Republikansk sparemål kan lukke USA

Republikansk flertal i Repræsentanternes Hus kræver enorme besparelser på statsbudgettet. Det afviser demokratisk flertal i Senatet. Uden et kompromis sendes statens ansatte hjem.

Præsident Barack Obama har grund til betænkeligheder. Et opgør mellem hans parti, Demokraterne, og Republikanerne om statsbudgettet kan lamme USA. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Da Joe Barton, et moderat republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, for få dage siden talte til tusinder i Te-bevægelsen, kunne enhver mærke, hvor krævende den energiske base er:

»Vi lægger op til de største nedskæringer i historien. Det er en god start, et skridt i den rigtige retning,« lød det fra Barton med henvisning til den tredjedel af en billion kroner (!), som partiet lægger op til at fjerne fra budgettet.

»Buuuuh,« buldrede aktivisterne tilbage, »vi vil have større besparelser.«

»Men,« forsøgte politikeren, som i hvert fald på papiret er partifælle med de forsamlede i salen, »man kan ikke altid nå helt frem til mållinjen i første forsøg.«

»Buuuuh,« fortsatte de tilstedeværende, som slet, slet, slet ikke er parat til at indgå kompromisser om at nå deres mål:

En mindre stat, langt mindre skatter, og, selvfølgelig, enorme offentlige nedskæringer.

Midtvejsvalget i november sidste år vendte op og ned på USA: Republikanerne vandt en overvældende sejr - frem for alt i Repræsentanternes Hus, hvor de nu har flertal, men også i Senatet, hvor de halede så meget ind på Demokraterne, at de ikke er til at komme udenom. Men - og det er det afgørende men - det var ikke bare Republikanerne, der vandt, næh, det var netop Te-bevægelsen, som sikrede triumfen.

En ny amerikansk virkelighed

Netop i disse dage mærker såvel Barack Obama, den demokratiske præsident, som John Boehner, den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, denne nye virkelighed.

Hvis det ikke lykkes at skabe enighed om et budget i Kongressen senest på fredag - og det ser det ikke ud til, idet der er alt for langt mellem de republikanske og de demokratiske udspil - ja, så vil USA blive lammet. Alle statsansatte med undtagelse af de allermest vigtige vil blive sendt hjem fra arbejde, fordi de ikke vil kunne få udbetalt løn.

Der er i den grad tale om ideologi. Obama og Demokraterne mener, at der fortsat er brug for massive offentlige investeringer for at sikre, at det langsomme økonomiske opsving holder. Regeringen ønsker først om to år at tage fat om det galopperende budgetunderskud og gæld - og den mener, at det er halsløs gerning at spare nu. Republikanerne mener omvendt, at der er behov for massive nedskæringer omgående. Partiet og især Te-bevægelsen mener, at der først kan komme gang i rigtige investeringer, når virksomheder og almindelige mennesker tror på, at der er styr på budgettet og gælden.

Sidst de to partier stødte lige så frontalt sammen, var i 1995, da Bill Clinton sad i Det Hvide Hus efter et midtvejsvalg, som også gav republikansk sejr. Dengang kunne partierne ikke enes om et budget, så den offentlige sektor gik i stå i flere uger. John Boehner siger, at han ikke ønsker en gentagelse, men at det vigtigste er, at Republikanerne holder ord over for de vælgere, som de har lovet at skifte spor.

»For os er det vigtigste ikke at være elske eller indgå kompromisser. Det væsentligste er at få styr på den amerikanske økonomi,« fastslår han.

Den republikanske leder er selv presset. Det spareforslag, som partiet nu kommer med - på 335 milliarder kroner - er dobbelt så stort, som det han oprindeligt ønskede, men fortsat kun to-tredjedele af, hvad hans base i Te-bevægelsen kræver. Med andre ord: Ikke meget tyder på et kompromis.