Retssag om terror splitter Spanien

I går sluttede retssagen om Madrid-massakren. Dommen ventes til oktober, men uanset udfaldet vil det politiske slagsmål om sagen fortsætte i medierne og dele spanierne i to lejre. Trods solide beviser mod gruppen af tiltalte islamister lever konspirationsteorien om ETAs indblanding.

Olga Sánchez var næsten færdig med sin procedure. I to stive timer havde anklageren ved den særlige kriminalret forklaret, hvorfor de tiltalte i sagen om 11. marts-massakren i Madrid bør kendes skyldige.

Hun havde stakåndet og tydeligt slidt efter godt fire måneders intense retsforhandlinger gennemgået vidneudsagn, telefonsamtaler, DNA-prøver og andre tekniske beviser. Og da hun som afslutning på sin lange enetale opfordrede til at mindes ofrene for det blodigste terrorattentat i Spaniens historie, kunne hun ikke nære sig for at tilføje:

»Jeg er nødt til at protestere mod den behandling, sagen har fået i nogle medier. Visse journalister har måske nok bestået deres afgangseksamen i sin tid, men de har ikke den nødvendige moral til at bestride et erhverv, der er helt centralt i et demokratisk samfund,« nåede Olga Sánchez at sige.

Så blev hun afbrudt af den bryske retsformand Javier Gómez Bermúdez, der ikke mente, at den slags presse-etiske overvejelser hørte hjemme i hans retssal. Hvilket han i princippet har ret i. Og alligevel forstår man langt hen ad vejen anklagerens frustration.

For lige fra hun tog sit første notat blandt lemlæstede kroppe på Atocha-stationen for godt tre år siden, og til det sidste ord i retsforhandlingerne blev sagt i går, har efterforskningen været genstand for et politisk masseslagsmål udkæmpet i medierne såvel som inde i retssalen.

Verden ifølge El Mundo
Da en serie bomber eksploderede i fire madrilenske regionaltog 11. marts 2004 om morgenen, skete det blot tre dage før et parlamentsvalg.

José María Aznars konservative regering, der stod til klar sejr, gav straks den baskiske terrorgruppe ETA skylden. Men da politiet aftenen før valget anholdt en gruppe marokkanere, pegede alt i stedet på al-Qaeda, hvorefter vælgerne koblede massakren med Spaniens stærkt upopulære deltagelse i Irak-krigen og stemte de konservative fra magten.

Den uventede lussing sved. Og der gik ikke mange måneder, før en konspirationsteori begyndte at tage form med avisen El Mundo som cheerleader: Et komplot bestående af socialister samt mørke kræfter i politiet havde rottet sig sammen for at slette alle spor, som pegede i retning af de baskiske terrorister, for at fremtvinge et regeringsskifte.

Da anklageskriftet lå klart i april sidste år, stod der ganske vist ikke et ord om ETA. Men det fik ikke El Mundo til at helme. I stedet blev anklager Olga Sánchez og undersøgelsesdommer Juan del Olmo udsat for personlige angreb. Centrale beviser i sagen blev afvist som manipulerede, mens andre blev bragt til torvs. F.eks. historien om, at politiet havde fundet det samme kemiske stof hos islamister og ETA-medlemmer. Der viste sig senere at være tale om et almindeligt middel til bekæmpelse af kakerlakker.

Det var heller ikke populært hos anklagemyndigheden, da El Mundo på forsiden bragte billedet af et beskyttet vidne fra Spaniens muslimske miljø. Han ændrede senere under sin afhøring i retssalen fuldstændig forklaring.

Forsvars-anklagere
Samtidig viste det sig, da retsforhandlingerne blev indledt 15. februar, at konspirationsteorien også var repræsenteret inde i salen. Og ikke, som måske man kunne forvente, hos de tiltalte islamisters forsvarere.

Spansk retspleje giver organisationer og enkeltpersoner mulighed for at gøre sig til part på anklagerside. Det havde de i Spanien talrige foreninger af terrorofre benyttet sig af. Nogle af dem tydeligvis med det besynderlige formål at så tvivl om anklagematerialet.

Dommer Gómez Bermúdez måtte flere gange under retsforhandlingerne bede partsanklagerne om at holde op med at »forsvare« de tiltalte. Og ved en enkelt lejlighed forsøgte repræsentanten for foreningen AVT, der står de konservative nær, at inddrage en tændsats, der intet havde med sagen at gøre, i bevismaterialet.

»Det er ganske enkelt ulovligt at agere på den måde og burde give anledning til disciplinærsager,« siger Joan Josep Queralt, der er professor i strafferet ved Universidad de Barcelona, og fortsætter:

»Vi burde være stolte over, at Spanien har gennemført den første makroproces mod islamisk terrorisme i Europa og uden at have ændret et komma i loven. Det er en sag, som vil blive studeret på jurafakulteter over hele verden. Men jeg skammer mig over det cirkus, vi har været vidne til.«

Julemanden
Samtidig har nogle mediers dækning af sagen været »aldeles uanstændig«, mener strafferetsprofessoren, men det er rent juridisk irrelevant.

»Beviserne er stærke, og min vurdering er, at de vil føre til doms. At nogle så alligevel vil blive ved med at tro på julemanden, kan vi desværre ikke gøre ret meget ved,« siger Joan Josep Queralt.

Og for almindelige mennesker, der ikke har haft mulighed for at følge de TV-transmitterede retsforhandlinger eller stave sig gennem det 100.000 sider lange anklageskrift, er det faktisk ikke let at få klarhed over, hvad der er jul og påske, op eller ned.

Alt efter om man har læst avisen El Mundo eller det mere venstreorienterede El País, er sagen nemlig blevet dækket vidt forskelligt i ganske omfangsrige men også hårdt vinklede daglige reportager. Hvad er der blevet af det klassiske, neutrale retsreferat?

»Læserne er tilstrækkelig intelligente til at vurdere de enkelte avisers dækning. De har blot levet op til deres rolle, som er at bedrive undersøgende journalistik og grave nye oplysninger frem,« fastslår Carlos Sanz, der er generalsekretær for journalistforbundet FAPE.

Anklager Olga Sánchez vil næppe være enig.