Europarådets kritik af de danske stramninger af reglerne for familiesammenføring prellede fuldstændig af på udlændingeminister, Inger Støjberg (V), tirsdag. Til Ritzau sagde hun således, at der ikke ville blive ændret »så meget som et komma«, mens hun kaldte rådets kommission mod racisme og intolerance, der står bag kritikken, for »konger uden land«, der »kloger sig på, hvilken politik vi skal føre«.
Og Danmark er vel at mærke en af Europarådets grundlæggere tilbage i 1949 og overtager formandskabet til november.
Kritikken går på, at tre år er for lang tid at vente på familiesammenføring for børn, fordi der er risiko for at gøre mindreårige, der er adskilt fra deres familie, »mere sårbare over for menneskehandel og seksuelt misbrug.«
Støjbergs kommentarer er først og fremmest henvendt til den danske offentlighed og den hjemlige udlændingedebat, for Støjberg har allerede gentagne gange sagt, at reglerne går »til kanten af konventionerne«, samt at »der er en vis procesrisiko, som jeg fra start har været villig til at tage.«
Der er altså kalkuleret med en risiko for at tabe ved domstolene.
Det første retsopgør er allerede i gang ved Østre Landsret, der forventes at afsige dom den 9. juni. Og senere kan et opgør ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol meget vel være i vente.
Først Danmark, så Tyskland og Sverige
Men det er ikke bare Danmark, der har strammet reglerne for asyl og familiesammenføring. Efter at Folketinget i februar 2016 vedtog, at asylansøgere, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus, først kan få familiesammenføring efter tre år, har Tyskland i marts 2016 og Sverige i juli 2016 indført lignende regler.
I alle tre lande er det en udvidet brug af midlertidig beskyttelsesstatus i stedet for at give konventionsstatus som flygtning, der giver mulighed for stramningerne. Den midlertidige beskyttelsesstatus bliver tildelt de asylansøgere, der ikke er konkret og individuelt forfulgt, jf. Flygtningekonventionen, men som har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.
Den nye lovgivning har i alle tre lande med det samme medført, at betydeligt flere får midlertidig beskyttelsesstatus i stedet for konventionsstatus som flygtning, og dermed at en mindre andel får mulighed for familiesammenføring.
Selv om der er ligheder i de tre landes lovgivning, er der dog også forskelle, hvad angår såvel begrundelsen som tidsbegrænsninger, idet der i Tyskland og Sverige er tale om midlertidig lovgivning, der i første omgang gælder i henholdsvis to og tre år.
Og i alle tre lande er retsopgøret gået i gang.
Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, vurderer, at den danske lovgivning kan få det svært Menneskerettighedsdomstolen, hvis en sag på et tidspunkt når dertil.
»Menneskerettighedsdomstolen anerkender landenes frihed til at vedtage udlændingelovgivning, men retten til familieliv skal respekteres, og det er stadig vores synspunkt, at det er for lang tid at vente tre år på familiesammenføring. Der er ikke meget, som taler for den danske lovgivning, når man kigger på domstolens nuværende retspraksis,« siger han og tilføjer:
»Det er uvist, hvilken betydning det kan blive tillagt, at flere lande har indført en lignende lovgivning, men det er værd at hæfte sig ved, at Danmark bruger en anden argumentation end Sverige og Tyskland. Den danske argumentation handler om, at det skal være mindre attraktivt at komme til Danmark, mens Sverige og Tyskland har begrundet deres lovgivning med, at landene ikke kunne klare presset længere. Det kan også få betydning, om andre lande udskyder familiesammenføring i to eller tre år.«
Et mudret billede
Mens retsopgøret i Danmark er begyndt i landsretten, er det i Tyskland foreløbigt kun domstole i delstaterne, der har afgjort sager, og de tegner et mudret billede. I et svar fra den tyske regering til Bundesdagen givet i marts oplyses det, at hele 43.846 af de 120.978 syriske asylansøgere, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus i perioden april-december 2016 har klaget. I de godt 7.000 afgjorte klagesager har ca. 80 procent fået medhold i, at de burde have konventionsstatus som flygtninge og ikke midlertidig beskyttelse.
Men myndighederne i flere delstater har appelleret og vundet ved den øverste forvaltningsdomstol på delstatsniveau. Lige nu afventer alle derfor, at en af sagerne kommer for den føderale domstol, som så skal afgøre spørgsmålet på landsbasis. Men hvornår det sker, vides ikke.
I Sverige har der foreløbigt kun været en sag ved den højeste instans for migrationssager, Migrationsöverdomstolen. Den sag omhandlede ifølge Maria Eka, der er chefsrådmand ved Forvaltningsretten i Stockholm, det principielle spørgsmål om, hvorvidt man overhovedet kan klage over kun at få midlertidig beskyttelsesstatus som følge af den nye lov. Og det kan man ifølge dommen ikke, da der ikke er tale om et afslag.
Men som i Tyskland er der ikke tale om, at der har været klaget over et brud på menneskerettighederne i forhold til familiesammenføring.
Retsopgøret er således kun i sin begyndelse, og først når sager ender ved Menneskerettighedsdomstolen, vil der sandsynligvis være afklaring, hvilket kan tage en rum tid. Foreløbigt er der således ikke tale om et opgør med konventionerne, men en test af hvor konventionernes grænser går.
Fakta: Reglerne i Danmark, Sverige og Tyskland
De danske regler
I februar 2015 trådte en lov i kraft, der gør det muligt at tildele asylansøgere midlertidig beskyttelsesstatus. Året efter - i februar 2016 - trådte en lov i kraft, der strammer muligheden for familiesammenføring for asylansøgere, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus, så de skal vente i tre år på familiesammenføring.
Den midlertidige beskyttelsesstatus bliver tildelt de asylansøgere, der ikke er konkret og individuelt forfulgt, jf. Flygtningekonventionen, men som har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet fik 1.068 midlertidig beskyttelsesstatus i 2015 ud af i alt 10.849 opholdstilladelser meddelt i asylsager - altså 9,8 procent. I 2016 fik 2.475 midlertidig beskyttelsesstatus ud af i alt 7.493 opholdstilladelser meddelt i asylsager - svarende til 33 procent.
Antallet af familiesammenføringstilladelser faldt til 7.679 i 2016 fra 11.645 i 2015. Det skyldtes både et fald i antallet af ansøgninger som flere afslag. Antallet af afslag steg til 2.461 fra 1.957 i 2015.
De tyske regler
I Tyskland trådte en ny lov i kraft i marts 2016, der i første omgang løber i to år til marts 2018. Loven gør det muligt at tildele flere asylansøgere midlertidig beskyttelsesstatus, mens muligheden for familiesammenføring for asylansøgere med midlertidig beskyttelse er suspenderet i den toårige periode.
Det har haft en markant effekt. I 2015 fik blot 1.707 midlertidig beskyttelsesstatus i Tyskland ud af i alt 282.726 afgørelser i asylsager - blot 0,6 procent. I 2016 steg det til 153.700 med midlertidig beskyttelsesstatus ud af i alt 695.733 afgørelser i asylsager - svarende til 22,1 procent.
De svenske regler
I slutningen af juli 2016 trådte »lov om midlertidige begrænsninger af muligheden for at få opholdstilladelse i Sverige« i kraft. Loven gør det muligt overvejende at tildele asylansøgere midlertidig opholdstilladelse - tidligere gav Sverige permanent opholdstilladelse. Asylansøgere, der får midlertidig beskyttelsesstatus, får kun opholdstilladelse i 13 måneder i første omgang og kan i udgangspunktet ikke få familiesammenføring.
Så snart loven trådte i kraft begyndte cirka halvdelen af de afgjorte asylsager i Sverige at ende med midlertidig opholdstilladelse uden ret til familiesammenføring. I andet halvår af 2016 fik 21.104 midlertidig opholdstilladelse, mens 25.609 fik permanent opholdstilladelse. I de første fire måneder af 2017 har 4.070 fået midlertidig opholdstilladelse, mens 3.953 har fået permanent opholdstilladelse.