Revolution i Ungarn

Et ekstremistisk parti, der hader jøder, amerikanere, homoseksuelle og EU, kan blive den næststørste kraft i det ungarske parlament. Og det nationalkonservative Fidesz ventes at vinde valget i denne måned med 60 pct. af stemmerne.

Det ekstremistiske parti Jobbik kan skabe en farlig ballade i Ungarn. Det samme gælder dets sortuniformerede Ungarske Garde, som ganske vist er blevet forbudt, men stadig marcherer gennem byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Attila Kisbenedek/AFP

BUDAPEST: Når man spadserer gennem den ungarske hovedstad, bliver man slået af to ting. Den første er, at den er en af Europas smukkeste byer. Den anden er, at ekstreme synspunkter fra de yderste fløje pibler frem uden større besvær. Og at det bliver stadig værre.

Det første eksempel er et busstoppested. Der er en tegning af en davidsstjerne - et jødisk symbol - og indeni er der et hagekors, varemærket for nazismen. Det er graffiti, men ingen synes at tage anstød af den.

En halv time senere står man i det såkaldte House of Terror, et museum, der navnlig beskæftiger sig med det kommunistiske diktatur, som først blev afskaffet helt i Ungarn 1989. En gruppe unge føres rundt i huset, en af dem er skaldet og iført en hvid bluse med et slagord og et facetteret, sort ottetal på ryggen. Otte er en kode blandt nulevende nazister, der ikke åbent må markedsføre bevægelsen. Det står for det ottende bogstav i alfabetet, H, hvilket er en hentydning til Adolf Hitler, Det tredje Riges fører.

Vinderen

Man kan sige, at det er små ting i en broget verden, at der er tosser alle steder, og at netop Budapest har meget, som taler imod en sådan udvikling. Den har alle dage været kosmopolitisk, den har stadig - eller igen - en af de største jødiske menigheder i Østeuropa, og der er et blomstrende kulturliv.

Men der er også valg midt på måneden, i to omgange, 11. og 25. april. Den store nyhed er ikke, hvem der vinder, for det gør partiet Fidesz, der begyndte som en ungdommelig protestgruppe i slutningen af 1980erne og har udviklet sig til en nationalkonservativ bevægelse ledet af den karismatiske (men også opportunistiske) Viktor Orban. Han ventes at blive landets premierminister, hvilket han også var 1998-2002. Det spændende bliver, om ekstremistpartiet Jobbik bliver den næststørste kraft i parlamentet. Det er der gode udsigter til, siger såvel ungarske analytikere som udenlandske diplomater.

Revolutionen

Jobbik er et parti, der må varme hjertet hos enhver nazist, racist og modstander af jøder, amerikanere, sigøjnere, homoseksuelle og EU. Partiet repræsenterer dem alle. Det opstod af næsten ingenting for seks år siden, sidste år fik man knap 15 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet. Hos Fidesz, der i øjeblikket taber stemmer til Jobbik, frygter man, at konkurrenten kan få 20-25 pct. ved parlamentsvalget.

Der bliver under alle omstændigheder tale om »en parlamentarisk revolution«, siger en erfaren EU-diplomat. Fidesz tippes til at få næsten 60 pct. af stemmerne. Og Jobbik kan gøre en farlig ballade. Det samme kan dets sortuniformerede Ungarske Garde, som ganske vist er blevet forbudt, men stadig marcherer gennem byen, som om der ikke var sket så meget siden 1940erne.

Det er Jobbik - og kræfterne bag - der kan blive den virkelige udfordring for den nye regering. Fidesz har gjort det, som næsten alle politiske ledere i Central- og Østeuropa gør inden et valg: Man lover lavere skatter. Det er dristigt i betragtning af, at Ungarns økonomi ikke står meget tilbage for Grækenlands. Udenlandske iagttagere mener, at ungarerne lever over evne. 1,4 ud af ti millioner indbyggere har taget forbrugslån i Schweiz, som de nu har vanskeligt ved at betale tilbage. Kun 55,4 pct. af ungarere mellem 15 og 64 år er overhovedet i arbejde (mod omkring 75 pct. af danskerne). Statsgælden er enorm. Men skatten skal ned 1. januar.

»Det bliver vanskeligt, men Orbans største fejl ville være ikke at holde ord,« siger Agostin Mraz, en af Ungarns førende politiske analytikere, der også rådgiver Fidesz.

»Det ville ødelægge hans legitimitet.«

Orban, mener han, »må have en plan«. Det kan være, at skattelettelser gavner økonomien, hvilket giver staten flere indtægter. Eller skattesystemet forenkles, så der bliver luft til nedsættelserne. Eller at flere betaler skat. Det har ikke fungeret i andre lande, senest har den tyske regering meddelt, at lovede skattelettelser ikke kommer med det første. Den slags vil være »den egentlige fare« efter valget i Ungarn, siger diplomaten. Hos socialistpartiet, der har regeret Ungarn de sidste otte år, mener man, at det mest uhyggelige vil være, hvis Fidesz ikke kan indfri sine løfter og vælgerne næste gang vender sig til et andet part. Der er kun et sted, de kan gå, og det er Jobbik, lyder denne tese.

Skandalerne

Selv Mraz medgiver, at en sådan model »ikke er umulig«; men han mener ikke, den er realistisk, fordi den forudsætter, at Jobbik forbliver, som det er. Det er ikke sandsynligt, siger han. Det er et protestparti, som alene de seneste dage har været ramt af en byge af skandaler. Talsmanden måtte gå efter offentliggørelse af fotos, der viste ham ryge marijuana og i selskab med deltagere i en bøsseparade i Canada. Nogle dage senere dukkede billeder frem, der viste en anden nøglefigur, åbenbart tindrende beruset og i »pinlige stillinger«, som det formuleres i et politisk nyhedsbrev.

Men meget bliver anderledes med Orban ved roret, forventer Mraz. Den kommende premierminister har studeret med Polens regeringschef Donald Tusk i Oxford inden Murens fald. De to kender hinanden godt, og »Orban kan lide, hvad polakkerne har gjort i EU«, siger Mraz. Ungarn vil altså agere som Polen internationalt. Det lover for endnu mere underholdning i EU. »Racisme og antisemitisme,« siger en erfaren diplomat, »er i øvrigt ikke noget særligt for Ungarn. Det gælder for hele Central- og Østeuropa. 70-80 pct. af befolkningerne har den slags som rygmarvsreaktion. Hvis vi er pæne.«