»Retfærdig straf til de vantro«

Udadtil står Rusland skulder ved skulder med Frankrig efter terroranslaget mod satiretegnerne. De fik sig en lærestreg, lyder det derimod hjemme på de Kreml-tro TV-kanaler.

Russere hylder de dræbte franske tegnere ved at gå rundt om et hjerte formet af roser foran den franske ambassade i Moskva. Foto: Sergei Ilnitsky
Læs mere
Fold sammen

MOSKVA: Der ligger roser i sneen foran Frankrigs ambassade i Moskva. Hundredvis af moskovitter har tændt stearinlys for ofrene for terrorangrebet i Paris. »Vi sørger med jer,« står der på en håndskrevet lap papir. »Frankrig, du vil altid sejre i kampen for frihed,« lyder en anden. Kuglepenne og farveblyanter står i snedriven som små symbolske støtter til de myrdede tegnere.

Også det officielle Rusland hastede med at udtrykke støtte til Frankrig i de første timer efter angrebet. Vladimir Putin ringede til den franske præsident, Hollande, for at udtrykke sin medfølelse med ofrene for den »barbariske aktion«. Den russiske regerings pressechef bakkede op om den virale kampagne for ytringsfrihed: »Vi er Charlie,« skrev Natalja Timakova på Facebook.

Umiddelbart mindede Kremls reaktion om den resolutte støtte, som Vladimir Putin sendte til USA, da han som den første statsleder efter terrorangrebet 11. september 2001 ringede med kondolencer til George W. Bush.

Men det er nye, gamle tider i forholdet mellem Rusland og Vesten. Vladimir Putins regerende parti raser i disse måneder over vestlige sanktioner og kritikken af Moskvas fremfærd i nabolandet Ukraine. Spændingerne sås tydeligt på reaktionerne på niveauet lige under den russiske præsident.

»Tragedien i Paris viser, at det ikke er Rusland, der truer Europas sikkerhed. Det er bluff,« skrev Aleksej Pusjkov, formand for det russiske parlaments udenrigsudvalg, på Twitter.

På de regeringstro TV-kanaler blev angrebet straks kædet sammen med Europas fjendtlige linje over for Rusland.

»Europa har de seneste år begrænset samarbejdet med Rusland i kampen mod international terrorisme efter pres fra USA. Og når man afgiver sin suverænitet, så vær beredt på, at der sker sådan noget,« sagde kommentatoren Aleksej Martynov på TV-kanalen Lifenews.

Martynov beskyldte derefter amerikanske CIA for at være den virkelige bagmand bag angrebet i Paris. Det skulle angiveligt være Obamas straf for Frankrigs lidt for venlige kurs over for Rusland.

Konspirationsteorierne blev ivrigt gentaget i de russiske medier og selv af højtstående personer i ordensmagten. »En lærestreg,« skrev statsanklageren på den annekterede Krim-halvø, Natalja Poklonskaja, på Twitter: »USA har trænet Europas terrorister?!«

I den principielle debat om retten til at trykke satiriske tegninger var der – ligesom under Muhammed-krisen – ikke megen støtte at hente blandt russiske politikere.

Russisk lov mod krænkelser

For to år siden vedtog Rusland en lov mod ytringer, der »krænker religiøse følelser«. Det skete i kølvandet på fængslingen af to aktivister fra punkgruppen Pussy Riot for en protestaktion mod Putin i en kirke.

Terroraktionen i Frankrig bekræftede blot lovens rigtighed, understregede Jaroslav Nilov, formand for Dumaens udvalg for religiøse spørgsmål.

Den franske avis burde have vidst, at et terroranslag ville komme, »når den fortsatte med at publicere denne type materiale«, konkluderede han over for nyhedsbureauet Interfax.

Kun få sagde Nilov imod. En af dem var Putins mangeårige politiske modstander, Mikhail Khodorkovskij. Han opfordrede til at genoptrykke satiretegningerne som et tegn på støtte til ytringsfriheden.

Som svar modtog han trusler. De kom fra den Putin-tro leder af delrepublikken Tjetjenien, Ramsan Kadyrov. Kadyrov udråbte Khodorkovskij til »hele den muslimske verdens fjende. Og dermed min personlige fjende«. Ikke nødvendigvis en tom trussel eftersom Kadyrovs øvrige fjender har det med at dø en pludselig død.

Også kristne fundamentalistiske grupper i Rusland udtrykte udstrakt forståelse for mordet på tegnerne. Lederen af den kendte ultraortodokse bevægelse »Guds vilje« – der tidligere har udnævnt Putin til en helgen – hyldede ligefrem terroristernes attentat. De franske tegnere fik »en retfærdig straf for deres vantro«, skrev Dmitrij Enteo på Twitter. Den holdning var dog så ekstrem, at det russiske kommunistparti har meldt Enteo til politiet for støtte til terror.

De russiske reaktioner viser et skred i det politiske landskab, skriver den erfarne menneskeretsaktivist Lev Ponomarjov i et blogindlæg. Sammenlignet med situationen i 2001 er landet dybt præget af Kremls årelange anti-vestlige korstog ikke mindst under konflikten i Ukraine. På den baggrund virker Putins støtteerklæring til de franske værdier »uventet«.

»Hvordan er de indre forhold i Rusland, hvad angår satire og fundamentalistiske tendenser? Meget værre,« skriver Lev Ponomarjov.