Andre vil måske tænke i mere fantasifulde baner baseret på science fiction film i stil med »Terminator«-filmenes dræbermaskiner.

Inspireret af science fiction-film

Hvis det kan berolige nogen, siger Iida til BBC, at der kan gå i hvert fald 30 år, inden forskningen er nået til niveauet fra de sci-fi film, der »inspirerede ham«. Han nævner »Star Wars og Star Trek« som forbilleder.

»Der vil fortsat være længe, før vi har robotter, der ser ud, handler og tænker ligesom os,« siger forskeren til Cambridge-hjemmesiden.

 

Men hvem ved. Måske vil fremtidige moder-robotter finde frem til, at der er langt bedre og meget mere overlevelsesdygtige former at eksistere i og handle og tænke på end menneskeformen. Hvad de så vil tænke om menneskene til den tid, kan hverken Iida eller nogen anden vide.