Rige og fattige lande skændes om at tælle til 650 milliarder

Ilande anklages for at løbe fra løfte om at give 100 milliarder dollar årligt i klimabistand fra 2020.

Klimastøtte fra rige lande skal blandt andet gå til at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringer, der ifølge videnskaben fører til mere ekstremt vejr. På billedet ses et tørkeramt Malawi. (Arkivfoto) Amos Gumulira/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Allerede i 2009 gav verdens rige lande hinanden håndslag på at få mobiliseret 100 milliarder dollar - 650 milliarder kroner - i årlig klimastøtte til klodens fattigere egne fra 2020.

Men selv om den deadline nu blot er godt et år væk, er der fortsat store diskussioner om, hvor pengene skal komme fra, og hvordan de skal tælles.

»Vi ser desværre, at de rige lande løber fra deres løfter,« lyder anklagen fra John Nordbo, klimarådgiver i Care Danmark, i forbindelse med det igangværende klimamøde i Katowice i Polen.

Pengene skal gå til, at ulande kan reducere deres CO2-udledning. Samtidig skal de hjælpe sårbare lande med at tilpasse sig, så de kan modstå oversvømmelser, tørke og andre former for ekstremt vejr.

Steffen Kallbekken, forskningschef i det norske Center for International Climate Research (Cicero), ser spørgsmålet om klimafinansiering som en af de store knaster i Katowice.

»Alle lande prioriterer nationale interesser over internationale. Derfor taber international klimafinansiering ofte i kamp mod penge til sundhed, uddannelse eller forsvar. Det er nok den vigtigste grund til, at det er vanskeligt for de rige lande at leve op til løftet,« siger Kallbekken.

Landene blev i sin tid aldrig enige om, præcis hvordan beløbene til klimabistand skal gøres op. Det skal de forsøge at nedfælde på papir nu.

Det er på tide, mener Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp. Han peger på, at nogle blandt andet har talt kommercielle lån med - også selv om de skal betales tilbage med renter.

»Der er behov for tydelige regler, som alle er enige om. Lige nu findes de regler ikke, og så kan de rige lande tælle de penge med, som de selv vil. Det bliver en skrivebordsøvelse,« siger Mattias Söderberg.

Steffen Kallbekken vurderer, at de fattige lande kommer til at stå stejlt på deres krav om 100 milliarder dollar og vil henvise til, at det er blevet lovet, at der skal være tale om »nye penge«, der ikke må fjernes fra den almindelige udviklingsbistand.

»Det kan godt tænkes, at de ikke vil godtage en samlet beslutning i Katowice, før de er tilfredse med det, der bliver aftalt om klimafinansiering,« siger han.

/ritzau/